thumb|Sygehusvæsenet, her Herlev Hospital set fra syd, er et vigtigt element i den danske velfærdsstat. Velfærdsstaten i Danmark er en konkret udmøntning af den type velfærdsmodel, som fortrinsvis blev udviklet i Europa i det 20. århundrede. Denne type stater varetager en række funktioner, der rækker videre end blot at yde landets borgere sikkerhed. Den særlige danske udmøntning betegnes også, sammen med de tilsvarende velfærdsstater i Skandinavien, som den skandinaviske velfærdsmodel. En overordnet målsætning er lige adgang til en række offentlige tilbud, f.eks. på uddannelsesområdet, samt et retskrav på kompensation for indtægtstab, for eksempel ved arbejdsløshed eller sygdom.Esping-Andersen (1990)Petersen (2007) Da alle borgere har retskrav på en række offentlige tilbud og ydelser, betegnes den skandinaviske model også som den universelle velfærdsstat.
I debatten om denne model indgår også, at nogle af modellens træk har forskelligt gennemslag i de skandinaviske lande. For Danmarks vedkommende fremhæves bl.a., at landet gennem mere end 100 år har haft en af verdens mest åbne økonomier og udviklet et politisk system, som på grund af valgmetoden tvinger partierne til at etablere et bredt samarbejde i Folketinget. I Danmark har politiske kompromiser mellem de toneangivende partier i Folketinget – især siden Kanslergadeforliget i 1933 – derfor været velfærdsstatens byggeklodser.
Karakteristisk for den danske variant af den skandinaviske velfærdsmodel er også, at velfærdsydelserne tildeles alle borgere, som opfylder nogle generelle kriterier uden at tage hensyn til personlige forhold i øvrigt.For eksempel er arbejdsmarkedstilknytning afgørende for velfærdsydelserne i blandt andet Tyskland. Ifølge Peter Lodberg, professor MSO i teologi ved Aarhus Universitet, er denne måde at tildele ydelser på et vidnesbyrd om en kristen indflydelse på den skandinaviske velfærdsmodel. Han mener, at der i den lutherske tankegang ligger, at man ikke behøver at yde noget for at blive respekteret som et menneske, der har ret til hjælp.
Størstedelen af velfærdsydelserne i Danmark er finansieret af skatter og afgifter. En væsentlig del af de offentlige udgifter udgøres af løn til de ansatte og af overførselsindkomster. En række ydelser er gratis for den enkelte borger, bl.a. inden for uddannelse, kultur og sundhed, såvel primær sundhedstjeneste (lægehjælp) som hospitalsvæsenet. Endvidere ydes offentlige tilskud til visse former for brugerbetaling.
De fleste opgaver løses af institutioner i den offentlige sektor, som er opdelt i staten, regionerne og kommunerne. Ydelsernes omfang og serviceniveau betyder, at der i Danmark er flere offentligt ansatte pr. indbygger end i de fleste andre velfærdsstater. Udgiftsniveauet kombineret med en stor grad af skattefinansiering har medført et skattetryk, som i 2018 forventes at udgøre 44,9 % af BNP. Skatteprovenuet er derfor højere end i de lande, Danmark normalt sammenlignes med, og da hovedparten indhentes gennem indkomstskatter, har eksperter debatteret, hvorvidt velfærdsstaten påvirker arbejdsudbuddet negativt, både som følge af de sociale ydelser, der gives til personer uden beskæftigelse, og som følge af den nødvendige skattefinansiering.Torfing (2004) Modellens bæredygtighed analyseres derfor ofte med udgangspunkt i dens evne til at opretholde en høj beskæftigelse og samtidig udvikle et fleksibelt arbejdsmarked. Siden 1990'erne har aktiv arbejdsmarkedspolitik derfor været et væsentligt velfærdsregulerende instrument. Denne udvikling betegner nogle forskere som et sporskifte i velfærdsstaten,Torfing (2004), s. 33 f. mens andre opfatter den som et brud med den skandinaviske velfærdsmodels oprindelige karakteristika.
Velfærdsbegrebet
Velfærdsbegrebet er mangfoldigt, og en entydig definition er derfor vanskelig at foretage. Jensen, Per H.(2007), kapitel 1Andersen, H. (1996), s. 7 Der er dog en vis konsensus blandt forskerne om, at velfærd både omfatter materielle og immaterielle værdier.Jensen, Per H.(2007), kapitel 2 En anden måde at udtrykke dette forhold på er brugen af begrebet velstand om den materielle side af velfærden. Hansen (1969) I denne forskningstradition stilles der derfor krav om nogle immaterielle goder, som skal være til rådighed for befolkningen, for at velstand udvikler velfærd. Der er endvidere en række normative forudsætninger for velfærd, f.eks. en forestilling om solidaritet mellem forskellige grupper af borgere.I dette perspektiv er en stat en velfærdsstat, når velfærdsydelser udbydes som offentlige goder, både når den offentlige sektor selv frembringer goderne, og når de udbydes i privat licitation. I andre perspektiver defineres velfærdsstaten alene ud fra egne ydelser. For yderligere perspektivering heraf: Se afsnittet .Andersen, H. (1996), s. 55f.
Den danske forsker Gøsta Esping-Andersen er blandt de mest anerkendte eksperter i velfærdsmodeller. Han benytter begrebet model om de idealtypiske træk og regime om den konkrete udmøntning af disse træk.Især udviklet i hovedværket: Esping-Andersen, Gøsta (1990):The Three Worlds of Welfare Capitalism, Polity Press
Velfærdsforskningen har også ladet sig inspirere af John Kenneth Galbraith, bl.a. af dennes tese om, at velfærd kræver et samfund i økonomisk balance, fravær af fattigdom og ret til at indånde frisk luft.Galbraith 1969, s. 262 I 2013 fastlagde daværende socialminister Karen Hækkerup (S) en officiel fattigdomsgrænse, hvorefter fattigdom fremover skal måles på, om en person tre år i træk har haft en disponibel indkomst under 50 procent af medianindkomsten.Dr:Nyheder:Her er Danmarks nye fattigdomsgrænse: 103.200 kr., 7. juni 2013 I 2015 afskaffede den senere socialminster Karen Ellemann (V) atter denne officielle fattigdomsgrænse.Regeringen afskaffer fattigdomsgrænse. Altinget.dk, dateret 14. september 2015.
Galbraiths fokus på miljøpolitik er især efter år 2000 blevet fulgt op af forskere, der påpeger, at de negative følger af økonomisk vækst omfatter en risiko for klimaforandringer. Disse risici følges bl.a. op i rapporter fra FN's klimapanel. Rapporter på FN's klimapanels hjemmeside
Velfærdsstatsbegrebet
Asa Briggs er ophav til et af de tidligste forsøg på en samlet definition på begrebet velfærdsstat, der betegnes som "en stat, hvor organiseret magt bevidst bruges (gennem politik og administration) i bestræbelserne på at modificere markedskræfternes spil". Dette betyder, at en velfærdsstat omfordeler goderne i samfundet og udfylder en række funktioner, som i andre samfundstyper varetages af markedet eller af familien.
En del af velfærdslitteraturen forudsætter, at alle rige samfund med en høj grad af velfærd er "velfærdsstater", mens andre forskere betinger sig, at staten gennem den offentlige sektors ydelser griber ind i markedsmekanismen og sikrer en mere ligelig fordeling af goderne, for at den kan defineres som en velfærdsstat.
Der er således faglig uenighed om, hvorvidt alle velfærdssamfund kan betragtes som velfærdsstater; den danske stats karakteristika lever dog op til kriterierne i begge grundtyper blandt forskningsopfattelserne.
