Max Ferdinand Scheler (født 22. august 1874 i München, død 19. maj 1928 i Frankfurt am Main) var en tysk filosof. Han er en af de tidlige fænomenologer.
Max Scheler er især kendt for sin "materielle værdietik": Han afviser som Immanuel Kant, at handlinger skal vurderes på deres konsekvenser, men han mener i modsætning til Kants etik at etikken har et indhold, nemlig de rene, ideale værdier. Max Scheler har også bidraget til den filosofiske antropologi, filosofiske psykologi og til kulturfilosofien. Scheler regnes også for at være en personalistisk filosof, og personbegrebet fylder da også meget i hans filosofi.
Liv Max Scheler blev født i München. Som ung mand konverterede kan til katolicismen, som han først forlod i 1921. Han studerede medicin i München og Berlin og filosofi (under Wilhelm Dilthey og sociologi under Georg Simmel). Hans modtog doktoratet i filosofi i Jena. I 1902 mødte han Edmund Husserl i München og blev en del af cirklen omkring Husserl. Han var en del af reaktionen på Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung, hvor bl.a. hans hovedværk Formalismen i etikken og den materiale værdietik udkom. Han var reserveret omkring væsentlige dele af fænomenologien og foretrak at udvikle sine egne ideer. Han førte en omflakkende akademisk karriere indtil han i 1919 blev ansat som professor i Köln, hvor han forblev til sin død.
Værker
Zur Phänomenologie und Theorie der Sympathiegefühle und von Liebe und Hass, 1913 Der Genius des Kriegs und der Deutsche Krieg, 1915 Der Formalismus in der Ethik und die materiale Wertethik, 1913 - 1916 Krieg und Aufbau, 1916 Die Ursachen des Deutschenhasses, 1917 Vom Umsturz der Werte, 1919 Neuer Versuch der Grundlegung eines ethischen Personalismus, 1921 Vom Ewigen im Menschen, 1921 Probleme der Religion. Zur religiösen Erneuerung, 1921 Wesen und Formen der Sympathie, 1923 (neu aufgelegt als Titel von 1913: Zur Phänomenologie ...) Schriften zur Soziologie und Weltanschauungslehre, 3 Bände, 1923/1924 Die Wissensformen und die Gesellschaft, 1926 Der Mensch im Zeitalter des Ausgleichs, 1927 Die Stellung des Menschen im Kosmos, 1928 Philosophische Weltanschauung, 1929 Logik I. (Fragment, Korrekturbögen). Amsterdam 1975
Eksterne henvisninger
www.max-scheler.de Max Scheler Gesellschaft www.phenomenologycenter.org Side, der behandler fænomenologiens indhold og historie samt fænomenologiske filosoffer
Noter
Kategori:Filosoffer fra Tyskland Kategori:Antropologer fra Tyskland Kategori:Personer fra München Kategori:Tyskere i 1800-tallet Kategori:Tyskere i 1900-tallet Kategori:Ansatte ved Jena Universitet Kategori:Fænomenologer