Johan Georg Forchhammer (født 26. juli 1794 i Husum, Slesvig, død 14. december 1865 i København) var en dansk kemiker og geolog. Han var i Danmark pionér indenfor disse områder.
Forchhammer var H.C. Ørsteds assistent, og de samarbejdede blandt andet om geologiske undersøgelser på Bornholm. J.G. Forchhammer modtog i 1823 et professorat i mineralogi og geognose på Københavns Universitet, og geologi blev for første gang et selvstændigt fag i Danmark. Han var den anden direktør for Polyteknisk Læreanstalt fra 1851 til sin død og desuden rektor for Københavns Universitet 1857-1859.
Han var broder til August Friedrich Wilhelm Forchhammer og Peter Wilhelm Forchhammer.Johnstrup, s. 244
Baggrund Faderen, Johan Ludolph Forchhammer, var lærer ved Borgerskolen i Husum, indtil han i 1803 flyttede til Tønder, hvor han var udnævnt til rektor for ved lærerseminariet. Moderen var Margrethe Elisabeth Wiggers. Begge forældre var af sønderjysk slægt.
Forchhammer nød undervisningen i Borgerskolen i Husum og siden i Tønder, indtil faderen døde i 1810. Det skyldes væsentligst, at hans interesse for naturen i almindelighed blev vakt tidlig. Særlig tiltrak havets både nedbrydende og opbyggende kræfter ved Slesvigs vestkyst hans opmærksomhed.
Fra 1810 til 15 var han discipel på apoteket i Husum og begav sig derefter til universitetet i Kiel, hvor han blev indskrevet som stud. chem. & pharm. Han deltog i forelæsninger over fysik, kemi og farmaci hos Christoph Heinrich Pfaff og blev ansat hos denne som assistent. Ved siden af de nævnte fag beskæftigede han sig især med matematik og mineralogi. Han følte tidligt en levende trang til at uddanne sig i det sidstnævnte fag ved rejser i udlandet.
I 1818, efter at han havde studeret i Kiel i tre år, indtraf der en uventet begivenhed, der fik en væsentlig indflydelse på hele hans fremtid, idet dronningens livlæge Joachim Dietrich Brandis, med hvem han havde stiftet bekendtskab under et ophold i Kiel, interesserede sig meget for at få anlagt et gasværk i København, og ledelsen for dette ville han overdrage til Forchhammer. Samtidig skal også Frederik VI have givet ham et løfte om et rejsestipendium, sandsynligvis for at han kunne studere den nylig indførte gasbelysning i London. Fuld af glade forventninger drog han i begyndelsen af 1818 til København, men projektet blev ikke realiseret, og som følge deraf blev der heller intet af rejsen til udlandet. Mærkeligt nok skulle Forchhammer få en væsentlig andel i, at København senere fik gasbelysning, dog først i året 1857.Johnstrup,s. 245
I København Ved kaldet til København kom Forchhammer i en vanskelig situation. Han beherskede ikke sproget, men da omgangssproget i dannede kredse dengang var tysk var det af mindre betydning. Det var værre, at der ikke var gode udsigter for ham som fremmed, da han ikke havde bestået en række eksamener og kunne derved ikke opnå anerkendelse, der svarede til hans indsigt og evner. Det hjalp ham, at han havde ejendommelige evne til at vinde alle, han kom i berøring med, så de fik ubetinget tillid til ham på grund af den dygtighed og samvittighedsfuldhed, hvormed han udførte de opgaver, der blev overdraget til ham.
Foruden livlægen Brandis var han kommet i forbindelse med gehejmeråd (statsminister) Ernst Heinrich von Schimmelmann, der forsøgte at holde på ham i forsøget på at udnytte hans indsigt og evner med flere påtænkte tekniske projekter. Dette gav ham meget arbejde, men uden at han fik noget vederlag, så han følte sig meget presset økonomisk, og flere gange tænkte han på at udvandre til Tyskland.
Den største betydning fik bekendtskabet til H.C. Ørsted, der forestod fysik og kemi ved universitetet. Det var et heldigt træf for Forchhammer, at det i følge kongelig befaling var blevet pålagt Ørsted og justitsråd Lauritz Esmarch i slutningen af 1818 at de skulle undersøge Bornholm for at beskrive de derværende kul- og jernlag, og de overtalte "Studiosus" Forchhammer til at deltage i undersøgelsen. For ham havde denne rejse stor betydning med hensyn til hans senere studier. Disse havde hidtil fortrinsvis været fokuseret på den teoretiske og anvendte kemi samt de tilhørende videnskaber, fysik og mineralogi. På Bornholm bød der sig her en lejlighed for ham til også at beskæftige sig med geologien. Af den hædrende omtale, Forchhammer fik i Beretning om en Undersøgelse over Bornholms Mineralrige, der udkom 1819, fremgår det, at han har været mere end en blot underordnet medhjælper. Der tildeles ham lige så megen andel i det vundne udbytte som for kommissionens medlemmer, hvorfor han også det følgende år, 1819, anmodes om at tage del i fortsættelsen af undersøgelsen, hvilket han også gjorde. Efter at være bleven indskrevet som student ved universitetet i 1819 og have fået et 2-årigt rejsestipendium besluttede han før udenlandsrejsen at erhverve doktorgraden ved Københavns Universitet for at skaffe sig den nødvendige anerkendelse. For at opnå dette forfattede han en afhandling i 1820). Den er det første arbejde fra hans hånd, og han påviste, at der i det grønne og røde kamæleon findes to forskellige syrer af manganet.Johnstrup, s. 246
Ophold i England Hvad nu specielt udenlandsrejsen angår, da var det hans hensigt at udvide sine kundskaber både i kemisk, mineralogisk og geologisk retning, mere ved selvsyn end ved at frekventere forelæsninger. Dertil egnede sig særdeles England på grund af dette lands allerede den gang stærkt udviklede kemiske industri og lærerige geologiske forhold. I sommeren 1820 besøgte han de fleste større fabriksbyer og mærkelige geologiske punkter i det egentlige England, og brevene til slægt og venner i Slesvig og København var fulde af begejstring over den umådelige nytte, han havde af rejsen og af samlivet med datidens mest fremragende naturforskere som William Prout, Humphry Davy, John Dalton, William Hyde Wollaston, Robert Jameson og mange flere. Alt, hvad han så og lærte under dette ophold i England, lige fra undersøgelsen af kaolinminerne og elvangangene i Cornwall til kulgruberne ved Newcastle, var en skat for ham, som han senere vidste på mange måder at gøre frugtbringende for fædrelandet både i tale og skrift. – Om efteråret besøgte han derefter Skotland og de skotske øer, hvor han iblandt andet studerede de yngre eruptive bjergarter, da det lå i planen for rejsen tillige at ville undersøge Færøerne. Dertil kunne dog stipendiet ikke strække til, da opholdet og de mange udflugter i England havde slugt det hele; men der rejste sig adskillige vanskeligheder ved at få det forlænget, hvilket nærmest hidrørte fra, at man den gang så mere på rejsens praktiske end på dens videnskabelige udbytte, som man ikke skattede tilbørlig. Han ville næppe have fået sit ønske opfyldt, hvis ikke Ørsted havde taget sig af sagen og hævdet den betydning, det havde for Forchhammer at kunne afslutte sine studier i Skotland med en undersøgelse af vort nærmeste biland. Andragendet blev bevilget, og resultaterne af rejsen til Færøerne i 1821 offentliggjordes i Færøernes geologiske Beskaffenhed (1824), der gav vigtige oplysninger om disse øers mægtige "Trapdannelse" og kullagene. De sidste, håbede man den gang, ville kunne få en udstrakt anvendelse ikke blot for Færøerne, men også for moderlandet. Efter at være vendt tilbage til Danmark opnåede han at blive farvelaborant ved Den Kongelige Porcelænsfabrik, men med en så lille gage, at han ikke kunne leve deraf. Da trådte atter hans utrættelige velynder Ørsted til og udvirkede, at han 1823 blev ansat som lektor i kemi med en årlig gage af 400 Rigsdaler (samme år tillige lektor i mineralogi, dog uden honorar).Johnstrup, s. 247
Når der her er dvælet så meget ved dette afsnit af hans liv (1818-24), da er det nærmest, fordi det er i dette tidsrum, at grunden blev lagt til alle de ideer, han senere bearbejdede og udviklede i sine arbejder; men det har tillige interesse at se, hvorledes han kæmpede for at blive i Danmark, skønt det ikke manglede på opfordringer fra venner i hertugdømmerne om hellere at drage til Tyskland. Hvad der derimod vedrører den følgende og større periode af hans liv, hvori han er afgjort dansk naturforsker, må betragtes fra et mere almindeligt synspunkt, og man kan lettest overskue hans store videnskabelige virksomhed ved at samle hans mange arbejder i flere naturlige grupper.
Ansættelse ved universitetet De første år efter ansættelsen ved universitetet som lektor i kemi og mineralogi hengik for en del med grundig at sætte sig ind i disse videnskabers enkeltheder og med forskellige kemiske og geologiske undersøgelser; men det varede ikke længe, før der åbnede sig en vid og frugtbringende virksomhed for anvendelsen af Forchhammers mangesidige kundskaber, i det han ved Den polytekniske Læreanstalts oprettelse i året 1829 blev ansat ved samme som lærer i de nævnte fag og bestyrer af det ene af læreanstaltens kemiske laboratorier. Denne virksomhed, hvori han forblev lige til sin død, altså i næsten 37 år (efter Ørsteds død tillige som direktør for læreanstalten), omfattede han med levende interesse, og man kan med rette sige, at det væsentligst skyldes Ørsted og Forchhammer, at dette institut efter nogle års forløb kunne glæde sig ved en frekvens, som oversteg selv de dristigste forventninger. Både kemi og mineralogi vare tidligere fag, som kun var lidet kendte uden for den snævre kreds af studerende og videnskabsmænd, der beskæftigede sig dermed. så snart derimod den polytekniske læreanstalt åbnede sine høresale for det store publikum, fik dette lejlighed til at blive gjort delagtigt i de mange vigtige resultater, naturvidenskaberne vare komne til i den første tredjedel af det 19. århundrede, og der udbredtes derved en her tidligere ukendt sans for de ovennævnte og nærbeslægtede fag. Der opstod derved tillige en gavnlig vekselvirkning mellem docenten og tilhørerne, mellem den eksakte videnskab og det praktiske livs behov, som det altid var Forchhammer en stor glæde at kunne tilfredsstille. Enhver kunne søge vejledning hos ham selv om de trivielleste kemiske spørgsmål uden at frygte for at blive afvist, og når der til besvarelsen deraf udfordredes særegne undersøgelser, var han altid beredt til at anstille sådanne, skønt han ofte derved blev nødt til at forlade et alt begyndt arbejde.Johnstrup, s. 248
Rent videnskabelige arbejder Vi ville først betragte hans kemiske arbejder, hvori der spores den omtalte dobbelte retning, idet den ene gruppe behandler rent videnskabelige spørgsmål, medens den anden mere har industriens og agerbrugets tarv for øje. Til den første gruppe hører analyserne af forskellige islandske og færøske mineraler samt af ørstedin, topas, pyknit, ædelforsit og fossile harpiksarter, fundne i vore tørvemosers nåletræer. Det mest omfangsrige arbejde er dog Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet (universitetsprogram for 1859), som indeholder ikke mindre end 160 fuldstændige analyser af vandprøver, der leveredes ham i en lang årrække både af den danske og engelske marine fra alle verdenshave. For ret at opfatte betydningen af dette arbejde må man vel erindre, at Forchhammer ingenlunde tilsigtede alene at udfylde en mangel i vort kendskab til de dertil hørende forhold, men søgte ved disse undersøgelser at samle materiale til besvarelsen af et andet og større spørgsmål, vedrørende stoffernes kredsløb i naturen. Han gik ud fra – for at bruge hans egne ord –, "at Søvandet kan anses at være et Resultat af Vekselvirkningen mellem Jordmassens Udvaskning og alle de kemiske, fysiske og organiske Kræfter, som atter foranledige Udskillelsen og Uopløseliggørelsen af de i Søvandet opløste Stoffer". Afhandlingen leveredes også med en del forøgelser til Philosophical transactions of the Royal Society of London (1865). Til denne hans virksomhed som kemiker hører udgivelsen af flere lærebøger i dette fag, og De enkelte Radikalers almindelige Kemi (1842) bødede den gang på et væsentligt savn i vor litteratur.
Arbejder med henblik på det praktiske liv