Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011 var dels en bombesprængning i regeringskvarteret i Oslo og dels en massakre på øen Utøya i Tyrifjorden.
Kl. 15.25 sprængte Anders Behring Breivik, iført en forfalsket politiuniform, en 950 kg kunstgødningsbombe gemt i en lejet bil foran Høyblokken (= Højhuset) i Oslo, hvor statsministerens kontor og Justis- og politidepartementet ligger. Det regerende parti i Norge var Det norske Arbeiderparti. Fra Høyblokken kørte Breivik i en anden lejet bil til Utøya, hvor han skød på deltagere på sommerlejren til AUF - ungdomsorganisationen til Arbeiderpartiet.
I alt 77 mennesker døde. Ifølge Breivik var drabene "nødvendige", fordi muslimerne fører en "demografisk krig" mod kristne, og Arbeiderpartiet støtter dem.
Forberedelse I august 2010 var han i Prag i seks dage, men mislykkedes i at få købt et skydevåben dér. Tilbage i Norge fik han, efter lovens bogstav, en 9 mm Glock pistol og et 5,56 mm Ruger Mini-14 halvautomatisk gevær. Breivik lavede kugler om til dum dum-kugler.2083: Prague I foråret 2009 oprettede han virksomheden Breivik Geofarm, der skulle dyrke grøntsager og lignende. I denne branche havde han adgang til store mængder kunstgødning. thumb|left|En Fiat Doblo. thumb|right|En Volkswagen Crafter.
Han lejede en Fiat Doblo Multijet fra Avis i Oslo den 6. april 2011. Den 27. april bestilte han 6 tons kunstgødning hos Felleskjøpet i Rena, leveret den 4. maj. Fra Avis lejede Breivik den 15. juni den anden bil, varevognen Volkswagen Crafter, og den 18. juni lastede han den med sprængstof. Den 19. juni fyldte han brændstof på bilerne, og dagen efter kørte varevognen til Oslo, hvor den cirka klokken 22:00 passerede bomstationen ved rigsvej 190.
Breivik var tilbage i Rena dagen efter den 21. juli, da en taxa samlede ham op cirka 13:10 ved togstationen i Rena. Taxichaufføren, Arild Tangen, der kørte Breivik fra Rena til gården i Østa, var sandsynligvis den sidste person der talte med ham før terrorangrebet. Tangen bemærkede ikke noget specielt ved Breivik.
På selve terrordagen den 22. juli passerede Fiaten ca. klokken 11:00 rampen til E18 ved Oslo-bydelen Skøyen. Fiaten blev parkeret på Hammersborgs Torv. Omkring klokken 14:09 sendte Breivik sit manifest 2083 ud til 1.003 email-adresser.The Guardian 26. juli 2011 En 12-minutters video blev også lagt ud på Internet.
"Manifestet": 2083 – A European Declaration of Independence Breiviks manifest 2083 - A European Declaration of Independence handler om kampen mellem kristne og muslimer. Breivik hævder, at muslimer er ved at føre en "demografisk krig", som kaldes "tredje bølge af jihad".Fra 2083: "Europe is under siege by Islam. It is under demographical siege. In order for us, the resistance, to do what is required of us we need to properly analyse and comprehend demographical data." Og: "European demographical studies, especially in the Balkans and elsewhere, confirm that the Global Islamic Ummah has deliberately waged a demographic warfare against Eastern Europe since the fall of the Christian Byzantine Empire." Et vrængbillede, iført en burka, viser sin mave, der er en bombe med en tændt lunte. "Den 11. September 2083 vil den tredje jihad-bølge være slået tilbage ... nøjagtigt 400 år efter vi vandt slaget ved Wien." Sejren "skal fejres som uafhængighedsdag for alle vesteuropæere."Fra 2083: "By September 11th, 2083, the third wave of Jihad will have been repelled and the cultural Marxist/ multiculturalist hegemony in Western Europe will be shattered and lying in ruin, exactly 400 years after we won the battle of Vienna on September 11th, 1683. Og: The Battle of Vienna in 1683 should be celebrated as the Independence Day for all Western Europeans as it was the beginning of the end for the second Islamic wave of Jihads.".
