thumb|Finlands rigsvåben er kendt siden 1580'erne. Krumsablen, som nedtrampes af løven, symboliserer Rusland eller Novgorod, det vil sige truslen fra øst, mens det lige sværd, som løven svinger, står for Vesten. De ni roser er tolket som symboler for de ni historiske landskaber, som findes i Finland. Finlands middelalderlige historie omfatter et tidsrum på henved 500 år fra 1000-tallet til 1500-tallet, hvor det finske samfund gennemgik store ændringer. Blandt disse forandringer kan nævnes indførelsen af svensk overhøjhed, dannelsen af en kirkelig organisation, indflytning af en svensksproget befolkning i kystegnene samt opdyrkning af og bosættelse i tidligere ødemarker.
Ved middelalderens begyndelse blev Finland mål for korstog både fra øst og fra vest, men tre svenske korstog blev hurtigt dominerende og af afgørende betydning for landets videre udvikling. Det første af disse skal have fundet sted i anden halvdel af 1150'erne og have rettet sig mod landets sydvestligste kyststrækninger, det andet skete i 1249. Det var ledet af Birger Jarl og rettede sig imod Tavastland helt frem til Karelen. Ingen af disse første korstog medførte dog, at svenskerne fik fast greb om landet. Et tredje forsøg fandt sted i 1290'erne og resulterede i kampe, som varede frem til 1323, da der blev indgået en fredsaftale mellem Novgorod og Sverige kendt som Nöteborgstraktaten, som resulterede i at Novgorod de facto anerkendte svensk overhøjhed over hele Finland, dog med en uafklaret og derfor senere omstridt grænse mod nord.
Den svenske overhøjhed førte til opførelse af kirker i Finland og oprettelsen af et finsk bispesæde i Åbo. Foruden kirker blev der oprettet nogle få klostre i landet. Af større betydning var dog, at der også blev oprettet købstæder til fremme af handelen, foruden Åbo også Ulfsby (Ulvila) ved Kumo älv, Närpes (Närpio), Korsholm (Mustasaari) og Pedersöre (Pietersaari), Raumo, Borgå og Viborg. Ved siden af disse købstæder fandtes handelspladser uden privilegier.
Langt den overvejende del af befolkningen boede på landet og levede af landbrug, mod vest i landsbyer og med agerskifter, mod øst i form af svedjebrug. Ved kysterne både ud mod Den Botniske Bugt og Finske Bugt samt ved indsøer og elve spillede fiskeri ligeledes en betydelig rolle.
Magtpolitisk fik både vedvarende konflikter mellem Danmark og Sverige i Kalmarunionen og forleninger til den svenske magtelite betydning for den vedvarende uro i landet gennem hele middelalderen, og efter, at Moskva underlagde sig Novgorod, indtraf fornyede konflikter med Rusland. Reformationen skete glidende, men munkene undgik ikke fordrivelse fra deres finske klostre. I 1554 blev det tidligere samlede stift delt, og Paul Juusten blev biskop i det nyoprettede Vyborgs stift 1554-1563.
Baggrund: korstogstiden thumb|500px|Kortet viser svenskernes første (rødt), andet (grønt) og tredje (blåt) korstog til sydfinske områder. Finland lå i den tidlige middelalder mellem to af Nordeuropas vigtigste handelsmagter, Sverige og Novgorod. En vigtig handelsvej krydsede Østersøen via Åland og den beskyttede kystskærgård og fulgte den Finske Bugts nordlige side frem til floden Nevas munding og videre til Ladoga. Finnerne deltog ikke selv i handelsrejserne, men handlede med pelsværk. Det lå i både Sveriges og Novgorods interesse at kontrollere dette område. På grund af bebyggelsens spredte beliggenhed opstod der ingen politisk organisation i Finland, som kunne modvirke dette.
Den romersk-katolske kirke var kommet til Svealand i 800-tallet, og den religiøse omvendelse fuldendtes i 1000-tallet. Finlands første kontakter med kristendommen synes imidlertid at være kommet fra øst, hvilket antydes ved, at visse begreber inden for kristendommen er slaviske låneord.Heikkilä, s. 457 Men snart synes påvirkningen fra vest at have fået overvægt. Overgangen til en ny begravelsesmåde er sket på Åland omkring år 1000, i det egentlige Finland og i Tavastland mellem 1150 og 1200 og i Karelen så sent som omkring år 1300. Befolkningen i Finland kan ligeledes være kommet i kontakt med kristendommen gennem handel med Gotland.
