Slaget ved Tenaru fandt sted den 21. august 1942 på øen Guadalcanal og var et landslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig mellem kejserriget Japans hær og Vestallierede styrker – fortrinsvis fra det amerikanske marinekorps. Slaget var den første store japanske landoffensiv under slaget om Guadalcanal.
Under slaget slog amerikanske marinesoldater, som var under overordnet kommando af generalmajor Alexander Vandegrift, et angreb fra den "første gruppe" af Ichikiregimentet under kommando af den japanske oberst Kiyonao Ichiki. Marinesoldaterne forsvarede Lungastillingen, som dækkede flyvepladsen Henderson Field, som var blevet erobret af de allierede under langsætningen på Guadalcanal den 7. august. Ichikis enhed blev sendt til Guadalcanal som reaktion på de allierede landsætninger med den opgave at generobre flyvepladsen og fordrive de allierede styrker fra øen.
Japanerne undervurderede styrken af de allierede styrker på Guadalcanal, som på dette tidspunkt var omkring 11.000 mand, og angreb om natten marineinfanteriets stillinger ved Alligator Creek på østsiden af Lungastillingen. Ichikis angreb blev slået tilbage med store tab. Efter daggry gik marineinfanteriet til modangreb på Ichikis overlevende tropper og dræbte mange flere af dem. Af de oprindeligt 917 i "første gruppe" overlevede kun 128 slaget.
Slaget var det første af tre japanske landoffensiver under slaget om Guadalcanal. Efter slaget ved Tenaru erkendte japanerne, at de allierede styrker på Guadalcanal var langt stærkere, end de oprindelig havde vurderet, og sendte meget større styrker til øen til deres efterfølgende forsøg på at generobre Henderson Field.
Baggrund Den 7. august 1942 gik amerikanske styrker i land på Guadalcanal, Tulagi og Floridaøerne i Solomonøerne. Landsætningerne på øerne havde til hensigt at forhindre, at de blev brugt til baser for japanerne, som kunne true forsyningsruterne mellem USA og Australien, sikre sig øerne som et udgangspunkt for et felttog med det formål at isolere eller erobre den store japanske base i Rabaul og samtidig støtte de allieredes felttog på Ny Guinea. Landsætningerne blev starten på det seks måneder lange slag om Guadalcanal.Hogue, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 235–236.
Da japanerne blev overrasket, gennemførte de allierede landgangsstyrker deres indledende mål og erobrede Tulagi og de omkringliggende småøer foruden flyvepladsen, som var ved at blive anlagt ved Lunga Point på Guadalcanal, inden det blev aften den 8. august.Morison, Struggle for Guadalcanal, s. 14–15. Samme nat, mens transportskibene lossede forsyninger, blev de allierede krigsskibe, som dækkede transportskibene, overrasket og besejret af den kejserlige japanske flåde i form af 7 krydsere og 1 destroyer under kommando af den japanske viceadmiral Gunichi Mikawa. Tre amerikanske og en australsk krydser blev sænket og en amerikansk krydser og to destroyere beskadiget i slaget ved Savoøen. Turner trak alle de resterende amerikanske flådestyrker tilbage om aftenen den 9. august, inden alt det tunge udstyr, forsyninger og tropper var blevet landsat, om end hovedparten af divisionens artilleri var kommet i land – 32 75mm og 105 mm haubits. Kun 5 dages forsyninger var blevet sat i land.Zimmerman, The Guadalcanal Campaign, s. 49–56.Smith, Bloody Ridge, s. 11 & 16.
Marineinfanteriet på Guadalcanal koncentrerede sig i første omgang om at etablere en forsvarsring omkring flyvepladsen, flytte de landsatte forsyninger inden for forsvarsringen og færdiggøre flyvepladsen. Vandegrift placerede sine 11.000 tropper på Guadalcanal i en løs cirkel omkring Lunga Point. I løbet af fire hårde dage blev forsyningerne flyttet fra landgangsområdet til spredte lagre inden for forsvarscirklen. Arbejdet med at færdiggøre flyvepladsen begyndte straks, fortrinsvis ved hjælp af erobret japansk udstyr. Den 12. august blev flyvepladsen døbt Henderson Field efter major Lofton Henderson, en marineflyver, som var blevet dræbt under Slaget ved Midway. Erobrede japanske lagre forøgede fødevarelagrene til 14 dage. For at holde hus med de begrænsede lagre fik de allierede tropper kun to måltider om dagen.Shaw, First Offensive, s. 13.Smith, Bloody Ridge, s. 16–17.
thumb|left|Den japanske oberst Kiyonao Ichiki, chef for 28. infanteriregiment.
