thumb|Médecins Sans Frontières, udtales: medsɛ̃ sɑ̃ fʁɔ̃tjɛʁ. Læger uden Grænser (; MSF) er en international, ikke-statslig (NGO) humanitær nødhjælpsorganisation, som blev dannet den 20. december 1971 i Paris af en gruppe franske læger og journalister, som havde arbejdet for Røde Kors. Det skete efter kritik af Røde Kors' indsats i borgerkrigen i Biafra i Nigeria. Organisationen arbejder på et neutralt og uafhængigt grundlag og hjælper dem, som har størst behov for medicinsk hjælp, uagtet politisk, etnisk og religiøst tilhørsforhold.

Organisationens formål er

at udsende læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til nødhjælpsprojekter til ofre for krige, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

at forebygge og behandle epidemier i lande og områder, hvor eksisterende behandlingssystemer er utilstrækkelige;

at sikre lægehjælp i lande og områder, hvor sundhedssektoren er brudt sammen, eller hvor lægehjælp ikke er tilgængelig;

at yde humanitær hjælp til og beskytte udsatte befolkningsgrupper ved at bevidne uretfærdighed og at bringe overgreb til offentlighedens kendskab.

Læger uden Grænser driver projekter i mere end 60 lande og hjalp i 2009 over 16 millioner mennesker. Organisationen har hovedkvarter i Geneve i Schweiz."About MSF ." Médecins Sans Frontières. Hentet 31. august 2011. "MEDECINS SANS FRONTIERES - Rue de Lausanne 78 - CP 116 - 1211 - Geneva 21" Den danske afdeling af organisationen opstod i 1993.

Organisationen er kendt over det meste af verden under sit franske navn eller MSF, men i USA, Canada og Danmark bruges en oversat version: Doctors Without Borders eller Læger uden Grænser.

I 2007 hjalp 26.000 læger, sygeplejersker, andet sundhedsfagligt personale og logistikere, VVS'ere og administratorer. De fleste af dem var lokale. Private donationer stod for 80% af organisationens indtægter. Resten kom fra statslige instanser og private firmaer. Det gav MSF et årsbudget på ca. 40 millioner dollars.Forsythe, David P. (2005) The Humanitarians: The International Committee of the Red Cross, Cambridge University Press. .

Læger uden grænser blev skabt i 1971 efter Biafrakrigen af en lille gruppe franske læger og journalister. De troede på, at enhver har ret til lægehjælp uden hensyn til race, religion, overbevisning eller politisk tilhørsforhold; og at det må veje tungere end respekten for nationale grænser.

De centrale dokumenter, der beskriver MSF's principper, er the CharterMSF's Charter – ABOUT MSF – MSF UK MSF. Hentet 31. maj 2009. og the Chantilly Principles og den senere la Mancha-aftale.La Mancha Agreement MSF. Hentet 31. maj 2009. Beslutninger træffes normalt selvstændigt af de fem operative centre i Amsterdam, Barcelona-Athen, Bruxelles, Geneve og Paris. Centrale emner koordineres af det Internationale Råd, hvor hvert af de 19 nationale kontorer har ét sæde. Det Internationale Råd mødes i Geneve i Schweitz, hvor det Internationale Kontor ligger.

I 1993 modtog Læger uden Grænser Nansenprisen.

Organisationen er aktivt engageret i at yde lægehjælp og medicinsk træning til befolkninger i omkring 70 lande og insisterer ofte på politisk ansvarlighed i konfliktområder som Tjetjenien og Kosovo. Kun én gang i løbet af dens historie, under Folkedrabet i Rwanda i 1994, har organisationen opfordret til militær intervention. For at kunne tale og handle frit holder MSF sig uafhængig af politik, religiøs eller økonomisk magt.

MSF modtog Nobels fredspris i 1999 som anerkendelse af dets medlemmers fortsatte indsats med lægefaglig hjælp i akutte krisesituationer og for at skabe øget international opmærksomhed om potentielle humanitære katastrofer.MSF-USA: Special Report: The 10 Most Underreported Humanitarian Crises of 2005 Dr. James Orbinski, der var præsident, modtog prisen på organisationens vegne. I 1996 havde MSF modtaget Seouls fredspris.The Seoul Peace Prize Cultural Foundation Den nuværende præsident er dr. Unni Karunakara.