Hvornår bruddet mellem den svenske vikingetidsbosættelse i Rusland og Sverige indtraf er uklart. I 1054 indtraf bruddet mellem den katolske og den ortodokse kirke,Hornborg (1928), s. 547 et russisk angreb på en svensk flåde på 60 skibe på vej til Novgorod indtraf i 1142, og samme år hærgede ifølge russiske annaler en gruppe tavastere Ladogas sydlige bred, mens karelere det følgende år angreb Tavastland,Hornborg (1928), s. 548 og finner hærgede den svenske kyst.
Første korstog thumb|Erik den Hellige og biskop Henrik. Der findes en overlevering om, at den svenske konge Erik den Hellige organiserede et felttog til Finland i anden halvdel af 1150'erne. Oplysningerne herom er yderst knappe. De fortæller, at den svenske konge i 1157 samlede en hær og drog til Finland. I henhold til traditionen tilbød han de hedenske finner at antage kristendommen, og da dette blev afvist, besejrede han dem i et stort slag, hvorefter finnerne blev døbt ved tvang. Erik vendte derefter hjem, men satte biskop Henrik til at ordne de kirkelige forhold. Denne overlevering findes nedskrevet i 1270'erne. I følge finsk folketradition var Henrik englænder og biskop i Uppsala. Han indledte med at døbe de overlevende hedninger i Kuppis kilde i Åbo. Allerede under sin første vinter i Finland blev Henrik angiveligt slået ihjelHeikkilä, s. 464 af en af de døbte, Lalli, på den isdækkede Kjulo mose.Edgren, Törnblom (1993), s. 286-288 I 1164 drog svenskerne ifølge russiske krøniker med 55 skibe på hærgningstog mod byen Staraja Ladoga ved floden Volkovs udmunding i søen Ladoga, som hørte under Novgorod.Hornborg (1928), s. 549
Både tyske og danske flåder var virksomme i området, og svenskerne indså, at de måtte forstærke grebet for ikke at miste kontrollen med Finland. Den danske konge Knud 6. underlagde sig det nordlige Estland ved et korstog år 1196, og sideløbende rettede han en del af sin virksomhed imod Finland både i 1191 og i 1202.
I henhold til en pavelig bulle udfærdiget af pave Innocentius 3. 1216 havde den svenske konge Knut Eriksson organiseret flere felttog for at styrke svenskernes stilling i Finland.Heikkilä, s. 446f Sverige og Novgorod var ikke de eneste magter, som havde interesse i området. Ifølge danske annaler har danskerne i 1191 foretaget et korstog til Finland,Lind et al., s. 158 og der findes også oplysninger om et fornyet dansk forsøg på at erobre Finland i 1202. Den danske konge Knud 6. stod i spidsen for et korstog til Estland 1196,Lind et al., s. 206 og dette land kom på danskernes hænder. Russiske købmænd blev overfaldet af gotlændinge 1188 og tyskernes betydning i handelen hen over Østersøen voksede ligeledes, efter at byen Lübeck var blevet grundlagt i 1140'erne.Edgren, Törnblom (1993), s. 291-293
Den svenske konge Erik Knutsson fik pavens velsignelse til sit ønske om, at Finland udtrykkeligt skulle være et svensk missionsområde. Svenskerne havde dog ingen indflydelse i det fjerntliggende Karelen, og fyrst Jaroslav af Novgorod gennemførte et korstog i Tavastland i vinteren 1226-1227 for at omvende indbyggerne til den ortodokse tro. Tavasterne på deres side hærgede Karelen året efter.Edgren, Törnblom (1993), s. 293
Muligvis efter anmodning fra den engelske dominikanermunk Thomas, som i 1220 var blevet udnævnt til biskop i Finland,Heikkilä, s. 461 erklærede Pave Gregor 9. år 1229 sin apostoliske beskyttelse over Finland og påbød desuden en handelsblokade mod Novgorod. I Tavastland opstod et oprør mod den kristne mission i vinteren 1236-1237, muligvis med støtte fra Novgorod eller Karelen. I december 1237 udfærdigede paven en korstogsbulle, som rettede sig mod dette oprør af "hedninge".Hornborg (1928), s. 550Edgren, Törnblom (1993), s. 293-295
I henhold til Novgorodkrøniken invaderede en skandinavisk hær floden Nevas munding 1240. Den novgorodiske fyrste Alexander gik til angreb, og slaget indledtes om morgenen den 15. juli 1240. Ifølge krøniken led skandinaverne store tab og trak sig tilbage.The Chronicle of Novgorod, s. 85
I 1245 skal Thomas have frasagt sig bispeværdigheden, formentlig på grund af modgang.Hornborg (1928), s. 551 Han blev efterfulgt af svenskeren Bero (Björn) senest i 1249.Heikkilä, s. 440
Andet korstog thumb|Birger Jarl gengivet i Varnhems Klosterkirke.
