thumb|Kirkeskibet thumb|Kirkeskibet thumb|Kirkeskibet

Kirkeskibet i Nysted Kirke er den skibsmodel, der er ophængt i kirken i Nysted. Ifølge indskriften er kirkeskibet d. 28. februar 1835 skænket kirken af Nysteds søfolk. Skibstypen var allerede umoderne, og det antages, at skibet er lavet nogle årtier tidligere. Skibet er en orlogsfregat, men bærer ikke noget navn. Det har 36 kanoner med et åbent og et lukket batteri. Det er 110 cm langt fra hæk til forstavn, og stortoppen hæver sig 120,5 cm over dækket,

Ophængningen I Henning Henningsen bog ”Kirkeskibe og Kirkeskibsfester” fra 1950 kan man læse følgende:

Den omtalte indlægsseddel er tilsyneladende forsvundet.

Den første restaurering I 1900 blev et større restaureringsarbejde af kirken indledt. Ved denne lejlighed fandt man en del bortstuvet inventar, bl.a. 2 skibsmodeller, den ene fra midt i 1700-tallet og den anden det overfor omtalte skib fra 1835. Det havde oprindeligt hængt midt i kirken, men blev i 1862 flyttet til kirkens nordre forhal og i 1880’erne nedtaget og henlagt på loftet, hvor det fandtes i en yderst dårlig tilstand. Det ældste kirkeskib fra 1700-tallet er tilsyneladende forsvundet, men en af byens borgere, hotelejer og forhenværende skibsfører Danielsen, påtog sig at restaurere modellen fra 1835 og udførte arbejdet bistået med råd og anvisninger af stiftsfysikus C.A. Hansen. Den 12. nov. 1903 ophængtes skibet i kirken i hovedgangen lidt vest for prædikestolen. I lasten nedlagtes en flaske indeholdende en beretning om restaureringen. Den dukkede frem 90 år senere, da skibet gennemgik en fornyet restaurering:

Den anden restaurering Kirkeskibet blev igen i 1991 nedtaget for restaurering/istandsættelse. Dette arbejde blev vare-taget af Vestsjællands Modelskibsklub (VMSK) på bestilling af menighedsrådet for Nysted kirke. C.A. Hansens rapport fra 1903 blev lagt tilbage i skibet sammen med en rapport om det arbejde, som er udført i 1991, af VMSK.

I denne rapport kan man bl.a. læse (... betyder udeladelser i forhold til rapportens ordlyd):

Se også Nysted Kirke Kirkeskib (skibsmodel) Nysted

Eksterne henvisninger

Henning Henningsen: Kirkeskibe og Kirkeskibsfester (1950) Nysted lokalhistoriske Arkiv

Kategori:Nysted Kategori:Kirkeskibe