Slaget om Hongkong fandt sted under Stillehavskrigen i 2. verdenskrig. Det begyndte den 8. december 1941 og sluttede den 25. december 1941, da kronkolonien Hongkong overgav sig til Kejserriget Japan.
Baggrund thumb|Seks uger før slaget ankom et canadisk kontingent for at styrke den britiske tilstedeværelse. thumb|200px|Britisks maskingeværrede i nærheden af Jardine's Lookout. Storbritannien begyndte at se Japan som en trussel med afslutningen af den engelsk-japanske alliance i starten af 1920'erne, en trussel, der blev større med udbygningen af den kinesisk-japanske krig. Den 21. oktober 1938 besatte japanerne Canton (Guangzhou) og Hongkong var omringet.
Forskellige British Defence-undersøgelser havde allerede konkluderet, at Hongkong ville være meget svær at forsvare i tilfælde af et japansk angreb, men i midten af 1930'erne var arbejdet begyndt på nyt forsvar, herunder Gin Drinkers' Line.
I 1940 havde briterne besluttet at reducere Hong Kong Garrison til en symbolsk størrelse. Air Chief Marshal Sir Robert Brooke-Popham, den øverstkommanderende for den britiske fjernøstlige kommando (), hævdede, at begrænsede forstærkninger kunne gøre det muligt for garnisonen at forsinke et japansk angreb, og vinde tid andetsteds.
Winston Churchill og hans hærchefer betegnede Hong Kong som en forpost, og i første omgang besluttede de ikke at sende flere tropper dertil. I september 1941 fortrød de den beslutning og fremførte, at yderligere forstærkninger ville afskrække japanerne, og forsikre den kinesiske leder Chiang Kai-shek, at Storbritannien virkelig var interesseret i at forsvare kolonien.
I efteråret 1941 accepterede den britiske regering et tilbud fra den canadiske regering om at sende to infanteribataljoner og et brigadehovedkvarter (1.975 mand) for at styrke Hongkonggarnisonen. C Force, som den var kendt. Den ankom den 16. november på troppeskibet Awatea og den væbnede handelskrydser Prince Robert. Styrken havde ikke alt dets udstyr med, da et skib, der transporterede deres køretøjer blev omdirigeret til Manila ved krigens udbrud.
De canadiske bataljoner var Royal Rifles of Canada fra Quebec og Winnipeg Grenadiers fra Manitoba. Royal Rifles havde kun tjent i Newfoundland og Saint John i New Brunswick før deres opgave i Hongkong, og Winnipeg Grenadiers havde været udstationeret på Jamaica. Så mange af de canadiske soldater havde ringe felterfaring, da de ankom i Hongkong.
Slagorden British Commonwealth
Infanteri 2nd Battalion, The Royal Scots (The Royal Regiment) 1st Battalion, The Middlesex Regiment (maskingeværsbataljon) 5th Battalion, 7th Rajput Regiment 2nd Battalion, 14th Punjab Regiment The Winnipeg Grenadiers The Royal Rifles of Canada Hong Kong Chinese Regiment Infantry Companies, Hong Kong Volunteer Defence Corps (HKVDC)
Artilleri 8th Coast Regiment, Royal Artillery 12th Coast Regiment, Royal Artillery 5th Anti-Air Regiment, Royal Artillery 956th Defence Battery, Royal Artillery 1st Hong Kong Regiment, Hong Kong and Singapore Royal Artillery / Artillery Batteries, Hong Kong Volunteer Defence Corps (HKVDC)
Støttende enheder Royal Engineers, RE Royal Army Service Corps, RASC Royal Army Medical Corps, RAMC Royal Signals, RS Royal Army Ordnance Corps, RAOC Royal Army Dental Corps, RADC Royal Army Pay Corps, RAPC Military Provost Staff Corps Indian Hospital Corps, IHC Indian Medical Service, IMS Royal Indian Army Service Corps, RIASC Hong Kong Mule Corps Corps of Military Staff Clerks Canadian Provost Corps Royal Canadian Army Medical Corps, RCAMC Canadian Army Dental Corps Canadian Service Royal Canadian Corps of Signals, RCCS Royal Canadian Army Service Corps, RCASC Royal Canadian Army Pay Corps, RCAPC Canadian Postal Corps Royal Canadian Ordnance Corps, RCOC Canadian Chaplains Service Canadian Auxiliary Services Supporting Units, Hong Kong Volunteer Defence Corps (HKVDC)
