Ladby er en landsby på Østfyn, beliggende 17 km øst for Odense og 5 km sydvest for Kerteminde. Landsbyen hører til Kerteminde Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Ladby hører til Kølstrup Sogn. Kølstrup Kirke ligger i Kølstrup 3 km vest for Ladby.

Faciliteter Nymarksskolen blev i 1961-63 opført af Rynkeby og Kølstrup sogne på bar mark 3 km sydvest for Ladby. Siden 2011 har skole, SFO og børnehave været én institution under navnet Nymarken Skole og Børnehus. Skolen har 367 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og er også overbygningsskole for Marslev Skole. Børnehaven er normeret til 70 børn. Ved skolen ligger også Nymarkshallen, hvor områdets idrætsforeninger holder til.

Historie Landsbyen Arkæologiske udgravninger har vist, at den ældste bosættelse stammer fra vikingetiden.Jeppesen, s. 12 og samme i Fynske Studier, s. 71-74 I Vikingemuseet Ladby godt 1 km nord for Ladby er Ladbyskibet udstillet under en betonhvælving i den gravhøj, hvor det blev fundet i 1935. Det er den eneste bevarede skibsbegravelse og stammer fra første halvdel af 900-tallet.

I 1682 havde Ladby 14 gårde med i alt 459,2 tdr. land dyrket jord, skyldsat til 95,49 tdr. hartkorn.Pedersen, s. 83 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort

Ladby hørte under Ulriksholm gods, men blev i 1790'erne solgt til Lundsgård gods. Endnu i 1844 bestod landsbyen overvejende af fæstegårde.Porsmose, s. 258

Stationsbyen thumb|left|Ladbys tidligere Mejeri I 1899 beskrives Ladby således: "Ladby, ved Landevejen, med Jærnbanestation og Andelsmejeri;", s. 444 Mejeriet lå ½ km sydøst for Ladby og blev senere fabrik.

Ladby havde station på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Ladby Station lå 1½ km syd for Ladby og havde et langt krydsningsspor med perron og et læssespor, der blev flyttet hertil fra Dræby Station i 1917. Læssesporet fik siderampe og stikspor, og stationen havde et troljeskur.Signalposten 1992/4 s. 155 – sporplan

Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Odensevej 481.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983); Torben Grøngaard Jeppesen: "Landsbyens alder" (Skalk 1980, nr. 2; s. 10-15) Torben Grøngaard Jeppesen: "Middelalderlandsbyens opståen" (Fynske Studier XI, Odense bys museer 1981; ) Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie - i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences, vol. 109; Odense Universitetsforlag 1987; )

Kategori:Lokaliteter i Kerteminde Kommune