Som reaktion på den allierede landgang på Guadalcanal tildelte den japanske overkommando den 17. armé opgaven med at generobre flyvepladsen og fordrive de allierede fra Guadalcanal. 17. armé var kun på størrelse med et armékorps. Den havde hovedkvarter i Rabaul under kommando af generalløjtnant Harukichi Hyakutake. 17. armé var på det tidspunkt stærkt involveret i det japanske felttog på Ny Guinea og havde kun få frie enheder, der kunne sendes til Guadalcanal. Blandt disse enheder var 35. infanteribrigade under generalmajor Kiyotake Kawaguchi på Palau, 4. (Aoba) infanteriregiment var på Filippinerne og 28. (Ichiki) infanteriregiment under oberst Kiyonao Ichiki var på vej fra Guam til Japan.Miller, The First Offensive, s. 96 De forskellige enheder begyndte straks at bevæge sig mod Guadalcanal, men Ichikis regiment, som var nærmest, ankom først.Smith, Bloody Ridge, s. 88, Evans, Japanese Navy, s. 158, and Frank, Guadalcanal, s. 141–143. Ichikiregimentet var opkaldt efter sin chef og var en del af 7. division fra Hokkaido. Aobaregimentet fra 2. division var opkaldt efter borgen Aoba i Sendai, fordi hovedparten af soldaterne i det stammede fra Miyagi-præfekturet (Rottman, Japanese Army, s. 52). Ichikis regiment havde været udset til at invadere og besætte Midway, men var på vej tilbage til Japan, efter invasionen blev opgivet efter det japanske nederlag i slaget ved Midway. Selv om nogle historikere skriver, at Ichikis regiment var ved Truk, anfører Raizo Tanaka, i Evans' bog, at han havde landsat Ichikis regiment på Guam efter slaget ved Midway. Ichikis regiment blev efterfølgende taget ombord på skibe for at blive sejlet andre steder hen, men blev omdirigeret til Truk efter de allierede landsætninger på Guadalcanal.
En luftrekognoscering af det amerikanske marinekorps' stillinger på Guadalcanal den 12. august, som blev foretaget af en af de højtstående japanske stabsofficerer fra Rabaul, afslørede kun få amerikanske tropper i åbent terræn og ingen store skibe i de omkringliggende farvande, hvilket overbeviste den japanske overkommando om, at de allierede havde trukket hovedparten af deres tropper tilbage. Rent faktisk var ingen af de allierede tropper blevet trukket tilbage.Frank, Guadalcanal, s. 143–144. Hyakutake gav ordre til, at en forstyrke på 900 tropper fra Ichikis regiment skulle landsættes på Guadalcanal fra hurtige krigsskibe for straks at angribe de allierede stillinger og generobre området ved flyvepladsen på Lunga Point. Den resterende del af Ichikis regiment skulle senere overføres til Guadalcanal med transportskibe. I den store japanske flådebase på Truk, som var samlingspunkt ved overførslen af Ichikis regiment til Guadalcanal, blev oberst Ichiki orienteret om, at 2-10.000 amerikanske tropper forsvarede brohovedet på Guadalcanal, og at han skulle undgå frontalangreb.Evans, Japanese Navy, s. 161, Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 98–99 og Smith, Bloody Ridge, s. 31.
