Ole Peter Arnulf Øverland (27. april 1889 i Kristiansund-25. marts 1968 i Oslo) var en norsk forfatter, lyriker og riksmålsforkæmper.
Arnulf Øverland blev født i Kristiansund, men voksede op i fattige kår i Bergen og mistede tidligt sin far. Tolv år gammel flyttede han med moren og sine to brødre til Kristiania. I 1911 fik han tuberkulose og blev indlagt på Gjøsegaarden sanatorium i Kongsvinger. Samme år debuterede han som forfatter med lyriksamlingen Den ensomme fest.
Politisk udvikling Han blev central i det norske digtermiljø i mellemkrigstiden, særlig i kredsen omkring det kommunistiske tidsskrift Mot Dag, og han stillede sig meget kritisk til nazismen. Han forlod sit kommunistiske ståsted i løbet af 1930'erne på grund af Stalins politik i Sovjetunionen. I efterkrigstiden skrev han et utal artikler, avisindlæg og foredrag om de sovjetiske slavelejre, censuren og den politiske ufrihed østpå, og manede til forsvar mod den trussel mod verdensfreden, som sovjetregimet var kommet til at udgøre.Arnulf Øverland – Store norske leksikon
Tiltalt for blasfemi Arnulf Øverland var ateist og blev i 1933 tiltalt for blasfemi efter sit foredrag Kristendommen, den tiende landeplage i Studentersamfundet i Oslo 21. januar. Han blev anmeldt af Menighetsfakultetets professor Ole Hallesby. Øverland blev frifundet, og senere er ingen blevet tiltalt for blasfemi i Norge. I foredraget gik han kraftigt ud imod primært den katolske kirke, og kaldte nadveren "denne væmmelige, kannibalske magi".Arnulf Øverland: Kristendommen, den tiende landeplage (1931)
I KZ-lejr under besættelsen Under anden verdenskrig skrev han en række kendte modstandsdigte. Han blev arresteret i 1941 og sat i Møllergaten 19 (politigården i Oslo), Grini og i 1942 Sachsenhausen, men overlevede. I Sachsenhausen havde han det først slemt på skiftarbejde ved en skofabrik; men senere havnede han sammen med blandt andre Emil Stang i "stoppebanden", der stoppede strømper og vanter for tyskerne. De stoppede også strømper for medfangerne, og indrømmede da at gøre et helt anderledes solidt arbejde. Som nordboere slap de for at få hovedet barberet. I 1942 var madforsyningerne yderst slette, og en brødskorpe guld værd; men fra 1943 sørgede Røde Kors for madpakker, og Øverland delte med nyankomne. Han var det uforglemmelige højdepunkt juleaften 1943, da han iført den kolossale vinterfrakke, han havde byttet til sig, deklamerede sit digt Jul i Sachsenhausen for de andre fanger:Olav Dalgard: Samtid II (s. 52), forlaget Tiden, Oslo 1978, Et juletræ er tændt på galgebakken.Vi sidder bænket ved vor suppeskål og dufter stille af den sure kål,og har det hyggeligt her i barakken.(...)Nu har vi vasket vore suppekrus, og vi la'r synke vore slidte næver,mens vore længselssyge tanker svæver om brændte grunde og forladte hus.Det var vort hjem! Og vore kære, hvordan går det dem?
Litteratursyn Arnulf Øverland var tilhænger af en traditionalistisk lyrik og kritiserede moderne poesi ved flere anledninger. Traditionel var han hele tiden, men særlig er han kendt for sammen med André Bjerke at have startet "tungetaledebatten" i 1950'erne. I sit foredrag "Tungetale fra Parnasset" tog han et opgør med det modernistiske formsprog: "Et desperat menneske skriger, men skriget er ikke noget digt!"
Tillidshverv og hæder thumb|Norske kunstneres æresbolig, "Grotten" ved slotsparken i Oslo. Øverland var formand for Det Norske Studentersamfund i 1923 og for Den Norske Forfatterforening 1923–28. Han var medstifter af Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur.
