Pjotr Iljitj Tjajkovskij (født 7. maj 1840, død 6. november 1893) var en russisk komponist fra romantikken. Han var den første russiske komponist, der opnåede varig international anerkendelse. I dag regnes hans værker blandt de mest kendte i det klassiske repertoire, herunder Svanesøen (1877), Nøddeknækkeren (1892), 1812-ouverturen (1880), Romeo og Julie (1870) og Eugen Onegin (1879).
Selvom Tjajkovskij tidligt viste musikalsk talent, blev han i første omgang uddannet til en karriere i statsadministrationen. På det tidspunkt var mulighederne for at skabe sig en karriere som musiker i Rusland stærkt begrænsede, da der endnu ikke fandtes offentlige musikinstitutioner.Steen, Lives, 663. Dette ændrede sig, da Anton Rubinstein grundlagde Sankt Petersborg Konservatorium i 1862, hvor Tjajkovskij studerede frem til 1865. Her modtog han en vestligt orienteret musikuddannelse, som adskilte ham fra samtidens nationalistiske komponister – Milij Balakirev, César Cui, Modest Musorgskij, Nikolaj Rimskij-Korsakov og Aleksandr Borodin – kendt som "De Fem". Denne forskel førte til et ambivalent forhold mellem Tjajkovskij og gruppen.
Siden Peter den Stores regeringstid i det 18. århundrede havde russisk kultur været splittet mellem hjemmehørende og udefrakommende strømninger, hvilket skabte en dyb usikkerhed om den nationale identitet. Denne spænding kom også til udtryk i Tjajkovskijs karriere. Det 19. århundredes russiske musik var kendetegnet ved melodiske og harmoniske strukturer, der adskilte sig markant fra den vesteuropæiske musiktradition, og for Tjajkovskij blev det en betydelig kunstnerisk udfordring at forene dette russiske lydunivers med vestlige kompositionsformer. Resultatet blev en stil, der både var personlig og umiskendeligt russisk.
På trods af sine store succeser var Tjajkovskijs liv præget af personlige kriser og depression. Den tidlige adskillelse fra sin mor, da han som barn blev sendt på kostskole, og hendes efterfølgende død satte dybe spor i ham resten af livet. Han blev yderligere mærket af tabet af sin nære ven Nikolaj Rubinstein, sit ulykkelige ægteskab med Antonina Miljukova, bruddet med sin mangeårige mæcen Nadezjda von Meck samt de indre konflikter, der fulgte af hans hemmeligholdte homoseksualitet.Alberge, "Tchaikovsky."Summers, Queer, 255. Tjajkovskijs pludselige død i en alder af 53 år tilskrives officielt kolera, men dødsårsagen er fortsat genstand for debat blandt historikere.
Selvom Tjajkovskijs værker er forblevet populære blandt publikum, blev hans kompositoriske stil i samtiden mødt med blandede anmeldelser. I Rusland blev han kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at repræsentere de russiske musiktraditioner, og hans popularitet i Vesteuropa blev ofte betragtet som et mistænkeligt tegn på tilpasning til vestlige idealer. Flere vesteuropæiske kritikere roste ham dog for at skabe musik, der appellerede til vestlige lyttere uden at ty til eksotisme, og som formåede at bryde med vestlige stereotyper om russisk musik. Andre mente imidlertid, at Tjajkovskij ikke fuldt ud levede op til gængse kompositionsnormer.
Biografi
Barndom og uddannelse
Pjotr Iljitj Tjajkovskij blev født den 7. maj 1840 i Votkinsk, en lille by ved Kamafloden i Det Russiske Kejserrige.Chisholm, "Tschaïkovsky," 348. Votkinsk lå dengang i guvernementet Vjatka, i det område der i dag udgør Kirov og Udmurtien. Hans far, Ilja Petrovitj Tjajkovskij, var mineingeniør og bestyrer for de lokale jernværker.Holden, Tchaikovsky, 4. Tjajkovskijs farfar, Pjotr Fjodorovitj Tjajkovskij, stammede fra landsbyen Nikolajevka, i dag Mykolaivka, i Ukraine.Poznansky, "Tchaikovsky." Farfaren tjente først som lægeassistent i hæren og blev senere guvernør i byen Glazov. Tjajkovskijs oldefar, Fjodor Tjajka, var en ukrainsk kosak, der deltog i Slaget ved Poltava i 1709.Kearney, Tchaikovsky, 4.Brown, Early Years, 19Poznansky, Eyes, 1.
Tjajkovskijs mor, Aleksandra Andrejevna d'Assier, var Iljas anden hustru, da hans første hustru var død flere år før Tjajkovskijs fødsel. Aleksandra, som var 18 år yngre end sin mand, var af fransk-tysk afstamning.Holden, Tchaikovsky, 5. Begge Tjajkovskijs forældre havde modtaget musikundervisning i deres barndom.Wiley, Tchaikovsky, 6. Blandt sine seks søskende stod Tjajkovskij særligt nær sin søster Aleksandra samt sine brødre Anatolij og Modest, der var tvillinger. Aleksandra fik syv børn med godsforvalteren Lev Davydov, og hendes familie blev Tjajkovskijs nærmeste slægtninge i voksenlivet.Holden, Tchaikovsky, 31.Holden, Tchaikovsky, 43. Han udviklede især et tæt forhold til sin nevø Vladimir "Bob" Davydov.Holden, Tchaikovsky, 202.
I 1844 ansatte Tjajkovskijs forældre den 24-årige franske guvernante Fanny Dürbach til at stå for børnenes opdragelse og undervisning.Brown, Early Years, 22. Den fireårige Tjajkovskij blev først anset for at være for ung til at modtage undervisning sammen med sin storebror Nikolaj, men hans vedholdenhed overbeviste Dürbach om også at inkludere ham.Holden, Tchaikovsky, 7. Allerede som seksårig talte han flydende tysk og fransk. Tjajkovskij udviklede et nært forhold til den unge guvernante, muligvis fordi hans egen mor var følelsesmæssigt distanceret.Brown, Early Years, 27. Dürbach bevarede mange af Tjajkovskijs tidligste kompositioner og blev senere en vigtig kilde til barndomsanekdoter om ham.Brown, Early Years, 25-26.Wiley, Tchaikovsky, 7.
Som femårig begyndte Tjajkovskij at tage klavertimer hos Marija Paltjikova. Inden for tre år blev han lige så dygtig til prima vista-spil som sin lærerinde. Hans forældre støttede hans musikalske udvikling ved at forære ham et orkestrion – et mekanisk musikinstrument, der kunne imitere orkesterlyde – og ved at betale for yderligere privatundervisning i klaver. I 1850 besluttede de imidlertid at sende ham på Den Kejserlige Retsskole i Sankt Petersborg for at forberede ham på en karriere som embedsmand.Brown, Early Years, 31.Wiley, Tchaikovsky, 8. På trods af Tjajkovskijs tydelige musikalske talent var mulighederne for at opnå succes som udøvende musiker i Rusland stærkt begrænsede. Eftersom minimumsalderen for optagelse på retsskolen var 12 år, måtte den 10-årige Tjajkovskij først tilbringe to år på Den Kejserlige Retsskoles forberedende kostskole i Sankt Petersborg, omkring 1.600 kilometer væk fra Alapajevsk, hvortil familien var flyttet året før. I 1852 blev Tjajkovskij officielt optaget på retsskolen, hvor han studerede de næste syv år.Maes, Russian Music, 33.
Selvom Tjajkovskijs mor tilsyneladende var følelsesmæssigt distanceret, efterlod den tidlige adskillelse fra hende dybe og langvarige spor hos ham, også efter familiens flytning til Sankt Petersborg i 1852. Dette traume blev yderligere forværret, da han som blot 14-årig mistede hende til kolera.Holden, Tchaikovsky, 15.Poznansky, Quest, 11-12. Hendes død prægede ham så dybt, at han først to år senere kunne få sig selv til at fortælle Fanny Dürbach om den.Brown, Early Years, 47. Mere end 25 år senere skrev han endda til Nadezjda von Meck: "Den frygtelige [dødsdag] står endnu så klart for mig, som var det i går."Holden, Tchaikovsky, 23. Som et minde om sin mor komponerede Tjajkovskij sit første egentlige værk, en vals, til hendes ære. Efter begravelsen sendte hans far ham straks tilbage til kostskolen i håbet om, at undervisningen kunne distrahere ham fra sorgen. Det var i denne periode, at Tjajkovskij knyttede livslange venskaber med sine medstuderende Aleksej Apukhtin og Vladimir Gerard.Poznansky, Quest, 32-37.Warrack, Tchaikovsky, 30.
Musikken spillede en vigtig rolle i Tjajkovskijs venskaber med hans medstuderende, selvom den ikke indtog en fremtrædende plads i skolens officielle undervisning. Sammen gik de ofte i operaen, og Tjajkovskij improviserede jævnligt over temaer fra korundervisningen.Holden, Tchaikovsky, 24.Poznansky, Quest, 26. Gerard mindedes senere: "Selvom vi følte os underholdt [af Tjajkovskijs optrædener], forudså vi ikke hans fremtidige storhed."Holden, Tchaikovsky, 25.
