Eisenbahn-Romantik (Jernbaneromantik) var en tysk tv-udsendelse, der blev sendt fra 1991 til 2026, fra 1998 på SWR. Udsendelsen bestod af reportager om tog og jernbaner før og nu, det være sig i daglig drift, veteranbaner eller modeltog, i både Tyskland og andre lande. Politik og kritik blev også inddraget, i det udsendelsen også beskæftigede sig med nedlæggelser, problematiske nyanlæg og tilfælde, hvor intentioner og virkelighed ikke altid passede sammen.
Fra starten i 1991 og frem til udgangen af 2015 var udsendelsens vært Hagen von Ortloff. Fra 2016 sendtes udsendelsen uden vært.
Historie Udsendelsen startede 7. april 1991 af det daværende SDR som pausefyld på Südwest 3. Da det var den første udsendelsesrække specielt for jernbaneentusiaster, blev den så populær blandt seerne, at sendetiden blev udvidet til op til tre kvarter. Fra 1994 fik Eisenbahn-Romantik en fast ugentlig programplads på en halv time. Efter fusionen mellem SDE og SWF til SWR i 1998 måtte hele redaktionen flytte fra Stuttgart til Baden-Baden. Fra 2013 sendtes mandag-fredag fordelt på 25-30 nye udsendelser i løbet af et år og genudsendelser for resten.
I 2024 meddelte SWR, at redaktionen ville blive opløst i 2026 på grund af besparelser.Wichtige Mitteilung, SWR. Besøgt 29. juli 2024. I august 2025 bekræftede en talskvinde overfor Der Spiegel, at redaktionen ville blive opløst og produktionen indstillet med udgangen af 2025.»Eisenbahn-Romantik« wird eingestellt: Ende der Kultsendung, Der Spiegel, 28. august 2025. Beslutningen førte til en underskriftsindsamling om en bevarelse af programmet, der blandt andet blev støttet af den tidligere vært Hagen von Ortloff.[ttps://www.openpetition.de/petition/online/lieber-swr-eisenbahn-romantik-soll-weiterbestehen Lieber SWR: "Eisenbahn-Romantik" soll weiterbestehen], openpetition.de, besøgt 28. september 2025. Den nåede op på over 25.000 støtter pr. 25. september 2025 men til ingen nytte.Initiative für „Eisenbahn-Romantik“: Speyerer findet 25.000 Unterstützer - Speyer af Patrick Seiler. rheinpfalz.de, 25. september 2025.Fans sammeln 25.000 Unterschriften für Kult-Sendung - trotzdem will sie der SWR abschalten af Ulrich Mendelin. Schwäbische Zeitung, 28. september 2025.
Produktion og udsendelse Som regel var alle udsendelser optaget i forvejen. Dog blev den lejlighedsvise flere timer lange særudsendelse Lange Nacht der Eisenbahn-Romantik sendt direkte. Her blev der vist korte reportager, imellem at Hagen von Ortloff havde besøg i studiet af interessante jernbaneentusiaster og modeljernbanefolk.
De enkelte udsendelser blev fra starten indledt med en optagelse af damplokomotivet 99 633, ledsaget af musik i form af Sentimental Journey af Les Brown. Introen blev skiftet ud i 2016 med nye optagelser af 99 633 og 99 788 samt en nyindspilning af Sentimental Journey.Folge 1000, Eisenbahn Romantik, 6. november 2020. Udsendelsen introduceredes indtil udgangen af 2015 af Hagen von Ortloff men lavedes siden da uden introduktion. Det egentlige indhold kommenteredes blandt andet af Jo Jung, Peter Schurr, Jochen Breiter og Frank Stöckle. Til slut vistes rulleteksterne, der ofte også ledsagedes af Sentimental Journey. Siden 25. september 2005 produceredes og sendtes udsendelsen i 16:9-format.
