Sangfugle (Passeri) er en undergruppe af spurvefuglene. De udgør flertallet af spurvefugle med omkring 4000 arter. Alle europæiske spurvefugle tilhører sangfuglene. Det vil sige at fugle som gråspurv, landsvale og nattergal alle er sangfugle. De må ikke forveksles med sangere. Et andet navn for sangfugle er osciner.
Fællestræk Alle sangfugle har 5-9 par muskler omkring stemmeorganet syrinx, nederst i luftrøret.
Det gør dem i stand til at frembringe mangeartede lyde. Nogle sangfugle kan ligefrem imitere andre fugle, f.eks stæren og skovskaden.
Sangen anvendes bl.a til at markere sig overfor artsfæller og for at tiltrække sig en mage. I de senere år er forskere i højere grad begyndt at sammenligne sangen fra forskellige populationer af fugle inden for samme art. Hvis sangen er tilstrækkelig forskellig, er der sandsynligvis tale om to forskellige arter. Det er en af grundene til, at mange nye arter er blevet videnskabeligt beskrevet i de seneste år. Disse arter blev ofte tidligere kaldt underarter. Danske navne på alverdens FUGLE, side 15 Arkiveret version fra juli 2013.
Spurvefuglene udviklede sig i første omgang på resterne af det store sydkontinent Gondwanaland, sandsynligvis siden kridttiden for mere end 65 millioner år siden. Sangfuglene er resultatet af en opsplitning af spurvefuglene, da Australien ved kontinentaldrift blev adskilt fra Sydamerika og Antarktis. De spurvefugle, der udviklede sig i Sydamerika opfattes i dag som en anden underorden (infraorden), kaldet Tyranni. Australien var i millioner af år isoleret fra Sydøstasien, så i første omgang udviklede sangfuglene sig kun her. Senere da kontinenterne nærmede sig hinanden, spredte de sig til Asien og Afrika. Via det nordøstlige Asien og Nordamerika blev sangfuglene også spredt til Sydamerika, hvor f.eks. tangarer udviklede sig.
Fuglehjernen mangler hjernebark. Til gengæld har en sangfugls hjerne fire gange så mange neuroner pr cm3 som en kats eller en hunds. Hos ravne er der tale om omkring 14 gange så mange.Sara Høgestøl: "Voksende respekt for det dyriske", Vårt Land 26. marts 2019
Klassifikation Klassifikationen af fuglene er under stærk forandring, siden man i 1980'erne og 1990'erne begyndte at benytte fugles arvemateriale, DNA til at afgøre deres indbyrdes slægtskab. Man forsøger at inddele fuglene, så de kan indsættes i kladogrammer, hvor alle grupper er monofyletiske. En monofyletisk gruppe (f.eks sangfugle) består af arter, der alle har fælles stamform, og ingen arter må befinde sig udenfor gruppen og samtidig have denne stamform.
En del familier mangler danske navne, hvilket bl.a. skyldes at visse familier er blevet splittet op, så nye derved er dannet. Ikke alle nye familier har endnu nået at få danske navne.
Underordnen sangfugle deles inden for fylogenetisk systematik i flere såkaldte parvordner (af latin parvus = lille) Jenssen, J. Ordbog for Gartnere og Botanikere, 1944, G.E.C. Gads Forlag, København.. De to største kaldes Corvida og Passerida. De andre parvordner er ikke veldefinerede, fordi sangfuglenes indbyrdes slægtskab stadig er uklar. Derfor kaldes de først udspaltede grupper af sangfugle her blot for "australske sangfugle". John H. Boyd: Taxonomy in Flux, Paracorvids på www.jboyd.net
Sangfuglenes overordnede inddelingJohn H. Boyd: Taxonomy in Flux, Corvid Passeri—Tree View på www.jboyd.net
Australske sangfugle De ældste udviklingslinjer blandt sangfuglene, hvis stamformer gav ophav til de andre sangfugle-grupper, har alle hjemme i Australasien. Kun meget få arter fra denne gruppe har en geografisk udbredelse, der overskrider den såkaldte Wallace-linje. Arterne i gruppen er altså stort set kun udbredt i området syd og øst for denne linje, hvilket vil sige i Australien, Ny Guinea, New Zealand osv.
Lyrehaler og kratfugle menes at danne "søstergruppe" til resten af sangfuglene. Det vil sige, at de har fælles nærmeste stamform med resten af sangfuglene.
Lyrehaler (Menuridae), 1 slægt Kratfugle (Atrichornithidae), 1 slægt Løvhyttefugle (Ptilonorhynchidae), 8 slægter Barkløbere (Climacteridae), 2 slægter Maluridae (alfesmutter og græssmutter), 6 slægter
Honningædere (Meliphagidae), 43 slægter Børstesangere (Dasyornithidae), 1 slægt Panterfugle (Pardalotidae), 1 slægt Australasiatiske sangere (Acanthizidae), 13 slægter
Et eksempel på en art fra denne gruppe er sortstrubet alfesmutte.
