Det store bogtyveri refererer til omfattende tyverier fra Det Kongelige Bibliotek i 1970'erne. For at få et overblik over manglerne gennemførtes en omfattende revision af bibliotekets ældre samlinger. Først i 2003-2004 blev tyverierne opklaret: ca. 3.200 bøgerFlere års fængsel for bogtyveri. DR. Hentet 9/4-2019 til en samlet værdi af mellem 150 og 300 millioner kroner var gennem en periode på 10 år blevet stjålet af Frede Møller-Kristensen, der 1967-2000 var ansat på biblioteket og 1969-1987 ledede bibliotekets orientalske samling. Størstedelen er siden genfundet, men flere hundrede antikke bind (dvs. bøger og lignende) mangler stadig.
Sagen Frede Møller-Kristensen var ansat på Det Kongelige Bibliotek fra 1967-2000. Frem mod 1978 fjernede han en række bøger fra samlingerne og opbyggede en stor privat samling på ca. 3.200 sjældne bøger. Biblioteket fattede mistanke om at der forsvandt materialer og begyndte at tjekke lommer og tasker, hvorefter tyverierne stoppede. Først efter Møller-Kristensens død i 2003 og enkens efterfølgende forsøg på at sælge en værdifuld bog samlede mistanken sig om Møller-Kristensen.dcbib.dk Om Det store bogtyveri. Skrevet 11. juni 2025. Hentet 2026-09-18.
Afslutning på sagen 11. september 2003 fik Det Kongelige Bibliotek en opringning fra auktionshuset Christie's i London. Man havde undret sig over indleveringen af en meget kostbar bog, en spansk roman med titlen Propalladia trykt i Napoli 1517. Bogen havde en næsten udvisket bibliotekssignatur: På indersiden af forpermen stod øverst til venstre tallene 18,-36. Hos auktionshuset vidste man, at der kun fandtes et komplet eksemplar af denne bog; og det tilhørte Det Kongelige Bibliotek i København. I telefonen forhørte Christie's sig, om den bog, man stod med, stammede fra biblioteket.
Næste morgen tog to medarbejdere fra biblioteket af sted til London. Det viste sig, at Christie's lå inde med flere bøger indleveret til salg på en kommende auktion, som tilhørte Det Kongelige Bibliotek.
Meget hurtigt blev opklaringen sat i system. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der konverterede det gamle seddelbaserede mangelkatalog til en søgbar database, og med den kunne en håndfuld medarbejdere hurtigt få et overblik over, hvad der manglede i bogsamlingerne. Desuden blev der foretaget ransagninger i Danmark og Tyskland, og flere bibliotekarer arbejdede under opklaringsarbejdet på Politigården sammen med kriminalfolkene.
I alt blev omkring 3.200 bøger stjålne, hvoraf de 1.800 hurtigt blev fundet i familiens kælder. Siden er flere blevet genfundet og bragt tilbage, og i 2005 viste en komplet liste over antikke bind (dvs. bøger og lignende) at man stadig manglede 622, hvoraf lidt mere end potentielt blev stjålet af Frede Møller-Kristensen (de øvrige er bortkommet på andre måder, f.eks. i forbindelse med evakueringer under krig).
Se også Sagen om stjålne arkivalier
Referencer
Litteratur Lea Korsgaard, Det store bogtyveri, København: Politikens Forlag 2005. .
Eksterne henvisninger Kongelige Kendetegn – Det Kongelige Biblioteks digitale oversigt over monogrammer, ejermærker og kendetegn på bøger i bibliotekets samlinger Manglende bøger – Det Kongelige Biblioteks mangelliste udarbejdet efter opklaringen af det store bogtyveri
Kategori:Forbrydelser i Danmark Kategori:Tyveri af kulturarv Kategori:Det Kongelige Bibliotek