MSF bør ikke forveksles med Médecins du Monde (Verdens Læger), der til dels blev dannet af medlemmer fra MSF. Den er i dag en fuldstændigt selvstændig, uafhængig ikke-statslig organisation uden bånd til MSF.

Tilblivelse Biafra thumb|Et barn med kwashiorkor under Biafrakrigen. Under Biafrakrigen fra 1967 til 1970 lagde Nigerias militær en blokade omkring den nyligt selvstændige sydøstlige region, Biafra. Frankrig var det eneste større land, der støttede Biafra; Storbritannien, Sovjetunionen og USA stod på Nigerias side. Forholdene inden for blokaden var ukendte for omverdenen. Nogle franske læger meldte sig frivilligt til at arbejde i hospitaler og nødhjælpskøkkener i det belejrede Biafra i samarbejde med den franske afdeling af Internationalt Røde Kors. En af medstifterne var Bernard Kouchner, der i dag er fransk diplomat.

De frivillige blev i lighed med Biafras sundhedspersonale og hospitaler angrebet af den nigerianske hær og blev vidne til civile, der blev myrdet og sultet af blokadestyrkerne. Lægerne kritiserede offentligt Nigerias regering og Røde Kors for deres tilsyneladende eftergivenhed. Disse læger konkluderede, at der var behov for en ny hjælpeorganisation, der kunne ignorere politiske eller religiøse grænser, og som ville prioritere ofrene højest.

Grundlæggelse i 1971 thumb|Bernard Kouchner, en af medstifterne af Læger uden Grænser. Foto fra 2006. Gruppen Groupe d'Intervention Médicale et Chirurgicale en Urgence (fransk for "Medicinsk og Kirurgisk nød-indsatsgruppe") blev skabt i 1970 af franske læger der havde arbejdet i Biafra. Gruppen havde til formål at tilbyde hjælp og styrke ofrenes rettigheder frem for neutralitet. På samme tid havde Raymond Borel, der var redaktør på det franske medicinske tidsskrift TONUS, startet gruppen Secours Médical Français (fransk for "Fransk Lægefaglig Hjælp") som reaktion på cyklonen Bhola i Vestbangladesh i 1970, der dræbte mindst 625.000 mennesker i Østpakistan. Borel ville rekruttere læger til at yde hjælp til ofre for naturkatastrofer. Den 20. december 1971 slog de to grupper af kolleger sig sammen og dannede Médecins Sans Frontières.

MSF's første mission gik til Nicaraguas hovedstad Managua, hvor et jordskælv i 1972 havde ødelagt størstedelen af byen og dræbt mellem 10.000 og 30.000 mennesker.Bortolotti, herover, angiver dødstallet til 10.000. Et estimat på 15-30.000 kommer fra: Organisationen, der i dag er kendt for sin hurtige respons på katastrofer, ankom tre dage efter Røde Kors havde etableret en nødhjælpsmission. Den 18. og 19. september 1974 skabte orkanen Fifi alvorlige oversvømmelser i Honduras og dræbte tusinder af mennesker (anslåede dødstal varierer), hvorefter MSF iværksatte sin første længerevarende medicinske nødhjælpsmission.Chronologies: Années 70 (French) MSF-France. Hentet 10. januar 2006.

Mellem 1975 og 1979, da Sydvietnam var tabt til Nordvietnam, emigrerede millioner af Cambodianere til Thailand for at slippe væk fra Khmer Rouge. Som svar etblerede MSF sine første flygtningelejrmissioner i Thailand. Da Vietnam trak sig tilbage fra Cambodja i 1989 påbegyndte MSF langtidsvarende nødhjælpsmissioner for at hjælpe overlevende fra massedrabene og genopbygge landets sundhedssystem.Cambodia's second chance MSF. Hentet 10. januar 2006.

Selv om Læger uden Grænsers missioner til Thailand med rette kunne anses for organisationens første missioner i krigstid, fik MSF sin første mission til en regulær krigszone med fjendtlig beskydning i 1976. MSF tilbragte ni år, fra 1976 til 1984, med at bistå operationsstuer i hospitaler i forskellige byer i Libanon, under den Libanesiske borgerkrig og opbyggede i denne forbindelse et ry for sin neutralitet og villighed til at arbejde under beskydning. Gennem krigen hjalp MSF både kristne og muslimske soldater, da de ydede hjælp til den af grupperne, der havde mest brug for lægehjælp. i 1984, da situationen i Libanon forværredes, og sikkerheden for hjælpeorganisationerne minimeredes, trak MSF sine frivillige tilbage.

