thumb|skelettet til en konebåd, der er udstillet på museet Grønlands Nationalmuseum og Arkiv () er en grønlandsk institution, som driver et museum og et centralt arkiv for at samle og tilgængeliggøre historiske dokumenter. NKA er beliggende i hovedstaden Nuuk.
Grønlands Nationalmuseum Museet blev opført i midten af 1960'erne og var det første museum på Grønland. Udstillingerne her indeholder både indsamlede genstande fra udgravninger i Grønland, og genstande som er overført fra Nationalmuseet i København.
I tillæg til at være et museum med udstillinger, arbejder museet også med arkæologiske udgravninger og huser det centrale register over fredede bygninger og fortidsminder i Grønland. Det bidrager også indenfor naturfredning og byplanlægning.
Samlingene dækker hele Grønlands 4-5.000 år gamle historie og har følgende faste udstillinger:
Arkæologiske fund af inuitternes kulturperioder (Saqqaq, Independence I-kulturen, Independence II-kulturen, Dorset-kulturen og Thule-kulturen), herunder fast udstilling af fire af Qilakitsoq-mumierne Nordboerne Inuitters transportmidler, herunder kajakker, hvoraf den ældste er fra 1700-tallet Livstil og klasseskel, herunder også etniske skel, med fokus på grønlændernes levevilkår under koloniseringen Temaet "kommunikation skaber folk", med fokus på udviklingen af en grønlandsk identitet fra det traditionelle fangersamfund til nutidens moderne grønlandske samfund Et bødkerværksted og et trankogeri Skiftende tematiske udstillinger, der også kan inddrage nutidskunst og dokumentarfilmUdstillinger. Da.nka.gl. Hentet 27. marts 2025 Museumsbygningen med værksteder og administration er beliggende i KGH's gamle pakhuse på Hans Egedesvej i Kolonihavnen.NKA’s bygninger. Da.nka.gl. Hentet 27. marts 2025
Grønlands Nationalarkiv Den første lovgivning om arkiver i Grønland kom den 1. november 1982. Det grønlandske Landsarkiv blev fusioneret med Landsmuseet i 1991.NKA's historie. Da.nka.gl. Hentet 27. marts 2025
Arkivet samler og tilgængeliggør både private og offentlige dokumenter. Dokumenterne modtages fra offentlige myndigheder, skoler, kommuneråd m.m. Dermed kan publikum finde historisk information, studere deres stamtræ med mere.
Mange af Sydgrønlands gamle arkiver gik tabt i 1959, da båden Hans Hedtoft gik ned, herunder kirkebøger nødvendige for slægtsforskning og dokumenter om Grønlands tidlige historie efter koloniseringen.Corfitz Jensen, Linda (29. januar 2019): Grønlands arkiver sank sammen med ”Hans Hedtoft”. Kristeligt-dagblad.dk. Hentet 27. marts 2025
Alligevel er mængden af dokumenter stor. Arkivet havde ultimo 2016 4.774 hyldemeter arkivalier.Museer og arkiver. Grønlands Statistik. Stat.gl. Hentet 27. marts 2025 De ældste er fra 1733.Da.nka.gl Hentet 27. marts 2025
En del kirkebøger, fotos og andre arkivalier findes i digitaliseret form og er frit tilgængelige.Arkivalier på nettet. Da.nka.gl. Hentet 27. marts 2025
Arkivet med administration og læsesal er beliggende i Ilimmarfik i bydelen Nuussuaq og deler bygning med Grønlands Universitet.
Henvisninger
Eksterne henvisninger
Kategori:Museer på Grønland Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Nuuk Kategori:Kultur i Nuuk Kategori:Museer etableret i 1965