Ole Olsen (født 16. november 1946 i Haderslev) er en dansk tidligere speedwaykører og nuværende løbsleder. Ole Olsen har vundet 21 VM-medaljer, heraf fire individuelle guldmedaljer i verdensmesterskabet i speedway i 1971 på Ullevi i Göteborg samt i 1975 og 1978 på Wembley samt verdensmesterskabet i 1.000 m sandbane 1973. Ofte i skarp konkurrence med Ivan Mauger fra New Zealand.
Ole Olsens sejre gav speedwaysporten et regulært gennembrud i Danmark og banede vejen for senere stjerner som Hans Nielsen, Erik Gundersen og Tommy Knudsen.
Han kørte sit sidste løb i 1983.
Efter endt sportslig karriere fortsatte Ole Olsen med at stå som arrangør af Speedway-løb på sin egen bane i Vojens, og er i dag direktør for det globale Speedway Grand Prix serie under Benfield Sports.
Ole Olsen er gift med fru Ulla, bosat i Sommersted, og sammen har de sønnerne Jacob og Torben.
Hædersbevisninger Inkluderet i Team Danmarks sportskanon 2005. Optaget i dansk idræts Hall of Fame. Tildelt den svenske H.M. Kongens Medalje."Ole Olsen hyldet i Sverige" , sportenkort.dk, 13. april 2010
Noter
Kilder Om Ole Olsen på sportenshalloffame.dk Ole Olsen & Frode Munksgaard, Speedway er mit liv ..., Flint, 1973. Dan Philipsen: "Licens til at vinde", Haase & Søns Forlag 2006.
Kategori:Team Danmarks sportskanon Kategori:Speedwaykørere fra Danmark Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer fra Haderslev Kategori:Medlemmer af dansk idræts Hall of Fame Kategori:Personer i Kraks Blå Bog