Ronal Barbaren er en dansk stereoskopisk computeranimationsspillefilm fra 2011 instrueret af Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen og Philip Einstein Lipski, og er deres tredje biograffilm efter Terkel i knibe og Rejsen til Saturn, produceret af Einstein Film med støtte fra Dansk filminstitut, TV 2, og distribueret af Nordisk Film og Nordisk Film & TV Fond. Det er en humoristisk fantasy-eventyrfilm som parodierer barbarerne og andre stereotyper af sword and sorcery fiktion, rollespil og film som Conan the Barbarian og Dungeons & Dragons klassen, fantasy-boomet i 1980'erne sammen med heavy metal. Filmen har premiere i Danmark 29. september 2011.

Handling

På et klippefremspring ligger en landsby, beboet af verdens bedste krigere - barbarerne. I barbarernes landsby er alle selvfølgelig kampdygtige (og omhyggeligt epilerede og olie-indsmurte) muskelbundter - undtagen den splejsede og selvværdsramte barbar Ronal, som må finde sig i mangt og meget fra sine lidet tænksomme med-barbarer. Tilfældet vil dog at han som den eneste undslipper, da den onde fyrst Volcazar angriber landsbyen og bortfører alle barbarerne. Ronal må nu drage ud i verden for at redde barbarerne og bekæmpe Volcazars planer om at erobre hele verden, sammen med den buttede og dameglade (omend lidet succesfulde) skjald Alibert, den krigeriske skjoldmø Zandra og den metroseksuelle elver Elric, og han må kæmpe mod både amazoner, feer med giftpile og mange andre farer.

Stemmer Stemmeskuespillerne inkluderer Anders Juul, Lars Bom, Ole Ernst, sword and sorcery-veteranerne Brigitte Nielsen og Sven-Ole Thorsen og Lars Mikkelsen i den originale danske version og Adrian Edmondson, Ben Bledsoe, Dee Snider og Louis Lombardi i den engelsksprogede dubbing. Anders Juul – Ronal Hadi Ka-Koush – Alibert Lærke Winther Andersen – Zandra Brian Lykke – Elric Lars Mikkelsen – fyrst Volcazar Peter Aude – Gundar Lars Bom – Gorak Jens Jacob Tychsen – Gu'ra Zul Ole Thestrup – Oraklet Preben Kristensen – Mester Florian Ole Ernst – Fortæller L.O.C. – Tango The Bar-Hunk Gitte Nielsen – Amazonernes Dronning Jesper Binzer – Sporfugl/Fuld fyr Bodil Jørgensen – Bar-fe Szhirley – Amazon-vagt

Øvrige stemmer Michael Frandsen Niels Rahr Jan Duckert Bjarne Spellerberg Orfelt Henrik Juul Zdenko Santini Anders Brogaard Jensen Mads Buch Adam Jala Alaldi Tobias Gundorff Boesen Thorbjørn Christoffersen Philip Einstein Lipski Eddy May Maria Einstein Biilmann Mette-Marie Trier Josefine Stork Jangaard Isabella Munk Billing Josefine Poulsen Liva Prescott Thomsen Amira Høgh Daimar Katja Byskov Møntsted Mette Meyer-Zeuthen Martin Preisler

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Animationsfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 2011 Kategori:Komediefilm fra Danmark Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Eventyrfilm fra Danmark Kategori:Fantasyfilm fra Danmark Kategori:Dansksprogede film