Mercedes-Benz Vaneo (type 414) er et leisure activity vehicle fra Mercedes-Benz. Bilen gik i produktion i februar 2002, efter at den var blevet præsenteret på Frankfurt Motor Show 2001.

Vaneo er baseret på første generation af A-klassen og er ca. 20 cm højere og 41 cm længere end den lange udgave af A-klassen. Der er adgang til bagsædet gennem skydedøre. Bagtil kan modellen enten have en stor bagklap eller en tofløjet dør.

Motorerne kommer fra A-klassen og yder fra 75 til 125 hk. 1,4-litersmotoren benyttes dog ikke i Vaneo, som i stedet kører med den neddroslede 1,6-litersmotor fra A 140 Automatik. Dieselmotoren på 1,7 liter, som i A-klassen efter faceliftet yder 95 hk, yder i Vaneo kun 91 hk.

Vaneo blev bygget i Ludwigsfelde ved Berlin.

Salget af Vaneo levede ikke op til fabrikantens forventninger. Allerede få måneder efter måtte produktionen nedsættes på grund af manglende efterspørgsel. Tre år efter introduktionen valgte fabrikanten i februar 2005 at indstille produktionen i august måned samme år. Indtil da nåede der at blive bygget ca. 55.000 eksemplarer af Vaneo.

I februar 2012 blev de første tegninger af den på Renault Kangoo baserede efterfølger Mercedes-Benz Citan præsenteret. Citan kom på markedet i oktober samme år i flere forskellige udførelser, med flere forskellige motortyper og i flere forskellige længder.

Tekniske data VaneoVaneo 1.6Vaneo 1.9Vaneo CDIVaneo CDI 1.7 Byggeår 2/2002−8/2005 Motorkode M 166 OM 668 Motortype R4-benzinmotor R4-dieselmotor Antal ventiler pr.cylinder 2 4 Ventilstyring OHC, kæde DOHC, kæde Fødesystem Multipoint Commonrail Trykladning –TurboladerTurbolader,ladeluftkøler Køling Vandkøling Boring × slaglængde 80,0 × 79,5 mm84,0 × 85,6 mm 80,0 × 84,0 mm Slagvolume 1598 cm³1898 cm³ 1689 cm³ Maks. effektved omdr./min.60 kW(82 hk)500075 kW(102 hk)525092 kW(125 hk)550055 kW(75 hk)390067 kW(91 hk)4200 Maks. drejningsmomentved omdr./min.2500400040001500−26001600−3200 Drivende hjul Forhjul Gearkasse(standardudstyr) 5-trins manuel Gearkasse(ekstraudstyr) – 5-trins automatisk –5-trins automatisk Topfart()()() Acceleration 0-100 km/t15,8 sek.13,5 sek.(14,3 sek.)11,1 sek.(10,8 sek.)19,5 sek.16,0 sek. Brændstofforbrug pr. 100 kmved blandet kørsel7,8 literBlyfri 958,0 liter(8,3 liter)Blyfri 958,2 liter(8,5 liter)Blyfri 955,7 literDiesel5,9 liter(6,6 liter)Diesel

Benzinmotorerne er af fabrikanten godkendt til brug med E10-brændstof.

Referencer

Litteratur Automobil Revue. Katalog 2003 (på tysk og fransk)

Eksterne henvisninger

Vaneo Kategori:LAV'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2002 Kategori:Biler fra 2000'erne