Kejserriget Japan
23. armé (Japan) 38. division: 228., 229. og 230. infanteriregimenter 2. uafhængige antitankbataljon 5. uafhængige antitankbataljon 10. uafhængige bjergartilleriregiment 20. uafhængige bjergartilleribataljon 21. mortérbataljon 20. uafhængige ingeniørregiment En radiosignalsdeling En tredjedel af medicinske enhed, 51. division 1. og 2. flodkrydsningsmaterielkompagni, 9. division Tre kompagnier fra 3. uafhængige transportregiment 19. uafhængige transportkompagni 20. uafhængige transportkompagni 21. uafhængige transportkompagni 17. feltvandrensnings- og forsyningsenhed 23. hærsluftenhed 45. luftregiment Element fra 44. uafhængige luftenhed To formationer fra den 10. uafhængige luftenhed 47. luftsfeltsbataljon Elementer fra 67. luftfeltsbataljon 67. luftsfeltskompagni
2. kina ekspeditionsflåde
Forsvarsstillinger Centrale steder i forsvaret af Hongkong omfattede: Wong Nai Chung Gap Lye Moon-passagen Shing Mun Redoubt Gin Drinkers' Line Devil's Peak Stanley Fort
Slaget 300px|thumb|Kort over de japanske angrebslinjer. thumb|Canadiske infanterisoldater i Hongkong. Det japanske angreb begyndte kort efter 08:00 den 8. december 1941 (lokal tid i Hongkong), mindre end otte timer efter angrebet på Pearl Harbor (på grund af døgnskiftet, der sker på den internationale datolinje mellem Hawaii og Asien, så er Pearl Harbor registreret til at have fundet sted den 7. december). Britiske, canadiske og indiske styrker, under kommando af generalmajor Christopher Maltby, støttet af Hong Kong Volunteer Defence Corps modsatte sig den japanske invasion udført af den japanske 21., 23. og 38. regiment, under kommando af generalløjtnant Takashi Sakai, men var i undertal med næsten fire til en (japanerne, 52.000, allierede, 14.000), og havde ikke deres modstanderes kamperfaring.
Kolonien havde intet væsentlige luftforsvar. RAF Station i Hongkongs Kai Tak-lufthavn havde kun fem fly: to Supermarine Walrus-amfibiefly og tre Vickers Vildebeest torpedo-rekognosceringsbombefly, fløjet og vedligeholdt af syv officerer og 108 piloter. En tidligere anmodning om en jagereskadrille var blevet afvist, og den nærmeste fuldt funktionsdygtige RAF-base Kota Bharu i Malaya lå næsten 2.250 km væk.
Hong Kong manglede også tilstrækkelig flådeforsvar. Tre destroyere skulle trækkes tilbage til Singapore.
Japanerne bombede Kai Tak-lufthavn den 8. december. To af de tre Vildebeest og de to Walrus blev ødelagt af 12 japanske bombefly. Angrebet ødelagde også adskillige civile luftfartøjer, herunder alle undtagen to af de fly, der blev brugt af Air Unit of the Hong Kong Volunteer Forsvar Corp. Personel fra RAF og Air Unit kæmpede derefter videre som landstyrker. To af Royal Navys tre tilbageværende destroyere blev beordret til at forlade Hongkong til Singapore. Kun én destroyer, HMS Thracian, adskillige kanonbåde og en flåde af motortorpedobåde blev tilbage.
Den 8., 9. og 10. december udførte otte amerikanske piloter fra de kinesiske nationale luftfartsmyndigheder, CNAC,China National Aviation Corporation (CNAC) og deres besætninger 16 ture mellem Kai Tak-lufthavn og lufthavnene i Namyung og Chongqing (Chungking) i Kina, krigstidshovedstaden for Republikken Kina. Ifølge artikler i New York Times og Chicago Dailyhttp://www.cnac.org fra den 15. december 1941 var piloternes navne Charles L. Sharp,Charles L. Sharp Hugh L. Woods,Hugh L. Woods Harold A. Sweet,Harold A. Sweet William McDonald,William McDonald Frank L. Higgs,Frank L. Higgs Robert S. Angle,Robert S. Angle P.W. KesslerP.W. Kessler og S.E. Scott.S.E. Scott Sammen udførte de 16 togter og evakuerede 275 personer, herunder fru Sun Yat-sen, enke efter "nationens fader", og den kinesiske finansminister H.H. Kung.
Commonwealth-styrkerne besluttede sig for ikke at holde Sham Chun-floden og i stedet etablerede tre bataljoner Gin Drinkers' Line på den anden side af bakkerne. Det japanske 38. infanteri under kommando af generalmajor Takaishi Sakai passerede hurtigt Sham Chun-floden ved hjælp af midlertidige broer. Tidligt den 10. december 1941 angreb det 228. infanteriregiment under kommando af oberst Teihichi fra den 38. division Commonwealth-forsvaret ved Shing Mun Redoubt, der var forsvaret af 2nd Battalion Royal Scots, under kommando af oberstløjtnant S. White. Linjen blev brudt efter fem timer, og senere samme dag trak Royal Scots sig også fra Golden Hill. D kompagniet fra Royal Scots modangreb og erobrede Golden Hill. Ved kl. 10:00 var bakken igen taget af japanerne. Dette gjorde situationen i New Territories og Kowloon uholdbar og en evakuering startede den 11. december 1941 under luftbombardement og artillerispærreild. Så meget militær- og havneanlæg som muligt blev ødelagt før tilbagetrækningen. Ved den 13. december var 5/7 Rajputs fra den britiske indiske hær under kommando af oberstløjtnant R. Cadosan-Rowlinson, de sidste Commonwealth tropper på fastlandet, som havde trukket sig tilbage til Hong Kong Island.
Maltby organiserede forsvaret af øen og opdelte den mellem en østbrigade () og en vestbrigade (). Den 15. december begyndte japanerne et systematisk bombardement af øens North Shore. To krav om overgivelse blev fremsat den 13. december og 17. december. Da de blev afvist, krydsede japanske styrker havnen om aftenen den 18. december og gik i land på øens nordøstlige del. De led kun lette tab, selv om der ikke var nogen effektiv kommando, der kunne opretholdes før daggry. Den nat blev cirka 20 artillerister massakreret på Sai Wan-batteriet efter at de havde overgivet sig. Der var endnu en massakre på fanger, denne gang af medicinsk personale, i Salesian Mission på Chai Wan Road. I begge tilfælde overlevede nogle, der kunne fortælle historien.
Om morgenen den 19. december kastede en canadisk company sergeant major, John Robert Osborn fra Winnipeg Grenadiers sig over en granat og ofrede sig selv for at redde livet for mændene omkring ham. Han blev posthumt tildelt Victoriakorset. Voldsomme kampe fortsatte på Hong Kong Island, men japanerne tilintetgjorde hovedkvarter for vestbrigade (), der førte til brigadegeneral John K. Lawsons død, den øverstbefalende for vestbrigaden. Et britisk modangreb kunne ikke tvinge dem fra Wong Nai Chung Gap, der sikrede passage mellem centrum og den afsondrede sydlige del af øen. Fra den 20. december blev øen delt i to, hvor de britiske Commonwealth-styrker stadig holdt ud omkring Stanley-halvøen og på den vestlige del af øen. På samme tid ophørte vandforsyningen i takt med, at japanerne erobrede øens vandreservoirer.
Om morgenen den 25. december gik japanske soldater ind i det britiske felthospital i St. Stephen's College, og torterede og dræbte et stort antal sårede soldater og det medicinske personale.
Ved eftermiddagen den 25. december 1941 blev det klart, at yderligere modstand ville være forgæves, og de britiske koloniembedsmænd under ledelse af Hongkongs guvernør, sir Mark Aitchison Young, overgav sig personligt i det japanske hovedkvarter på tredje sal på Peninsula Hong Kong-hotellet. Det var første gang, en britisk kronkoloni overgav sig til en invaderende magt. Garnisonen havde holdt ud i 17 dage. Denne dag er kendt i Hongkong som "sorte jul".
Eftervirkningerne thumb|Dongjiang guerillakampe i skyttegrave. right|thumb|Cenotaph i Hongkong. thumb|Sai Wan War Cemetery.
Isogai Rensuke blev den første japanske guvernør i Hongkong og indledte derved tre år og otte måneder med kejserlig japansk administration. Japanske soldater terroriserede den lokale befolkning ved bl.a. plyndringer, drab samt ved voldtægt af omkring 10.000 kvinder.Estimatat fra via
Efter Hongkongs overgivelse til japanerne, førte lokale kinesere guerillakrig i New Territories mod de japanske besættelsestropper. Guerillaerne var aktiv i modstandskomapen indtil slutningen af den japanske besættelse. Japansk gengældelse mod guerillaerne bestod bl.a. i at jævne flere landsbyer med jorden. Vestlige historiebøger om emnet har ikke dækket deres handlinger. Modstandsgrupper blev kendt som Gangjiu og Dongjiang-styrker.