I henhold til Erikskrøniken, nedtegnet omkring år 1330, fandt det andet svenske korstog sted år 1249.Weibull, s. 13 Anført af Birger Jarl angreb man Tavastland helt frem til Karelen. Birger Jarl måtte dog vende tilbage til Sverige, da kong Erik den Læspe og Halte døde 1250. Dateringen er dog problematisk, og en teori er, at korstoget fandt sted i forbindelse med tavasternes oprør 10 år tidligere. For dette taler, at svenskerne ikke skulle have kunnet organisere et krigstogt til Finland 1249-1250, fordi landet da var i en alvorlig krise med Norge. Somrene 1248 og 1249 mødtes svenskerne og nordmændene ved Göta älv. Kong Erik den Læspe og Halte døde i februar 1250, og Birger Jarl fik sin søn Valdemar valgt til konge, et tronvalg som vakte stor modstand, som ikke var overvundet før 1251. Det forekommer i henhold til denne teori mere sandsynligt, at det andet korstog skete i enten 1238, eller snarere 1239.Heikkilä, s. 438Gallén (1946/1968), s. 87-102 At oprøret blev slået ned kan ses som en forudsætning for at gennemføre det tidligere nævnte angreb på Neva-området i 1240.Edgren, Törnblom (1993), s. 295-296 Påfaldende er det, at i dette korstog i 1240 deltog finner og tavastere.Heikkilä, s. 459 Senere, i 1249, angreb Birger Jarl tavasterne,og efter at havebesejret dem anlagde svenskerne en fæstning, Tavastehus, for at kunne fastholde kontrollen. Tavastehus ældste dele er dateret til 1260'erne, men det er mere sandsynligt, at hovedparten af slottet er opført samtidigt med Åbo Slot, dvs. omkring 1280. De ældste skriftlige belæg for en foged i Tavastland er fra 1297.Edgren, Törnblom (1993), s. 328
Den svenske kontrol med Finland understregedes ved anlæggelsen af borge, og kong Magnus Ladulås udnævnte 1284 sin bror Bengt til hertug af Finland. Fra begyndelsen af 1250'erne, måske tidligere, indledtes en svensk kolonisering langs Nyland og den Botniske Bugts østkyst.Luukko, sp. 660
Tredje korstog thumb|Russisk kopi af Nöteborg-aftalen. I løbet af 1200-tallets sidste årtier fortsatte krigen mellem Novgorod og Sverige. I 1292 angreb Novgorod Tavastland. Senere samme år angreb svenske tropper Karelen og Ingermanland.Hornborg (1928), s. 551f Året efter samlede sveernes regent Torgils Knutsson en stor ledingsflåde, som angreb handelspladsen Suomenvedenpohja i Karelen og lod i dette grænseområde mellem stormagterne opføre en borg ved navn Viborg.Hornborg (1928), s. 552 Den svenske ledingsflåde sejlede ifølge krøniken hjem om efteråret 1293. Næste forår, den 30. marts 1294, blev Vyborgs fæstning angrebet af novgoroderne, anført af fyrsten Roman Glebovitj af Smolensk. Fæstningen var bygget på en holm og blev for svær at indtage, da isen rundt om smeltede. Senere samme år vendte den svenske flåde tilbage, og svenskerne gik til angreb mod træfæstningen Kexholm, der blev erobret. Tidligt 1295 angreb novgoroderne Kexholm, og blot to af forsvarerne undslap. For svenskerne var krigstogtet til Karelen en stor sejr, da man med fæstningen Vyborg som base nu kunne tage kontrol med det vestlige Karelen.Hornborg (1964), s. 37-38
I foråret 1300 samlede Torgils Knutsson en stor flåde, som ankrede op ved floden Nevas udløb i Den Finske Bugt.Gallén, sp. 648 Der begyndte svenskerne at opføre en fæstning på en landtange mellem Neva og floden Okhta. Fæstningen fik navnet Landskrona. Inden for kort tid blev fæstningen imidlertid angrebet, sandsynligvis af novgoroder, men angrebet mislykkedes. I efteråret efterlod man blot en mindre besætning i Landskrona, og da tropper fra Novgorod atter angreb den 19. maj 1301, lykkedes det dem at erobre fæstningen.Hornborg (1964), s. 39
Freden i Nöteborg og Finlands grænse