Pederstrup er en by på Fyn med . Pederstrup er beliggende syv kilometer nord for Ringe og fire kilometer syd for Årslev. Byen tilhører Faaborg-Midtfyn Kommune og er beliggende i Sønder Højrup Sogn.

Pederstrup Station ligger i stationsbyen og fungerer som station på Svendborgbanen, der er få kilometer til Svendborgmotorvejen.

Pederstrup-æblet

Landsbyen er hjemstedet for den danske æblesort Pederstrup-æblet, hvis oprindelse kan spores tilbage til 1858. I dette år viste en gårdmand æblet til en handelsgartner H. Larsen fra Odense, der siden opformerede træet i store mængder.Pederstrup. Fra Blomstergårdens Pomets hjemmeside. Hentet 26. januar 2017. Æblet er en mellemting mellem et spiseæble og et madæble og nød en overgang ret stor udbredelse i Danmark. I 1920 var sorten efter antal træer nr. 6 i planteskolerne og nr. 5 i frugtplantagerne. I dag regnes det for en lidt gammeldags, men klassisk dansk æblesort.

Kilder

Eksterne henvisninger

Pederstrup - et fynsk æble med karakter

Kategori:Byer i Faaborg-Midtfyn Kommune