Ichiki og 916 af de 2.300 tropper i hans regiment blev, sammen med forsyninger til en uge, sat i land ved Taivu Point, omkring 35 km øst for Lunga Point, fra seks destroyere kl. 1 den 19. august.Evans, Japanese Navy, s. 161, Frank, Guadalcanal, s. 145, Jersey, Hell's Islands, s. 204, 212, Morison, Struggle for Guadalcanal, s. 70 og Smith, Bloody Ridge, s. 43. Tropperne i første gruppe var fortrinsvis fra 28. regiments 1. bataljon under major Kuramoto og var fortrinsvis fra Asahikawa på Hokkaido. Ved Taivu Point var der en japansk forpost med omkring 200 mand fra flåden, som hjalp til med landsætningen af Ichikis styrker fra destroyerne. Efter at have ladet 100 mand tilbage som bagtrop marcherede Ichiki vestpå med de resterende 800 mand fra sin enhed og slog lejr før daggry omkring 14 km øst for Lungastillingen. Marinesoldaterne ved Lunga Point fik efterretninger om, at en japansk landgang var sket og tog skridt til at finde ud af, hvad der præcis foregik.Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 99–100 og Smith, Bloody Ridge, s. 29 og 43–44.
Slaget Optakt thumb|right|Det britiske protektorat Salomonøernes distriktsofficer og kystobservatør Martin Clemens (stående i midten) med medlemmer af British Solomon Islands Protectorate Defence Force, som gjorde tjeneste som spejdere og vejvisere for de allierede styrker under hele slaget om Guadalcanal.
Rapporter til de allierede styrker fra patruljer af indfødte på Salomonøerne, heriblandt den pensionerede seniorsergent Jacob C. Vouza fra British Solomon Islands Protectorate Constabulary, under ledelse af Martin Clemens, en kystobservatør og officer i British Solomon Islands Protectorate Defence Force (BSIPDF), sammen med efterretninger fra andre kilder pegede i retning af, at der var japanske styrker øst for Lunga Point. For at undersøge sagen nærmere blev der den 19. august udsendt en patrulje på 60 mand og fire indfødte spejdere under kommando af kaptajn Charles H. Brush, som marcherede østpå fra Lungastillingen.Frank, Guadalcanal, s. 148, Jersey, Hell's Islands, s. 205.Zimmerman, The Guadalcanal Campaign, s. 62.
Samtidig afsendte Ichiki også en patrulje på 38 mand, som blev anført af hans signalofficer, for at rekognoscere de allieredes troppeplaceringer og etablere en fremskudt kommunikationsbase. Omkring kl. 12 den 19. august opdagede Brush' patrulje den japanske patrulje ved Koli Point. Brush' patrulje lagde sig i baghold og dræbte alle japanerne undtagen fem, som slap tilbage til Taivu. Marinesoldaterne havde tre døde og tre sårede.Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 100, Jersey, Hell's Islands, s. 205 og Smith, Bloody Ridge, s.47. De amerikanske og japanske tab i denne træfning er medregnet i det samlede tabstal for slaget ved Tenaru. Kapjtajn Yoshimi Shibuya var leder af den japanske patrulje. En af de fem overlevende døde senere af sine sår ved Taivu Point.
Papirer, der blev fundet på ligene af nogle af de japanske officerer i patruljen, viste, at de tilhørte en langt større enhed og viste detaljerede oplysninger om de amerikanske marinestillinger ved Lunga Point.Zimmerman, The Guadalcanal Campaign, s. 62 Papirerne viste imidlertid ikke præcis hvor stor den japanske styrke var, og om et angreb var umiddelbart forestående.Frank, Guadalcanal, s. 149.
Da de nu ventede et angreb østfra, gjorde de amerikanske marinesoldater under ledelse af general Vandegrift sig klar på østsiden af stillingen. Adskillige officielle amerikanske militærhistorier stedfæster placeringen af de østlige stillinger i Lungastillingen til at være ved Tenarufloden. Tenarufloden lå imidlertid længere mod øst. Floden, der udgjorde den østlige grænse af Lungastillinge, var rent faktisk Ilufloden, som fik øgenavnet Alligator Creek af marinesoldaterne. Navnet indeholder to fejltagelser. For det første er der ingen alligatorer på Salomonøerne, kun krokodiller, og Alligator "Creek" var en tidevandssø, som var adskilt fra havet af en sandbanke, der var 7-15 meter bred og omkring 30 meter lang.Frank, Guadalcanal, s. 150.