Bodil Maria Rørbye Rønn (født 25. januar 1964 i København) er en dansk jurist, der var DR's generaldirektør fra 2010 til 2025.

Karriere Rønn er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1990. Hun var dommerfuldmægtig i Retten i Odense fra 1990 til 1993. Hun fik advokatbestallling i 1993 og arbejdede som fuldmægtig i Kulturministeriets kontor for ophavsret fra 1993 til 1995. Hun kom til DR i 1995 hvor hun begyndte som advokat i DR Ophavsret og i 2001 blev afdelingschef i DR Jura. I 2007 blev hun direktør for DR Jura, Politik og Strategi. Da daværende generaldirektør Kenneth Plummer forlod DR 28. oktober 2010, blev hun ny konstitueret generaldirektør. 6. februar 2011 kom det frem, at DR's bestyrelsen havde valgt hende til ny generaldirektør hvilket blev set som overraskende. Morten Hesseldahl, Lisbeth Knudsen og Ulrik Haagerup blev set som kandidater til posten som generaldirektør, men Rønn endte som direktør efter enighed i bestyrelsen.

Maria Rørbye Rønn meddelte i 2024 at hun ønskede at fratræde i 2025. 28. april 2025 meddelte DR's bestyrelse at hun ville blive afløst af Bjarne Corydon 1. august 2025.

I 2015 publicerede DR’s generaldirektør, cand.jur. Maria Rørbye Rønn, en kronik i Berlingske; ifølge hendes kronik brugte de 7-12-årige tre gange så lang tid på at se Disney, Youtube og Netflix, som de brugte på at se DR Ultra.Rørbye Rønn i kronik: Vores børn er digitalt indfødte (2015):

https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/roerbye-roenn-i-kronik-vores-boern-er-digitalt-indfoedte Kronikken har generaldirektøren publiceret kun to år efter, at TV-kanalen DR Ultra blev lanceret.

Privat Maria Rørbye Rønn blev i 1992 gift med Laurits Rønn som er tidligere direktør i Danske Erhverv. Parret har to voksne børn.

Hæder 15. april 2013 modtog Rørbye Rønn Ridderkorset af 1. grad.

Kilder

Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Advokater fra Danmark Kategori:Ansatte i DR Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog