thumb|250px|Egyptiske demonstranter 25. januar 2011 thumb|250px|Paramilitært politi den 25. januar 2011 i Kairo thumb|250px|Soldater på Tahrir-pladsen den 29. januar 2011 thumb|250px|Politisk satirisk tegning der viser Mubarak som afbryder for internettet og Egypten der afbryder Mubarak thumb|En politisk karikatur af Carlos Latuff som forestiller Khaled Mohamed Saeed der bliver hold op af Hosni Mubarak Den egyptiske revolution eller Vredens dag (arabisk: يوم الغضب) er en række gadedemonstrationer, protester og civile ulydighedshandlinger, som har fundet sted i Egypten siden 25. januar 2011 og i høj grad er inspireret af Jasminrevolutionen i Tunesien. Hovedformålet med optøjerne var at vælte Egyptens præsident Hosni Mubarak, som har været ved magten i næsten 30 år. Som en konsekvens af revolutionen dannede den egyptiske hærs øverste råd en overgangsregering med nye ministre fra oppositionen i februar 2011.
Urolighederne har i februar 2011 bredt sig til Bahrain, Yemen og også været startskudet til borgerkrigen i Libyen.
Baggrund Mubarak indførte i 1982 en vedvarende undtagelsestilstandslov (der ikke længere gælder i dag), og som gjorde ham til en autoritær hersker. Grunden til nødretsloven var et attentat på Mubaraks forgænger, Anwar Sadat begået af fundamentalister i den egyptiske hær. I 2005 lovede Mubarak at give tilladelse til, at uafhængige kandidater kunne stille op til præsidentvalgene, men efter Det Muslimske Broderskab ved valgene vandt indflydelse, ophørte liberaliseringen.
I slutningen af 2010 fandt et parlamentsvalg sted, der var præget af valgsvindel. Derved opnåede Mubaraks Det Nationaldemokratiske parti 420 af de 508 pladser. Oppositionspartierne har kun tre procent af mandaterne i parlamentet.
Årsagerne til de stigende protester og demonstrationer var som i mange af de andre arabiske stater det autoritære sikkerhedsapparat, manglende demokrati, korruption, overbefolkning, dårlige leveforhold med høj arbejdsløshed, boligmangel, stigende fødevarepriser og en lav mindsteløn.Korotayev A., Zinkina J. Egyptian Revolution: A Demographic Structural Analysis. Middle East Studies Online Journal. Vol.2. N5. 2011. P.57-95.
Derudover var Egypten i undtagelsestilstand, hvor en lang række borgerrettigheder stort set har været suspenderet siden 1967. Det har medført udbredt politibrutalitet og begrænset ytringsfrihed.
Inspiration til ikke-voldelige protester Som forberedelse til en omstyrtelse af Mubarak havde oppositionsgrupperne studeret Gene Sharps publikationer om ikke-voldelige revolutioner, herunder samarbejde med lederne af Otpor!, den studenterledede serbiske opstand i 2000. Sharps skrifter med en liste på 198 ikke-voldelige "våben" var oversat til arabisk og var i omløb på Tahrir-pladsen under besættelsen af pladsen.
Internationale reaktioner Den europæiske unions udenrigspolitiske chef Catherine Ashton sagde, at de egyptiske myndigheder burde lytte til deres eget folk, håndtere dets problemer og respektere dets ret til at demonstrere. Hun opfordrede de egyptiske myndigheder til "at respektere og beskytte egyptiske statsborgeres ret til at manifestere deres politiske ambitioner". FNs generalsekretær Ban Ki-moon sagde, at verdens ledere burde se de egyptiske protester som en mulighed for at fremme de »legitime bekymringer« det egyptiske folk har. Han opfordrede også lokale myndigheder til at afstå fra vold. Navanethem Pillay, Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder sagde, at de frustrationer, som folket gav udtryk for, var forårsagede af pludselige lovændringer. Hun opfordrede den egyptiske regering til at tillade adgang til internet og mobiltjenesterne. Den amerikanske præsident Barack Obama opfordrede til at ophøre med at bruge magt og til at overholde borgerrettighederne – særligt retten til ytringsfrihed og retten til informations- og forsamlingsfrihed. Ifølge New York Times diskuterede den amerikanske regering med de egyptiske regeringsembedsmænd om flere varianter for et magtskifte, hvis Mubarak går af. s udenrigsminister Lene Espersen ville fastholde presset, for at det blev begyndelsen på en reel proces, der kunne lede til frie og fair valg og til gennemførelse af de politiske, sociale og økonomiske reformer, som var lovet, og at Danmark, fra det internationale samfunds side, skal være med til at støtte overgangen til demokrati og de nødvendige politiske reformer. s udenrigsminister Jonas Gahr Støre beklagede dybt, at liv er gået tabt under demonstrationerne i Egypten. Støre opfordrede myndighederne til at godtage ytringsfrihed og grundlæggende politiske og økonomiske rettigheder. s udenrigsminister Carl Bildt fordømte myndighedernes spærring af internettet og sammenlignede tilfældet med Burma i 2007, da lignende en lignende spærring skete. Han sagde, at spærringen af internettet åbenbart ikke var nogen løsning for landets situation.
Forløb Tirsdag, 25. januar 2011 begyndte demonstrationerne i Kairo i nærheden af den Egyptiske højesteret og fortsatte til pladsen foran parlamentet. Store politi- og sikkerhedskræfter indsatte vandkanoner og tåregas for at opløse demonstrationen. Der var også demonstrationer i Alexandria, al-Mansura og Aswan og Asyut. Under demonstration i havnebyen Suez åbnede politiet ild mod demonstranterne. Derved blev to demonstranter dræbt. En 45-årig demonstrant døde af indre kvæstelser samme dag.
Onsdag 26. januar Efter at tusinder af demonstranter åbenbart havde aftalt nye demonstrationer over Facebook og Twitter, blev begge internettettjenester lukket af myndighederne.
Torsdag, 27. januar meldte myndighederne, at seks personer var dræbt og mindst 860 demonstranter var arresteret. Efter at aktiekurserne på den egyptiske børs i løbet af 15 minutter faldt med 6,25 procent, blev al handel udsat. Regeringen meddelte over de statslige radio og tv- kanaler, at den egyptiske Folkeforsamling om søndagen ville beskæftige sig med fattigdomsbekæmpelse og en eventuel forhøjelse af mindstelønnen. – Om aftenen ankom Mohammed el-Baradei til Kairo. Hans præsidentkandidatur blev udsigtsløs, fordi Mubarak ændrede forfatningen. El-Baradei tilbød ved sin ankomst at anføre en fredelig omstilling.
thumb|right|Filmklip af egyptiske protester fra Al Jazeera, 28. januar 2011 Fredag, 28. januar fortsætter demonstrationerne i de store byers gader med stigende styrke. – I den middelegyptiske by Beni Suef forsøger personer at storme to politistationer. Sikkerhedskræfterne skyder med skarpe skud og 17 mennesker bliver dræbt.
Lørdag, 29. januar stiger plyndringerne, der før kun var i mindre omfang. For at beskytte sig mod de kriminelle bander opretter beboerne i flere byer borgerværn. Mange af demonstranterne mener, at regeringen bevidst forsøger at skabe kaos for at stille demonstranterne i et dårligt lys. – Demonstrationerne i de store byers gader fortsætter med stigende styrke og Ahmed Nazif, der var premierminister siden 2004 går af og Ahmad Schafiq bliver premierminister. Men demonstranterne forlanger stadig, at Mubarak går af. – I en fælles erklæring af statslederne fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien opfordres Mubarak til at indføre frie valg.
Søndag, 30. januar fortsætter protesterne på Tahrir-pladsen i Kairo. – De fleste af de udlændinge, der stadig opholder sig i landet, forlader landet. Hærenheder rykker ind i de indtil nu ikke uroligshedsplagede feriebyer Sharm el-Sheikh og Al-Arisch. – Det ægyptiske militær overflyver med helikoptere og jagerfly Tahrir-pladsen i Kairo for at overvåge demonstrationerne. thumb|250px|Demonstranter den 30. januar på Tahrir-pladsen
thumb|250px|Panserkøretøj, der den 30. januar er forsynet med slogans mod Mubarak
Mandag, 31. januar indhegnes Tahrir-pladsen med pigtråd og er dermed spærret for offentligheden. Politiet var igen i indsats, blandt andet med at regulære trafikken. – Om eftermiddagen meddelte en talsmand fra den ægyptiske hær i det statslige TV, at demonstranternes krav er legitimt“ og bebudede, „ikke at indsætte magt mod det egyptiske folk“. „Meningsfriheden i fredelig form er garanteret for alle“, citerer det officielle nyhedsbureau Mena. – I Alexandria er der fortsat store demonstrationer med og den vigtige handelshavn er fortsat lukket. – Hæren forstærker indsatsen mod de talrige plyndringer. Omkring 450 anholdes og stilles for en militær domstol.
