Peter Johannes Mollerup (3. december 1872 i Nyborg – 27. juni 1937 i København) var en dansk matematiker og professor ved Polyteknisk Læreanstalt.
Han blev student fra Metropolitanskolen i 1891 og gav sig herefter i kast med matematisk-naturvidenskabelige studier ved Københavns Universitet, der blev afsluttet i 1896 med en Magisterkonferens i matematik. I 1903 erhvervede han doktorgraden (dr. phil.) med disputatsen Studier over den plane Geometris Axiomer.
Johannes Mollerup blev udnævnt til professor i matematik ved Polyteknisk Læreanstalt i 1916 og virkede her til sin død. Sammen med Harald Bohr udarbejdede han et meget kendt lærebogssystem i Matematisk Analyse, trykt i perioden 1920-23. Lærebogssystemet havde meget høje pædagogiske og faglige kvaliteter og det blev brugt i undervisningen ved Danmarks Tekniske Universitet frem til ca. 1960.
Johannes Mollerup var formand for Dansk Matematisk Forening i perioden 1917-26. Han blev Ridder af Dannebrog 1926 og Dannebrogsmand 1934.
Kilder Kraks Blå Bog 1937 Salmonsens konversationsleksikon, 2. udgave, 1915-1930
Kategori:Matematikere fra Danmark Kategori:Professorer fra Danmarks Tekniske Universitet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Nyborg Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Studenter fra Metropolitanskolen