Center for Designforskning var en organisation under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der blev oprettet i 2004 med formålet om at fremme forskning i design samt designforskningsmiljøer ved design- og arkitektskolerne i Danmark. Centret fungerede i 2004 – 2012 som paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Centrets aktiviteter Center for Designforskning støttede dansk designforskning gennem fordelingen af midler fra en pulje på finansloven til forskningsprojekter, gennem forskertræf og -konferencer og afholdelse af ph.d.-kurser. Centret udgav forskningstidsskriftet Artifact og netmagasinet Mind Design , der formidlede forskningsresultater og artikler om designfagets udvikling. Center for Designforskning har udviklet Webmuseum.dk , der dokumenterer og fortæller webbets historie.
I 2005 etablerede Center for Designforskning uddannelsen Master i Design i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole.
Evaluering og lukning Center for Designforskning og designforskningen ved designskolerne blev evalueret af et internationalt panel i 2010, og centret blev videreført i endnu to år.
Centret blev lukket ved udgangen af 2012 med henvisning til, at centrets formål er opfyldt med den positive evaluering i 2010 af designforskningen, og opgaverne blev overtaget af arkitekt- og designskolerne.Forskningscenter i design bliver nedlagt trods gode resultater - Politiken.dk.
Eksterne henvisninger http://www.dcdr.dk/dk [ Hjemmeside for Center for Designforskning]
Kilder
Kategori:Etableret i 2004 Kategori:Ophørt i 2012 Kategori:Design fra Danmark