300px|thumb|left|Grå lyrehale (Menura novaehollandiae) er endemisk for Australien. Sammen med ravnen hører den til de største af alle spurvefugle. Her ses en han fremvise sin imponerende hale. Lyrehaler er i øvrigt kendt for deres evne til at imitere lyde
Gruppen Corvida Parvordnen Corvida er en mindre gruppe, der (bortset fra nogle enkelte familier) fortrinsvis er udbredt i Australien, Polynesien, Sydøstasien og Afrika. Denne gruppe menes at være søstergruppe til resten af sangfuglene (Passerida) John H. Boyd: Taxonomy in Flux, Corvida på www.jboyd.net.
Som de eneste af Australiens oprindelige sangfugle, er det lykkedes kragefuglene (Corvidae) at brede sig over hele verden. Og det er ikke et tilfælde, at husskade på grund af sit særprægede udseende også kaldes 'Nordens paradisfugl', for kragefuglene er, som det ses her, i samme gruppe som paradisfuglene (Paradisaeidae), der dog aldrig selv bredte sig længere end Australasien. Også pirolerne er en australsk gruppe, der har spredt sig, men de har kun nået Asien, Afrika og Europa. En enkelt art, pirol er endda nået helt til Danmark.
Eksempler på arter fra Corvida er australsk fløjtefugl, grå svalestær og raggiana-paradisfugl.
Følgende familier er repræsenteret med arter i Danmark: Kragefugle (Corvidae), 25 slægter Tornskader (Laniidae), 4 slægter Piroler (Oriolidae), 3 slægter
De øvrige familier:
Australasiatiske segltimalier (Pomatostomidae), 2 slægter Tømmerløbere (Orthonychidae), 1 slægt Paramythiidae, 2 slægter (2 arter) Psophodidae, 4 slægter Platysteiridae (lapøjer og batiser), 5 slægter Tephrodornithidae, 3 slægter Hjelmtornskader (Prionopidae), 1 slægt Busktornskader (Malaconotidae), 8 slægter Fladnæb (Machaerirhynchidae), 1 slægt Vangaer (Vangidae), 15 slægter Slagterfugle (Cracticidae), 4 slægter Pityriaseidae, 1 art
Svalestære (Artamidae), 1 slægt Ioraer (Aegithinidae), 1 slægt Larveædere (Campephagidae), 6 slægter Sitellaer (Neosittidae), 1 slægt Fløjtere (Pachycephalidae), 8 slægter Vireoer (Vireonidae), 6 slægter Drongoer (Dicruridae), 2 slægter Viftehaler (Rhipiduridae), 2 slægter Monarker (Monarchidae), 16 slægter Pottefugle (Corcoracidae), 2 slægter Paradisfugle (Paradisaeidae), 16 slægter
300px|thumb|left|En han af rødrygget tornskade (Lanius collurio). Tornskader og kragefugle er søstergrupper. De er altså nært beslægtede, mens piroler (der også findes i Danmark) tilhører en ældre udviklingslinje i gruppen Corvida.
Gruppen Passerida Parvordnen Passerida består af resten af sangfuglene med mere end 3000 arter. Fuglene i den første gruppe, nævnt nedenfor, betragtes som hørende til de ældste udviklingslinjer indenfor dette store sangfuglekompleks, som for ca. 45 millioner år siden spredte sig fra Australien og koloniserede de øvrige kontinenter. Danske navne på alverdens FUGLE, side 170 Arkiveret version fra juli 2013. Efter disse familier følger "kernen" af Passerida. Den deles i en række overfamilier: Paroidea, Sylvioidea og Passeroidea samt en gruppe af beslægtede familier, hvor inddelingen i overfamilier er usikker.
Ældste udviklingslinjer De første familier, der blev udspaltet findes i dag med arter i fortrinsvis Australien, New Zealand, Ny Guinea og Afrika:
Bærpikkere (Melanocharitidae), 4 slægter Silkefugle (Cnemophilidae), 2 slægter Skæghonningæder (Notiomystidae), 1 art Lappekrager (Callaeidae), 3 slægter Sangfluesnappere (Petroicidae), 14 slægter
Kragedrosler (Picathartidae), 1 slægt Klippehoppere (Chaetopidae), 1 slægt Riksetimalier (Eupetidae), 1 art Hyliotaer (Hyliotidae), 1 slægt
Et eksempel på en art herfra er rosenbuget sangfluesnapper.
