Buffalo Airways er et familieejet flyselskab fra Canada. Selskabet har hovedkontor i Hay River i Northwest Territories og hub på Yellowknife Airport i Yellowknife. Hay River Lufthavn er selskabets anden hovedlufthavn.
Selskabet fløj i februar 2012 regulære rute- charter og fragtflyvninger. Desuden havde selskabet operationer indenfor brandslukning fra luften, samt lufttransport af flydende brændstof. Flyflåden bestod af 51 ældre propelfly.Canadian Civil Aircraft Register søgning; skrev "Buffalo Airways" i feltet "Owner Name". Søgning foretaget 27. februar 2012.
Historie Selskabet blev grundlagt 13. maj 1970 af Joe McBryan, kaldet "Buffalo Joe", da han købte et Douglas DC-3 fly. Buffalo Airways startede med at operere charterflyvinger fra dets base på Yellowknife Lufthavn i Yellowknife, hovedbyen i det canadiske territorium Northwest Territories. Hurtigt blev der tilføjet fragtflyvninger på rutekortet, og flere DC-3 samt DC-4 blev tilføjet flyflåden. Flyvninger skete indenfor Northwest Territories og rundt om Great Slave Lake.
Buffalo Airways fløj i slutningen af 1970'erne primært flyvninger med gods, brændstof og passagerer for mineselskaber baseret i Northwest Territories. Da mange af selskaberne i 1980 lukkede forsvandt også meget af Buffalos indtjening, og selskabet gik konkurs. Det blev hurtig reetableret og startede igen flyvninger med DC-3 og DC-4. Da der blev fundet diamanter i området, kom der igen gang i mineindustrien og dermed brug for Buffalos kompetencer.
I februar 2012 havde selskabet én fast ruteflyvning imellem Yellowknife og Hay River Lufthavn, hvor selskabet også har hovedkontor. Buffalo Airways fragtede næsten alt der kan transporteres med fly.
Ice Pilots NWT
Buffalo Airways og dets personale er hovedpersonerne i den canadiske reality-tv-dokumentar Ice Pilots NWT. Serien er indtil videre blevet produceret i tre sæsoner fra 2009 til 2011, og handler om de udfordringer det ekstreme vejr i Nordcanada giver for et flyselskab.
Flyflåde thumb|Det første Douglas DC-3 købt af "Buffalo Joe". Flyflåden bestod i februar 2012 af 51 fly, hvoraf de alle var propelfly og mange af modellerne stammer tilbage fra 2. verdenskrig.
Uddrag af flyflåden 2 Lockheed 188AF Electra 2 Beech 95-C55 Baron 2 Beech 65-A90 King Air 3 Beech 96 Travel Air 6 Canadair CL-215-1A10 4 Consolidated Vultee PBY-5A Canso 1 Cessna 185E Skywagon 1 Noorduyn Norseman V 12 C-54 Skymaster (DC-4 ) 1 Convair CV-240 3 Curtiss C-46 (A,D,F-Series) 6 Douglas C-47 (DC-3) - i brug 2017
Eksterne henvisninger
Buffalo Airways officielle hjemmeside
Referencer
Kategori:Flyselskaber fra Canada Kategori:Northwest Territories Kategori:Etableret i 1970