Grundprincipperne Hjælpeorganisationen blev grundlagt for at medvirke til at redde liv og lindre lidelse. Organisationen vil bistå mennesker i svære situationer og stræber efter at give disse mennesker større kontrol over deres liv og fremtid. Læger uden Grænser har sammensat et antal grundlæggende principper, som skal støtte og tegne indsatsen.Fra Läkare utan gränsers svenske hjemmeside ; siden "Grundprinciper", hentet 16. august 2007.

Først og fremmest medicinske indsats Vidnesbyrd, et nødvendigt supplement Iagttagelse af medicinsk etik. Forsvar af menneskerettighederne Stræben efter uafhængighed Et grundlæggende princip: Upartiskhed Neutralitet Ansvar og åbenhed En organisation af frivillige Organisationen fungerer som en forening

Nyt lederskab Claude Malhuret blev valgt til præsident af Læger uden Grænser i 1977. Kort efter opstod debat om organisationens fremtid. Specielt konceptet om témoignage (fransk for "At vidne"), som henviser til at tale åbent om den lidelse, man er vidne til, frem for at forblive tavs,MSF's principles and identity – The challenges ahead MSF. Hentet 10. januar 2006. fik modstand og eller blev underspillet af Malhuret og hans støtter. Malhuret mente, at MSF burde undgå at kritisere regeringerne i de lande, organisationen arbejdede i, mens Kouchner følte, at dokumentation og offentliggørelse af lidelsen i et land var den mest effektive vej til at løse et problem. Ikke desto mindre har MSF over årene rutinemæssigt kritiseret USA for inaktivitet eller for ringe respons.

Efter fire års strøm af flygtninge fra Sydvietnam og de omkringliggende lande enten til fods eller via båd offentliggjorde franske intellektuelle en appel i 1979 i den franske avis Le Monde for "En båd til Vietnam", et projekt der havde til formål at levere lægefaglig hjælp til flygtningene. Selv om projektet ikke fik støtte fra majoriteten i MSF var der nogle, herunder den senere minister Bernard Kouchner, der chartrede et skib ved navn L’Île de Lumière (fransk for "Lysets Ø") og sejlede, sammen med læger, journalister og fotografer, til det Sydkinesiske Hav og ydede medicinsk hjælp til bådflygtningene. Den fraktion af organisationen, der håndterede denne opgave blev til Médecins du Monde og udviklede senere idéen om humanitær intervention som en pligt, specielt hvad angår vestlige lande som Frankrig.Richard Seymour, The Liberal Defense of Murder (London 2008), p. 174. I 2007 klarlagde MSF at gennem næsten 30 år har MSF og Kouchner været offentligt uenige om emner som retten til at gribe ind samt om brugen af væbnede styrker til humanitære formål. Kouchner er fortaler for det sidste synpunkt, mens MSF står fast på upartisk humanitær handling, uafhængig af alle politiske, økonomiske og religiøse kræfter.

Læger uden Grænsers udvikling I 1982 sørgede Malhuret og Rony Brauman (der blev præsident for organisationen samme år) for, at Læger uden Grænser fik større finansiel uafhængighed ved at indføre brevindsamlinger for bedre at kunne indsamle donationer. I 1980'erne blev flere operative undersektioner skabt i organisationen: MSF-Frankrig (1971), MSF-Belgien (1980), MSF-Schweitz (1981), MSF-Holland (1984) og MSF-Spanien (1986). MSF-Luxemborg var den første støttesektion og blev oprettet i 1986. Størstedelen af støttesektionerne blev oprettet tidligt i 1990'erne: MSF-Grækenland i 1990, MSF-USA i 1990, MSF-Canada i 1991, MSF-Japan i 1992, MSF-Storbritannien i 1993, MSF-Australien i 1994, samtidig med Tyskland, Østrig, Danmark, Sverige, Norge og Hong Kong. MSF-Forenede Arabiske Emirater blev dannet senere.Information hentet fra de respektive sektioners hjemmesider.