Eisenbahn-Romantik sendtes som sådan på SWR, mens 3sat og RBB lejlighedsvist viste enkelte udsendelser, for eksempel som del af temaaftener. Desuden var nogle udsendelser lagt ud på Eisenbahn-Romantiks officielle YouTube-kanal.Adieu, „Eisenbahn-Romantik“! Ausgedampft af Sebastian Wilken. Übermedien, 11. marts 2026. Derudover sendte tysk/franske Arte af og til udsendelser under navnet Mit dem Zug durch..., i det de typisk forlængedes til tre kvarter og bearbejdedes af redaktionen (f.eks. uden indledning). I perioder blev Eisenbahn-Romantik desuden vist regelmæssigt af NDR (senest 29. august 2016), HR (senest 14. januar 2014) og MDR (indtil slutningen af 2014). For det meste blev der sendt udsendelser fra det righoldige arkiv, men når der var en ny udsendelse fra SWR, blev den genudsendt umiddelbart efter af HR.
Det ugentlige seertal lå på omkring en million.Eisenbahn Romantik: Über uns, Eisenbahn Romantik, 18. oktober 2019.
For fans For særligt interesserede fans fandtes seerklubben Eisenbahn-Romantik-Club i samarbejde med forlaget Verlagsgruppe Bahn. Medlemmerne modtog bladet Eisenbahn-Romantik med vedlagt dvd fire gange årligt, en årlig klub-dvd og en kalender.Der Eisenbahn-Romantik-Zuschauer-Club, VGB Verlagsgruppe Bahn. Besøgt 29. maj 2021. Af og til arrangeredes ture for medlemmerne med særtog ind- og udland, typisk i form af damptrukne veterantog, hvor der sideløbende foretages optagelser med henblik på kommende udsendelser. Sådanne ture over en eller flere dage gik for eksempel til nord for polarcirklen, til jernbanens fædreland England eller gennem de franske, schweiziske og østrigske alper såvel som til Østeuropa.IGE Erlebnisreisen und Reiseservice GmbH, besøgt 14. marts 2023.
Oprindeligt fungerede et andet blad, Züge, dog som klubblad, indtil det blev indstillet i oktober 2020. Züge fandtes desuden i en udgave med vedlagt dvd med titlen ER-Video-Express med en ca. 80 min. lang udsendelse delvist lavet af de samme folk som Eisenbahn Romantik og som bonus en ældre ca. 55 min. lang udsendelse tidligere udgivet på vhs. Det var muligt at købe eller abonnere på Züge særskilt, både med og uden ER-Video-Express, men der kunne altså mod en merpris kombineres med et medlemskab af klubben. RioGrande under Verlagsgruppe Bahn producerede desuden dvd-serien SWR Edition Eisenbahn-Romantik med forlængede udgaver af udvalgte Eisenbahn Romantik-udsendelser.Edition Eisenbahn-Romantik , Verlagsgruppe Bahn. Besøgt 19. februar 2023. Nogle af medarbejderne var desuden involveret i dvd-serien Modellbahn TV, der i magasinform fokuserede på modeltog.
Fra 2014 udgav Funke-Verlagsgruppe bladet Eisenbahn-Romantik fire gange om året. I 2017 udkom bogen Eisenbahn-Romantik af Bernhard Foos.Bernhard Foos: Eisenbahn-Romantik - Reizvolle Strecken im Südwesten, Chr. Belser Verlag Stuttgart 2017, .
Lignende udsendelser En månedlig magasinudsendelse på ligeledes en halv time og med lignende indhold, dog tilpasset Midttyskland, blev sendt på MDR indtil december 2009 under titlen Bahnzeit. MDR står desuden bag udsendelserne Auf kleiner Spur med fokus på modeltog og Auf schmaler Spur med særlig fokus på smalsporede jernbaner.
Indtil 2014 sendte BR-alpha som del af Alpha Österreich hver måned den tre kvarter lange udsendelse Bahnorama, der produceredes af Bob Symes, og som primært fokuserede på Østrig. Hos de schweiziske naboer sender Telebasel Volldampf med primært fokus på Schweiz siden 1996.
På internettet står Bahnwelt TV siden december 2008 for månedlige udsendelser om jernbaneteknik, nostalgi, rejsemål og modeljernbaner.
Se også Bahn TV Die schönsten Bahnstrecken Deutschlands
Noter
Eksterne henvisninger
Eisenbahn-Romantik hos SWR Eisenbahn-Romantik-Club Eisenbahn-Romantik på Youtube
Kategori:Tv-programmer fra Tyskland Kategori:Etableret i 1991