Paroidea Paroidea er den første af de fire grupper, som kernen af Passerida her inddeles i. Man ved endnu ikke i hvilken rækkefølge udspaltningerne skete. Derfor skal det ikke forstås som at Paroidea tilhører en ældre udviklingslinje, fordi den er nævnt først.
Overfamilien Paroidea består af blot tre familier: Stenostiridae, 4 slægter Pungmejser (Remizidae), 4 slægter Mejser (Paridae), 8 slægter
300px|thumb|left|Topmejse (Lophophanes cristatus) er ligesom de fleste andre danske mejser ikke længere med i slægten Parus, der er blevet opslittet i flere mindre slægter
Sylvioidea Den anden overfamilie i Passerida er Sylvioidea. Det er noget usikkert, hvilke familier den bør indeholde. Eksempler på danske arter i denne gruppe er skægmejse, sanglærke, rørsanger, gulbug, græshoppesanger, bysvale, halemejse, løvsanger og munk. Tidligere fandtes den store familie kaldet sangere (Sylviidae), men den er nu opsplittet i flere familier.
Familier med danske arter:
Skægmejser (Panuridae), 1 art Lærker (Alaudidae), 21 slægter Acrocephalidae, 5 slægter Locustellidae, 9 slægter Cistussangere (Cisticolidae), 27 slægter
Svaler (Hirundinidae), 19 slægter Halemejser (Aegithalidae), 4 slægter Løvsangere (Phylloscopidae), 2 slægter Sylviidae, 20 slægter
De øvrige familier i Sylvioidea er:
Nicatorer (Nicatoridae), 1 slægt Macrosphenidae, 6 slægter Skæltimalier (Pnoepygidae), 1 slægt Donacobiidae, 1 art Bernieridae, 8 slægter Bulbul'er (Pycnonotidae), 27 slægter Cettiidae, 7 slægter
Scotocercidae, 1 art Erythrocercidae, 1 slægt Brillefugle (Zosteropidae), 16 slægter Timalier (Timaliidae), 10 slægter Pellorneidae, 16 slægter Leiothrichidae, 13 slægter
300px|thumb|left|Gransanger (Phylloscopus collybita) er nu i en familie for sig (Phylloscopidae) sammen med andre Phylloscopus- og Seicercus-sangere. De var tidligere en del af familien Sylviidae
Blandet gruppe med træløbere og andre Familierne her har mere til fælles indbyrdes end de har med de andre grupper i "kernen" af Passerida. De kan samles i flere overfamilier, men det er ikke helt klart, hvordan deres indbyrdes slægtskab præcist er John H. Boyd: Taxonomy in Flux, Passerida - Tree view på www.jboyd.net. Eksempler på danske arter i denne gruppe er fuglekonge, silkehale, spætmejse, træløber, gærdesmutte, rødstjert og solsort.
Fuglekonger (Regulidae), 1 slægt Palmedrosler (Dulidae), 1 art Hypocoliidae, 1 art Hylocitreidae, 1 art Silkehaler (Bombycillidae), 1 slægt Silkemonarker (Ptilogonatidae), 3 slægter Murløbere (Tichodromidae), 1 art Spætmejser (Sittidae), 1 slægt Træløbere (Certhiidae), 2 slægter
Myresnappere (Polioptilidae), 3 slægter Smutter (Troglodytidae), 19 slægter Oksehakkere (Buphagidae), 1 slægt Spottedrosler (Mimidae), 10 slægter Stære (Sturnidae), 33 slægter Vandstære (Cinclidae), 1 slægt Drosler (Turdidae), 25 slægter Muscicapidae (jordsangere og fluesnappere), 53 slægter
300px|thumb|left|Nattergal (Luscinia luscinia) hører til den store familie af jordsangere og fluesnapper (Muscicapidae), ligesom fx bynkefugl, rødhals, stenpikker og broget fluesnapper
Passeroidea Overfamilien Passeroidea er den sidste store gruppe af sangfugle og omfatter omkring 1500 arter. Den er nævnt sidst, fordi den er størst. Det skyldes altså ikke, at man har nogen sikker viden om, at denne udviklingslinje skulle være yngre end de andre grupper, der udgør kernen af parvordnen Passerida.
De ældste udviklingslinjer i denne gruppe er inddelt på denne måde:
Sukkerfugle (Promeropidae), 1 slægt Arcanatoridae, 3 slægter og arter Blomsterpikkere (Dicaeidae), 2 slægter Solfugle (Nectariniidae), 16 slægter Blåfugle (Irenidae), 1 slægt Bladfugle (Chloropseidae), 1 slægt
Urocynchramidae, 1 art Sangerfinker (Peucedramidae), 1 art Jernspurve (Prunellidae), 1 slægt Væverfugle (Ploceidae), 11 slægter Viduidae (atlaskfinker og paradisenker), 2 slægter Astrilder (Estrildidae), 31 slægter