thumb|right|300px|Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) thumb|350px|Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres. Nukleoli varierer i størrelse og kan være helt op til 1 μm i diameter.Geneser, Finn, et al. Genesers histologi, s. 125. København: Munksgaard, 2012, .
Struktur Nukleoli består af tre komponenter: den granulære komponent, de fibrillære centre og den tætte fibrillære komponent. Den granulære komponent består af elektrontætte granula af ribonukleoprotein med en diameter på omkring 15 nm.Geneser, Finn, et al. Genesers histologi, s. 126. De fibrillære centre eller pars granulosa består af rRNA, der er ved at samle sig til ribosomer, bundet til ribosomale proteiner. Den tætte fibrillære komponent eller pars fibrosa består af nyligt transskriberet rRNA bundet til ribosomale proteiner.
I mange nukleoli (især i planteceller) findes endnu en struktur: en nukleolær vakuole.Beven, A.F. 'The organization of ribosomal RNA processing correlates with the distribution of nucleolar snRNAs'. I The Journal of Cell Science, volume 109, issue 6 (1. juni 1996), s. 1241–51. PMID 8799814. Denne udgør et klart område i midten af nukleolus. Nukleoli fra forskellige plantearter har vist sig at være rige på jernRoschzttardtz, Hannetz, et al. 'The Plant Cell Nucleolus as a Hot Spot for Iron'. I The Journal of Biological Chemistry, volume 286 (30. juni 2011), s. 27863-27866. i modsætning til menneskers og dyrs nukleoli.
Noter For videnskabelige tidsskrifter angiver volume årgang og issue nummer.
Eksterne henvisninger
Kategori:Cellebiologi