Tirsdag, 1. februar demonstrerer ifølge TV-stationen Al Jazeera ca. 1 million mennesker i Kairos gader. Hæren sikrer præsidentens palads med pigtråd, for at forhindre demonstranterne i at trænge ind. Hæren lover ikke at anvende magt mod demonstranterne. – Om aftenen forkyndte Mubarak i en fjernsynstale, at han ikke vil genopstille til det næste præsidentvalg og vil iværksætte en dialog med de forskellige politiske grupper.
Onsdag, 2. februar opfordrede hæren efter Hosni Mubaraks tilbagetrædelsetale til at slutte demonstrationerne. Om eftermiddagen opstod der på Tahrir-pladsen voldelige sammenstød mellem demonstranterne og tilhængere af præsidenten. Hæren affyrede varselsskud og forsøgte at holde parterne fra hinanden. Egyptens sundhedsminister, Ahmed Hosni, sagde, at én er dræbt og 403 såret under dagens uro. Om aftenen havde oppositionsdemonstranterne kontrollen over Tahrir-pladsen, mens tilhængere af præsident Hosni Mubarak fortsat var til stede i gaderne omkring om pladsen, hvor der var spredte sammenstød. 1.500 blev såret under sammenstødene i Kairo, og tre mistede livet
Torsdag, 3. februar fortsatte kampene mellem Mubarak-tilhængerne, og de prodemokratiske demonstranter er fortsat i nat, hvor to blev dræbt og syv såret af skud. – Oppositionsdemonstranterne på Tahrir-pladsen i Kairo tog om formiddagen fanger, som var mistænkt for at ville trænge ind på pladsen og blande sig med demonstranterne for at anstifte uro og kamp. Demonstranterne hævdede, at de anholdte blev fotograferet og registreret, hvorefter de de overgives til militæret. – Sidst på formiddagen oprettede militæret en 80 m bred stødpudezone for at holde de rivaliserende demonstranter fra hinanden. – Vicepræsident, Omar Suleiman meddeler i det statslige tv, at Hosni Mubaraks søn Gamal Mubarak ikke stiller op til det næste præsidentvalg. Han afviser endvidere kravet om, at præsident Mubarak omgående skal går af. – Egyptens øverste offentlige anklager udstedte udrejseforbud til tre ministre og flere tidligere embedsmand i det ledende regeringsparti. Samtidig blev deres bankkonti indefrosset.
Fredag, 4. februar Omkring Tahrir-pladsen og på 6. Oktober-broen, er der fra om morgenen soldater i kampdragter og bevæbnet med automatvåben. Soldaterne kontrollerede adgangsvejen til pladsen for at forhindre Mubarak tilhængerne at komme ind på pladsen. – Oppositionsdemonstranterne barrikadere sig bag interimistiske vejspærringer for at beskytte sig mod angreb fra Mubarak-tilhængere. – Demonstrationerne i og ved Tahrir-pladsen i Kairo på 'Afgangens Dag' med ca. 200.000 deltagere, som dagen i dag blev døbt, var fredelig, bortset fra stenkast om eftermiddagen i en sidegade mellem grupper for og imod Mubarak.
Lørdag, 5. februar Militæret i Kairo er tilsyneladende begyndt at holde de to stridende grupper mere adskilt. Før virkede hærens handlinger mere tilfældig. Der er ingen meldinger om sårede eller dræbte efter nattens skudepisoder. – Alle i den seks mand store styringskomite i regeringspartiet NPD lige under præsident Mubarak har forladt deres poster. Udskiftningen betød blandt andet et farvel til Mubaraks søn, Gamal Mubarak, som politisk leder i partiet. – Det egyptiske stats-tv melder om samtaler mellem Egyptens vicepræsident Omar Suleiman og oppositionslederne for at gennemgå, hvilke muligheder der er i lyset af den værste politiske krise i Egypten i 30 år. Det muslimske broderskab, der har været forbudt i Egypten siden 1954 og hidtil har nægtet at forhandle med landets politiske ledelse, vil også sidde med ved bordet.