Indikatorer for velfærd Da velfærd ikke kan måles direkte, forsøger bl.a. OECD at finde frem til nogle relevante indikatorer for velfærd. BNP angives ofte som det overordnede velfærdsmål for et samfund, idet produktionen antages at være grundlaget for et lands rigdom. Ved sammenligninger mellem forskellige lande over tid anvendes BNP pr. indbygger som indikator. Der kan argumenteres for, at BNI er et bedre udgangspunkt, fordi dette begreb udtrykker indkomstsiden af nationalregnskabet. Se også: Tabel over Nøgletal for BNI og offentlige udgifter i mia. kr. årene 2003-2013 Produktions- og indkomstforhold kan dog langtfra stå alene; andre forhold, som er af betydning for velfærden i et samfund er sundhedsforhold, herunder forventet levetid samt uddannelse, herunder det gennemsnitlige uddannelsesniveau. SFI har vurderet fordelingen af velfærden i Danmark med udgangspunkt i social status.Hansen, Erik Jørgen (1995), kapitel 1
På grundlag af en sammenvejning af forskellige indikatorer kan der konstrueres forskellige velfærdsindeks, fx det af FN udviklede HDI-indeks. I denne type indeks ligger Danmark blandt de højest placerede lande i verden. Også indkomstfordelingen, målt ved gini-koefficienten nævnes ofte som en betydende indikator for velfærd. Danmark havde i 2001 den mest lige indkomstfordeling i verden, men siden da er uligheden blevet større, og bl.a. Norge, Sverige, Østrig, Finland, Belgien og Tjekkiet havde ifølge EU's opgørelse i 2016 en mere ligelig indkomstfordeling end Danmark. Danmarks Statistik har på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra 2012 konkluderet, at et stigende antal danskere har økonomiske problemer, og at det især er enlige forsørgere med børn, der har svært ved at få pengene til at slå til. Indikator for velfærd 2012; Levevilkår; Mange har pengeproblemer, Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 522 1. oktober 2013
Forskere har endvidere arbejdet med at inddrage indikatorer for borgernes oplevelse af tilfredshed eller lykke i velfærdsanalyser.. OECD har i 2008 på baggrund af sammenlignende studier af en række lande kåret danskerne til "verdens lykkeligste folk". Claus Holm: Verdens lykkeligste land – med ulideligt lykkelige mennesker Information.dk 2008 Den svenske forfatter Lena Sundström problematiserede i en kritisk debatbog tesen om, at danskerne skulle være verdens lykkeligste mennesker. Sundström (2009)
Forskningen har tillige kortlagt de fælles goders betydning for et samfunds velfærd. Der peges bl.a. på værdien af en velfungerende infrastruktur og et serviceniveau af en vis størrelse i den offentlige sektor, ligesom en bæredygtig økonomisk udvikling tæller positivt i velfærdsregnskabet. Danmark nævnes som et af de lande, der har gode forudsætninger for en mere bæredygtig økonomisk vækst; men forskere er ikke enige om, hvorvidt de hidtidige initiativer er tilstrækkelige til at nå dette mål. Professor Jesper Jespersen: Drømmen om en bæredygtig økonomi, Information 28. april 2010
Udvalgte indikatorer og disses udvikling 2003- Den kvantitative udvikling i BNI og nogle udvalgte indikatorer for de offentlige udgifter viser dels, at stigningen i det offentlige udgiftsniveau de senere år har været stærkere end stigningen i BNI. Det fremgår ligeledes af en indeksering af opgørelser fra Danmarks Statistik, at udgifterne til social beskyttelse, især siden finanskrisens gennemslag i 2008, er steget mere end det gennemsnitlige udgiftsniveau, mens udgifterne til undervisning er steget mindre end gennemsnittet.
+ Nøgletal for BNI og offentlige udgifter i mia. kr. årene 2003-2017BegrebReal disponibel bruttonationalindkomst mv, hele økonomien, oversigt, fra Danmarks Statistik, Statistikbanken200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017BNIBruttonationalindkomst i løbende priser 1400689 1466180 1545257 1631659 1747575 1821560 1739327 1761116 1791518 1820247 1990777 2053229 2090395 2118148Index år 2003=100100104110116121125119126128130142147149151Offentlige udgifter i alt Danmarks Statistik: Den offentlige sektors finanser efter sektor og konto 774504 803427 820199 836225 860574 901543 9699111012750103152310796171077153109395411104021107267Index år 2003=100100104107108111116125131133139138141143142Heraf undervisning 115399 120223 123365 124471 127971 133697 130599 142561 138600 142676 144275Index år 2003=100100104107108111116113123120124125Heraf social beskyttelse 325046 337184 346345 346868 357635 373816 419953 447582 449979 459520 474663Index år 2003=100100104107107110115129138138141146
De offentlige finanser