Fra Bartolommeo (også Bartolommeo eller Baccio della Porta, som dominikaner: Fra Bartolommeo di San Marco, il Prate) (født 28. marts 1472 i Firenze, foran Porta di S. Pier Gattolini (deraf tilnavnet), død 31. oktober 1517) var en italiensk maler og kom i lære hos .
Historie Fra Bartolommeo blev dybt grebet af Girolamo Savonarola – hvis portræt han har malet i San Marco i Firenze () – blev dennes omgangsven og ivrige tilhænger, kastede ved "bruciamenti delle vanita" ('forfængelighedens bål' , 'falò delle vanità' ) alle sine billeder med ikke-religiøse emner på bålet og gik – rystet ved Savonarolas tilfangetagelse og død – i kloster og blev 1501 dominikanermunk i San Marco.
Først efter længere tids forløb tog han atter penslen i hånd og blev nu andagtsbilledets pietetsfulde og ypperlige maler. 1509-12 arbejdede han sammen med Mariotto Albertinelli. Han foretog rejser til Venedig i 1508 og til Rom i 1514 som gav hans kunst friske impulser.
Værker Fra hans første periode er de, nu kun delvis bevarede, storladne dommedagsfresker for Santa Maria Nuova i Firenze (1498-99). Fra hans klostertid haves: den hellige Bernhards Vision (Akademiet I Firenze), det om Lionardo mindende Vandring til Emaus, Maria Magdalena og Katharina af Siena – et af hans hovedværker – nu i pinakoteket i Lucca, og desuden blandt meget andet de to skønne fremstillinger af formæling (Louvre og Pitti), Madonna med helgener (San Marco), et freskobillede af Madonna i dominikanerhospitalet i , Marcus (Palazzo Pitti, udpræget indflydelse fra Michelangelo), Forkyndelsen (Louvre 1515), Kristi Opstandelse og det storladent-enkle Nedtageisen fra Korset (Pitti), Himmelfarten (Neapel), hellig Familie i Corsini-Galleriet i Rom og – fra dødsåret – Kristus som Gartner og Magdalena (Pian di Mugnone). Uden for Italien findes der arbejder af ham, blandt andet i Hofmuseet i Wien (Simeon), Berlin, Paris, England (Panshangers GalleriVedr. 'Panshangers Galleri' : Panshanger, Hertfordshire har: "Despite an illustrious past and a great wealth, Panshanger was condemned by the lack of an heir. .." i 1954 med Reason : Dilapidations from WWII requisitioning ('Forfald fra rekvisition under 2. verdenskrig') og andre).
Karakteristik I disse værker, hvoraf kun få – fresker (samt i de mange fortrinlige håndtegninger), viser Bartolommeo sig som en af kunstens betydeligste mestre. Spænder han end ikke over så store felter som de samtidige kunstnergenier, Michelangelo, hvis individualitet står Bartolommeos så fjernt, Leonardo da Vinci, hvis bløde formbehandling han tilegnede sig, eller Raffaello Santi, med hvis kunst hans egen stod i inderligt vekselvirkningsforhold – så står han dog uovertruffen på sit begrænsede område, særlig andagtsbilledet med dets ædle skikkelser, dybe følelse og bløde, harmoniske kolorit, alt sammenholdt af en mesterlig afrundet og storladen komposition, der trods sin strenge arkitektoniske opbygning giver figurerne frit spil og skaber ukunstlet ligevægt. Særlig i så henseende har Bartolommeos kunst sat dybe spor i den efterfølgende tids kunst (den pyramidalske grupperingTil "den pyramidalske gruppering", se evt. Madonna del Prato (Raphael) og Virgin of the Rocks ).
Billeder
Referencer
Litteratur Frantz, Fra Bartolommeo, Regensburg, 1879 Gruyer, Fra Bartolommeo et Mariotto Albertinelli, Paris, 1886 F. Knapp, Fra Bartolommeo, Halle, 1903
Eksterne henvisninger
Fra Bartolommeo (også Baccio della Porta) i Salmonsens konversationsleksikon, bind II, side 705 af Axel Holck (grundlag for artiklens tekst) af Chris Fischer og Gyldendals leksikonredaktion
Fra Bartolommeo hos Britannica.com
Kategori:Malere fra Italien Kategori:Renæssancemalere Kategori:Personer fra Firenze