Radarhoved Multebjerg var en militær flyradarstation på Multebjerg i Gribskov i Nordsjælland. Den blev bygget samtidig med de øvrige radarhoveder ved etableringen af det danske militære radarnet i 1955. Dengang hørte Multebjerg under Flyvestation Kagerup, men ved dennes nedlæggelse i 1982 kom Multebjerg under Eskadrille 500 i Vedbæk. Da Vedbæk lukkede i 2006 blev Multebjerg et selvstændigt radarhoved under Air Control Wing indtil lukningen 18. januar 2011. I 2013 flyttede Hjemmeværns Kompagni Gribskov ind i de tidligere kommandobygninger, og bygningerne blev dermed en af de flittigst benyttede hjemmeværnsgårde i Nordsjælland.
Kategori:Militære anlæg i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Gribskov Kommune