Efter anden verdenskrig spillede Øverland en markant rolle i den norske sprogstrid. Han var formand for Riksmålsforbundet fra 1947 til 1956 og Forfatterforeningen av 1952 fra 1952 til 1953. I sin indsats for det norske rigsmål førte han ligesom André Bjerke en indbidt kamp mod det konstruerede sprog samnorsk, der blev påtvunget befolkningen efter krigen: "Mange mennesker har aldrig lært at tale rent. Det er sinkernes vrøvl vi nu skal lære," skrev han i sit essay "Hvor ofte skal vi skifte sprog?" fra 1948.https://www.aftenposten.no/meninger/i/0pRGE/Gjenferdet-rorer-pa-seg
Han var tildelt Statens kunstnerlønn fra 1938 og boede i æresboligen "Grotten" i slotsparken i Oslo fra 1946 og frem til sin død. Hans enke, journalisten Margrete Aamot, blev boende der i ti år til hun døde i 1978.https://upclosed.com/people/margrete-aamot-overland/
Familie Åsil Øverland blev født på forældrenes et års bryllupsdag. Begge havde siddet i KZ-lejr under krigen, og følte nu, at livet kom tilbage. Øverland havde været gift to gange uden at få børn; først i sit tredje ægteskab med Margrete blev han far, først til Åsil og halvandet år senere til Eli. De to piger voksede op i "Grotten". Da Åsil begyndte i skole i 1953, var hendes far landskendt. Det var ikke altid så nemt at forsvare sådan en far - hvorfor han var så gammel, ikke havde et ordentlig arbejde, ikke kunne udtale r-lyden som i Oslo. Janteloven stod den gang stærkt. Åsil Øverland blev grafiker. og skrev en bog om sin far. Hun levede ikke op til hans forventninger, men stod ham ellers nær. Mange underlige mennesker kom på besøg, og hver søndag var der åbent hus mellem kl. 17 og 18. Nogle fik serveret kaffe. De kom med digte, religiøse spørgsmål og måske psykiske problemer. Der kom også mange breve med udvalgte bibelsteder, nok i håb om at omvende ham.[https://www.aftenposten.no/kultur/i/bmE1B/Ikke-barebare-a-vare-dikterbarn Kaja Korsvold: "Ikke så nemt at være digterbarn", Aftenposten, 23.okt. 2008
Bibliografi Lyrik 1965 Livets minutter – lyrik 1962 På Nebo Bjerg – lyrik 1960 Den rykende tande – lyrik 1956 Sverdet bak døren – lyrik 1947 Fiskeren og hans sjel – lyrik 1946 Tilbake til livet – lyrik 1945 Vi overlever alt – lyrik 1940 Ord i alvor til det norske folk – lyrik (ny udgave 1959) 1937 Den røde front – lyrik 1936Du må ikke sove – digte (del af digtsamlingen Den røde front fra 1937) 1934Riket er ditt – lyrik 1934 Jeg besværger dig – lyrik 1930 Gi mig ditt hjerte – lyrik 1929Birkeland i mitt Hjerte 1929 Hustavler – lyrik 1927 Berget det blå – lyrik 1919 Brød og vin – lyrik 1915 Advent – lyrik 1912 De hundrede violiner – lyrik 1911 Den ensomme fest – lyrik
Noveller 1964 Møllerupgåsens liv og himmelfart og andre troverdige betraktninger – noveller 1931 Gud plantet en have – noveller 1923 Deilig er jorden – noveller 1916 Den haarde fred – noveller
Dramatik 1917 Venner, drama
Essays og artikler 1967Torstein spelar langeleik og munnspel – essay 1967 Sprog og usprog – artikler 1964 Hvor gammelt er Norge? – essays 1963 I tjeneste hos ordene – artikler 1959 Verset – hvordan blir det til? – essays 1958 Om Gud skulle bli lei av oss – artikler 1956 Riksmål, landsmål og slagsmål – essays 1954 I beundring og forargelse – artikler 1952 Har jorden plass til oss? – artikler 1949 Nordiske randstater eller atlantisk fred – artikler 1949 Bokmålet – et avstumpet landsmål? – artikler 1948 Nøitralitet eller vestblokk – artikler 1948 Hvor ofte skal vi skifte sprog? – artikler 1947 Norden mellom øst og vest – essays 1946 Det har ringt for annen gang – artikler 1940 Er vort sprog avskaffet? – artikler 1939 Forpostfektninger – essays 1935 Det frie ord – essays 1933 Tre foredrag til offentlig forargelse – artikler (gjenutgitt 2006, e-bok 2011) 1927 Kapital og åndsarbeide – essays 1926 Olav Duun – essays 1920 Norske kunstnere. Edvard Munch – essays
Priser, udmærkelser og nomineringer (udvalg) 1962 – Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Den rykende tande 1961 – Mads Wiel Nygaards legat 1951 – Norsk vinder af Doblougprisen 1935 – Vinder af Gyldendals legat
Noter
Litteratur Willy Dahl: Arnulf Øverland: en biografi. Oslo, 1989.
Eksterne henvisninger
Om Arnulf Øverland på Akershus kulturnett Kristendommen, den tiende landeplage. Fuldtekst af foredrag holdt i Studentersamfundet i 1933. Digitaliserede bøger af Arnulf Øverland hos Nasjonalbiblioteket. Arnulf Øverlands Galleri i Kristiansund Billede af Arnulf Øverland 14. februar 1949, Oslo Museum
Kategori:Novelleforfattere fra Norge Kategori:Digtere fra Norge Kategori:Dramatikere fra Norge Kategori:Faglitterære forfattere fra Norge Kategori:Essayister fra Norge Kategori:Det Norske Akademi Kategori:Nordmænd i 1900-tallet Kategori:Ateister fra Norge Kategori:Norsksprogede forfattere fra Norge Kategori:Vindere af Doblougprisen Kategori:Modtagere af Gyldendals legat Kategori:Modtagere af Lytterprisen