thumb|Hovedkontoret på Majorstuen, Oslo Norsk Kvinnesaksforening (NKF) er en norsk tværpolitisk organisation der arbejder for ligestilling mellem kønnene og alle pigers og kvinders menneskerettigheder. Den blev etableret i 1884 og er Norges ældste politiske organisation efter partiet Venstre. NKF står for en inkluderende og progressiv liberal feminisme og har til formål at repræsentere alle, der identificerer sig som piger og kvinder. Foreningen er tværpolitisk med medlemmer fra Høyre til Sosialistisk Venstreparti og har altid været åben for alle uanset køn. NKF var historisk set den vigtigste organisation inden for den borgerlige kvindesagsbevægelse og havde oprindelig tætte bånd til Venstre. NKF er medlem af International Alliance of Women og er den norske søsterorganisation af Dansk Kvindesamfund.

Historie Norsk Kvinnesaksforening (dengang skrevet Norsk Kvindesagsforening) blev etableret 28. juni 1884 for at "virke for at skaffe Kvinden den hende tilkommende Ret og Plads i Samfundet". Dens grundlæggere bestod af 171 mænd og kvinder, blandt dem et stort antal parlamentsmedlemmer, en række tidligere og senere statsministre fra Venstre, redaktørerne af de store liberale aviser, den senere Højre-statsminister Francis Hagerup og andre kendte personer fra det politiske og offentlige liv. Ved stiftelsen blev Camilla Collett udnævnt til æresmedlem.

Organisationen har bl.a. arbejdet for kvinders stemmeret, retten til arbejde og etableringen af Likestillingsrådet, forløberen til Likestillings- og diskrimineringsombudet. Norsk Kvinnesaksforening er medlem i International Alliance of Women, der har generel rådgivende status i FN's økonomiske og sociale råd. NKF havde i mange år kontorer i Sehesteds gade 1 i Oslo, og har nu kontorer på Majorstuen i Oslo.

Formænd (til 1974) og ledere (efter 1974) thumb|Eva Kolstad, NKFs formand 1956–1968, var formand for Venstre, administrations- og forbrugerminister og Norges første ligestillingsombud Stortingsrepræsentant Hagbard Berner 1884–1885 Statsministerinde Anna Stang 1885–1886 Skolebestyrer Ragna Nielsen 1886–1888 Cand.jur. Anna Bugge 1888–1889 Skolebestyrer Ragna Nielsen 1889–1895 Statsministerinde Randi Blehr 1895–1899 Statsministerinde Fredrikke Marie Qvam 1899–1903 Statsministerinde Randi Blehr 1903–1922 Stortingsrepræsentant Aadel Lampe 1922–1926 Redaktør Fredrikke Mørck 1926–1930 Journalist Anna Hvoslef 1930–1935 Kitty Bugge 1935–1936 Forfatter Margarete Bonnevie 1936–1946 Rektor Dakky Kiær 1946–1952 Cand.phil. Ingerid Gjøstein Resi 1952–1955 Cand.oecon. Marit Aarum 1955–1956 Læge og stortingsrepræsentant Signe Swensson 1956 Minister og ligestillingsombud Eva Kolstad 1956–1968 Cand.oecon. Clara Ottesen 1968–1972 Lektor Kari Skjønsberg 1972–1978 Højesteretsdommer Karin Maria Bruzelius 1978–1984 Ligestillingsombud Sigrun Hoel 1984–1988 Direktør Irene Bauer 1988–1990 Lektor Siri Hangeland 1990–1992 Bjørg Krane Bostad 1992–1994 Rektor og specialrådgiver Kjellaug Pettersen 1994–1998 Lektor Siri Hangeland 1998–2004 Dr.ing. Berit Kvæven 2004–2006 Stortingsrepræsentant Torild Skard 2006–2013 Professor Margunn Bjørnholt 2013–2016 Stortingsrepræsentant Marit Nybakk 2016–2018 Højesteretsdommer Karin Maria Bruzelius 2018–2020 Professor Anne Hege Grung 2020–

Litteratur Aslaug Moksnes. Likestilling eller særstilling? Norsk kvinnesaksforening 1884-1913, Gyldendal Norsk Forlag, 1984, 296 sider, Elisabeth Lønnå: Stolthet og kvinnekamp: Norsk kvinnesaksforenings historie fra 1913, Gyldendal Norsk Forlag, 1996, 341 sider,

Eksterne henvisninger Norsk Kvinnesaksforening

Kvinnesaksforening Kategori:Etableret i 1884