I 1855 begyndte Tjajkovskijs far at betale for private klaverlektioner hos den tyske pianist Rudolph Kündinger. Samtidig spurgte han Kündinger, om sønnen havde en fremtid som musiker, hvilket pianisten pure afviste.Warrack, Tchaikovsky, 31. Kündinger indrømmede dog senere, at han blot havde ønsket at beskytte Tjajkovskij mod de skuffelser og udfordringer, han selv havde oplevet som musiker i Rusland.Poznansky, Eyes, 17. Som følge af denne vurdering opfordrede Tjajkovskijs far ham til at færdiggøre sin uddannelse og søge en stilling i justitsministeriet.
Konservatorietiden thumb|alt=A clean-shaven man in his teens wearing a dress shirt, tie and dark jacket.|Tjajkovskij som studerende ved Sankt Petersborg Konservatorium, 1863.
Tjajkovskij dimitterede fra Den Kejserlige Retsskole den 10. juni 1859 med rang af titulærråd og fik kort efter ansættelse i det russiske justitsministerium. Samme år grundlagde storfyrstinde Helena Pavlovna, zar Aleksandr 2.s tyskfødte grandtante, sammen med sin protegé, pianisten og komponisten Anton Rubinstein, Den Russiske Musikforening. Formålet med foreningen var at understøtte Aleksandr 2.s ambition om at fremme russiskfødte musikalske talenter, eftersom tidligere zarer næsten udelukkende havde fokuseret på at importere vesteuropæiske kunstnere.Maes, Russian Music, 31-35. Musikforeningen fik tilladelse til at afholde regelmæssige offentlige koncerter, hvilket brød teatrenes hidtidige monopol på musikfremførelser.Volkov, Romanov, 71. Foreningen tilbød også musikundervisning, og i 1861 lod Tjajkovskij sig indskrive på Nikolaj Zarembas kursus i musikteori, som blev afholdt på Mikhajlovskijpaladset, det nuværende Russiske Museum.Warrack, Tchaikovsky, 36.Brown, Early Years, 60. Kurset blev en forløber for Sankt Petersborg Konservatorium, som åbnede i 1862 med blandt andre Tjajkovskij som elev. Her studerede han harmonik og kontrapunkt hos Zaremba samt instrumentation og komposition hos Rubinstein.Brown, Man, 20.Holden, Tchaikovsky, 38-39. I 1865 dimitterede han med en sølvmedalje for sit afgangsværk, en kantate over Friedrich Schillers digt An die Freude (1785).
Årene på Sankt Petersborg Konservatorium grundfæstede Tjajkovskijs identitet som professionel musiker. Her tilegnede han sig vesteuropæiske kompositoriske færdigheder og udviklede en musikforståelse, der hverken var entydigt russisk eller vestlig.Taruskin, "Tchaikovsky," 663-664. Tjajkovskij ønskede at bevise, at de to traditioner kunne sameksistere og forenes, og hans musik blev både en inspirationskilde og et udgangspunkt for andre russiske komponister, der stræbte efter at udvikle deres egen personlige stil.Volkov, Romanov, 111-112.Hosking, Russia, 347.
Rubinstein var generelt imponeret over Tjajkovskij, som han i sin selvbiografi beskrev som "en genial komponist".Poznansky, Eyes, 47-48.Rubinstein, Autobiography, 110. Alligevel forblev han kritisk over for flere af de mere progressive elementer i Tjajkovskijs værker, også efter at hans tidligere elev havde opnået berømmelse.Brown, Early Years, 76.Wiley, Tchaikovsky, 35. Tjajkovskij selv tilskrev Rubinsteins kritik deres forskellige musikalske tilgange, men der er også blevet spekuleret i, om Rubinstein følte jalousi over Tjajkovskijs succes, og om homofobi spillede en medvirkende rolle.Poznansky, Eyes, 29. Rubinstein og Zaremba var begge stærkt kritiske over for Tjajkovskijs 1. symfoni, som han i 1866 indsendte til Den Russiske Musikforening i håb om at få den opført. De nægtede imidlertid at opføre værket, medmindre han foretog omfattende ændringer. Tjajkovskij indvilligede i at revidere symfonien, men da også den reviderede version blev afvist, trak han sin anmodning tilbage.Brown, Early Years, 100-101. Han var tydeligt oprørt over, at Rubinstein og Zaremba fortsat behandlede ham som en elev, og den oprindelige version af hans 1. symfoni blev derfor først opført i Moskva i februar 1868.