Ifølge 2083 er Breivik en Justiciar Knight Commander. Justiciar Knights beskrives som efterfølgere af tempelridderne (Knights Templar på engelsk). På Breiviks uniform ses et rødt kors formet som et stikvåben, der er stukket igennem en hjerneskål med stjernen og halvmånen, hammer og segl og hagekors på panden. "Justiciar knight-mærket belyser vor patriotiske kamp/modstrid med alle tre primære had-tankeverdener i vores tid: muhamedanisme, multikulturalisme (kommunisme) og nazisme", skriver Breivik.Fra 2083: The badge of the Justiciar Knight illustrates out patriotic struggle/opposition against all three primary hate ideologies of out times: Islam, Multiculturalism (Communism) and Nazism.
Ifølge 2083 afgjorde justiciar knights i London i 2002, at 40.000 mennesker skulle dræbes, fordi de "støtter islamisering" af Vesteuropa. Nummer ét på dødslisten over 100 partier ("MA100") er Det norske Arbeiderparti.Fra 2083: There are approximately 400 000 category A and B traiters in Western Europe og: Punishment is pending awaiting effectuation by Justiciar Knights.
Eksplosionen i Oslos centrum thumb|Regeringskvarteret i OsloRød bygning: Regeringsbygningen.Orange område: Bilvrag, der ikke indeholdt sprængstoffet.Lilla bygning: Olie- og energidepartementet. Bilbomben eksploderede i regeringskvarteret i Oslo klokken 15:26. Bomben var placeret i en bil ved regeringens højhus, Høyblokken. Det norske statsministerium og justitsministerium holder til i denne bygning, og i en anden bygning i kvarteret ligger det norske Olieministerium. Nær ved ligger avisen VGs bygning. Bomben havde en anslået vægt på mindst 500 kilo. Varevognen med bomben var placeret oven på et gangsystem og en parkeringskælder, sådan at meget af sprængkraften gik nedad. Bombeeksperten Per Nergaard vurderede, at det reddede mange liv, og mente, at bombemanden øjensynligt ikke havde kendskab til gangsystemet. Krateret gik cirka fire meter ned i jorden og var på flere meters diameter.
Gerningsmanden kunne umiddelbart placere varevognen ved Høyblokken, da gaden Grubbegata ikke var afspærret. Politidirektoratet havde allerede i 2004 anbefalet, at regeringsgaden burde lukkes for trafik af sikkerhedsgrunde, men først efter 7 års behandling blev det besluttet, at gaden skulle lukkes i september 2011.
thumb|left|Røg fra området ved højhuset med Statsministerens kontor omkring to minutter efter eksplosionen. thumb|left|200px|Oslo kongrescenter den 22. juli 2011. Bygningerne rystede, og enkelte troede, der var tale om et jordskælv. I det første stykke tid var det uklart, at der var tale om en bilbombe, og først et par timer efter sprængningen bekræftede politiet, at der var tale om en sådan. Den store eksplosion fik området til at ligne en krigszone. Alle vinduerne i kvarteret blev knust. Mænd og kvinder dækket af blod kom ud fra de ramte bygninger. Flere mennesker lå på gaden udenfor regeringsbygningen slået ud af trykbølgen. En livløs person blev set hængende ud af vinduet. Bygningen med avisen VG fik store skader. På brandstationen bag Møllergata var dørene så ødelagte, at brandbilerne måtte køre igennem dem. Det røg fra området omkring Høyblokken. Oslo kongrescenter ved Youngstorget fik også ødelagt sine vinduer.
Der skal have været blot to politifolk på centrums politistation da bomben sprang. Hurtigt kom der dog ekstra mandskab til.
Syv døde og mindst femten blev såret ved denne terrorhandling. Hverken statsminister Jens Stoltenberg eller olie- og energiminister Ola Borten Moe kom noget til ved eksplosionen.
Umiddelbart før eksplosionen klokken 15:25 så et vidne en politiuniformeret mand løbe fra regeringskvarteret til Hammerborg Torv. Et vidne, Andreas Olsen, var på vej hjem fra arbejde, og i Grubbegata stødte han på en enlig politiuniformeret mand. Ifølge Olsen var manden bevæbnet og havde hjelm med visir på hovedet, så Olsen troede, der var tale om en aktion. Olsen opfattede ham som rolig og passerede ham i 2–3 meters afstand. Længere henne så Olsen den politiuniformerede mand sætte sig ind i en lille, grå varebil og studsede over dette, men fortsatte videre nedad Hammerborg Torv. Ved Møllergata så Olsen manden køre mod køreretningen, og Olsen blev da så mistænksom, at han noterede bilens nummerplade ned på sin mobiltelefon. Olsen så videre, at manden drejede til højre ned ad Hausmannsgate. Ikke lang tid efter hørte Olsen braget fra eksplosionen, og allerede klokken cirka 15:40 ringede han til 112. Omkring klokken 16:00 ringede politiet tilbage til Andreas Olsen, og fik da oplyst bilens registreringsnummer. Gerningmandens flugt fra regeringskvarteret blev også fanget på overvågningskamera, og videobilledet viser en politiuniformeret person med hjelm og visir, samt med trukket pistol. Tilsyneladende har sikkerhedspersonalet ikke umiddelbart reageret på denne information.
Gerningsmanden kørte ud af Oslo og videre mod Utøya. Godt en time før eksplosionen i Oslo mistede et 20-årigt bud fra transportfirmaet Bata Transport vejgrebet i en vandpyt på E18 og kørte galt i sin Peugeot omkring Frognerkilens Seilforening. Oprydningsarbejdet fra trafikulykken tog lang tid og skabte stor kø. Da Breivik kom kørende halvanden time efter ulykken, troede han der var tale om en politiafspærring som følge af eksplosionen, og kørte flere omveje for at nå til Utøya. Trafikulykken har øjensynligt forsinket Breivik, og kan indirekte have reddet liv på Utøya.
Utøya thumb|Søen Tyrifjorden hvori øen Utøya (markeret med rødt) ligger.
Før angrebet På øen Utøya havde Arbeiderpartiets ungdomsorganisation AUF deres traditionelle sommerlejr. Omtrent 600 unge camperede på øen. Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland var på øen den 22. juli for at fortælle om sin 40 år i politik. Hun forlod øen omkring klokken 15 for at nå tilbage til Oslo. Norges udenrigsminister Jonas Gahr Støre var på Utøya dagen før, hvor han deltog i en Mellemøsten-debat.
Klokken 16:40 parkerede Breivik den lejede sølvgrå Fiat Doblo ved færgelejet i Utvika. Han var iført sin forfalskede politiuniform og skudsikker vest, og viste legitimation til vagten på fastlandet, Simen Brænden Mortensen. Breivik påstod, at han rent rutinemæssigt skulle tjekke sikkerheden på øen efter eksplosionen i Oslo.
Færgen "MS Thorbjørn" fragtede Breivik og andre over til Utøya på tre minutter. Færgen ankom kl. 17:08. Breivik fik hjælp til at fragte sin tunge kuffert fra færgen til land med bil.
Kun ni minutter efter bombeeksplosionen kl 15:25 fik politiet registreringsnummeret på Breiviks flugtbil. Men operationslederen udtalte senere, at hun aldrig vurderede at efterlyse bilen i medierne. Da Kripos (Norsk kriminalpoliti) først kl 16:43 slog rigsalarm, glemte de at medtage bogstaverne på bilskiltet, og pga et svigtende kommunikationssystem modtog kun fire politidistrikter meldingen i løbet af aftenen. Politimesteren i Oslo, Anstein Gjengedal, indrømmede i pressekonference 15.marts 2012, at det havde taget for lang tid at udsende de oplysninger, man sad med. Sønderland-kommissionens rapport påpegede ved samme anledning, at en efterlysning af flugtbilen kunne have været et "adekvat virkemiddel til at nå raskt ud i befolkningen". Politimester Gjengedal støttede dog beslutningen om, ikke at efterlyse flugtbilen "af efterforskningsmæssige grunde". Dermed havde Simen Brænden Mortensen, der som vagt ved færgen ud til Utøya, netop fulgte nøje med på udviklingen i Oslo ved at lytte til radio, ingen mulighed til at identificere Breiviks bil som den, terroristen var flygtet i. "Det kunne have ændret meget," sagde han.
Politiets indsats thumb|Utøya-færgen "MS Thorbjørn".