Newcastle er den næststørste by i den australske delstat New South Wales. Metropolområdet omfatter det meste af lokalregeringsområderne City of Newcastle og City of Lake Macquarie. Byen er centrum for Greater Newcastle området, som omfatter lokalregeringsområderne City of Newcastle, City of Lake Macquarie, City of Cessnock, City of Maitland og Port Stephens Council.
Newcastle ligger 162 kilometer nordnordøst for Sydney ved udmundingen af Hunter River og er den vigtigste by i Hunter regionen. Byen har verdens største kuleksporterende havn i verden og eksporterede lige over 161 millioner tons kul i 2016. Der er store kulaflejringer i Hunter regionen lige uden for Newcastle.
Historie thumb|right|upright|Løjtnant John Shortland, den første europæer der udforskede Newcastle regionen.
Aboriginernes historie Newcastle og den nedre del af Hunter regionen var traditionelt beboet af de indfødte stammer Awabakal og Worimi, som kaldte området Malubimba.
Europæisk bosættelse Løjtnant John Shortland var i september 1797 den første europæiske bosætter til af udforske området, hvor Newcastle ligger i dag. Det skete lidt tilfældigt, da han var sendt efter nogle straffefanger, som havde kapret skibet , da det sejlede ud fra Sydney Cove. På vej tilbage sejlede Shortland op af, hvad han beskrev som, "a very fine river", som han opkaldte efter guvernøren, John Hunter, i New South Wales. Da han kom tilbage, rapporterede han om en dybvandshavn og store mængder kul. I løbet af de næste to år blev kul gravet i området den første eksportvare for kolonien New South Wales.
Newcastle fik ry for at være et "helvedeshul", hvortil man sendte de farligste straffefanger for at grave kul i minerne som en hård straf for deres forbrydelser. Fra begyndelsen af det 19. århundrede fik udmundingen af Hunter River besøg af kulgravere, skovhuggere og flere undvegne fanger. Philip Gidley King, guvernør i New South Wales fra 1800, besluttede at investere i de åbenlyse naturressourcer i Hunter Valley. I 1801 oprettedes en straffelejr kaldet King's Town (efter guvernør King), som skulle stå for kulminedrift og skovhugst i området. Samme år blev den første ladning kul sendt fra Sydney, men bosættelsen lukkede alligevel et år senere. thumb|left|Christ Church Cathedral dominerer stadig bybilledet i Newcastle. En bosættelse blev forsøgt igen i 1804. Denne gang skulle den også fungere som en ekstra straf for straffefanger, der havde forbrudt sig mod loven igen. Bosættelsen blev først kaldt Coal River såvel som Kingstown, men blev derefter omdøbt til Newcastle efter Englands berømte kulby. Newcastle nævnes første gang i et dokument fra guvernør King 15.marts 1804 til løjtnant Charles Menzies på , som lå i Port Jackson (ud for Sydney). I dokumentet blev Menzies udnævnt til superintendent i den nye bosættelse. Bosætterne, fanger og militærfolk, ankom til Hunter River 27. marts 1804 i tre skibe: , Resource og James. Straffefangerne var rebeller fra Castle Hill fangeoprøret i 1804. Forbindelsen til navnefællen Newcastle upon Tyne, hvor mange af kulgraverne også kom fra, er stadig synlig i en række stednavne som Jesmond, Hexham, Wickham, Wallsend og Gateshead. Morpeth, New South Wales ligger i samme afstand nord for Newcastle som Morpeth, Northumberland ligger nord for Newcastle upon Tyne.
Under Captain James Wallis, kommandant fra 1815 to 1818, forbedredes forholdene for straffefangerne og byen voksede. Kaptajn Wallis udlagde gaderne i byen, byggede den første kirke (samme sted som den nuværende Christ Church Anglican Cathedral), byggede et fængsel ved stranden og påbegyndte arbejdet på havnemolen, som nu forbinder Nobbys Head med fastlandet. De første bygninger var af dårlig kvaliteter og kun molen, i forstærket tilstand, findes stadig. I denne periode, 1816, blev Australiens første offentlige skole bygget i East Newcastle.
Det militære styre i Newcastle var hårdt, især i Limeburner's Bay på den indre side af Stockton-halvøen, hvor straffefangerne brændte østersskaller for at udvinde kalk. . Byen forblev en straffelejr indtil 1822, da bosættelsen blev åbnet op for landbrug. Det militære styre i Newcastle sluttede i 1823. Fangeantallet blev reduceret til 100 (hvoraf de fleste arbejdede på byggeriet af havnemolen, og de resterende 900 blev sendt til Port Macquarie.
Civilstyre
thumb|right|Minevogne med kul klar til afskibning fra Newcastle, 1891 thumb|En parade med soldater til hest i Hunter Street West, ca. 1908 Efter militærstyrets ophør begyndte Newcastle at ligne en typisk australsk pionerbosættelse og en jævn strøm af frie bosættere søgte til baglandet.
Kulminedriften startede for alvor 3. maj 1833, da Australian Agricultural Company fik udvindingsrettigheder ved Newcastle plus 31 års monopol på byens transport af kul. Der lå også kulminer ved Stockton, Tighes Hill og Carrington. Newcastle Coal and Copper Company's kulminer Merewether (inklusiv Glebe), Wallsend og Waratah lå også inden for en radius af 15 kilometer fra Newcastle. Den sidste af disse tidlige miner lukkede i starten af 1960'erne.
10. december 1831 åbnede Australian Agricultural Company Australiens første jernbane, som gik fra krydset mellem Brown Street og Church Street i Newcastle og ud til kulminen A Pit. Det var en gravitationsjernbane bygget med korte 'fishbelly' skinner i støbejern. De lastede vogne kørte ned af bakke til Newcastle samtidig med at de drev et kabel, der trak de tomme vogne op til minen.Uncovering and understanding Australia's First Railway, Conference Paper, Campbell, D., Brougham, J. and Caldwell, R., Australian Journal of Multi-disciplinary Engineering, Vol. 7, No. 2, pp. 2–3, Engineering Heritage Australia, Newcastle, NSW . Hentet 14. juli 2011Colliery Railways of the Australian Agricultural Company in the Newcastle District Webber, J & Wylie, R.F. Australian Railway Historical Society Bulletin marts 1968 pp53-63
I 1840'erne blev det første dampskibsselskab, der sejlede fra Morpeth og Newcastle til Sydney, stiftet. Fra 1891 var det Newcastle and Hunter River Steamship Company,An Early Link with the New South Wales Railways Wylie, R.F. Australian Railway Historical Society Bulletin, October 1954 pp126-128 som var dominerende. Selskabet havde en flåde af fragtskibe såvel som hurtige passagerskibe som PS Newcastle og PS Namoi. Namoi havde førsteklasses kahytter med de nyeste faciliteter.
Små fragtskibe sejlede frem og tilbage mellem Newcastle og Sydney, Brisbane, Melbourne og Adelaide med kul til gasværker, dampskibe og jernbaner. De blev kaldt "sixty-milers", med reference til afstanden til søs mellem Newcastle og Sydney. Disse skibe sejlede helt til 1980'erne.
I 1850'erne blev et større kobbersmelteværk etableret i Burwood, nær Merewether. Det er motivet på en indgravering, som blev vist i Illustrated London News 11. februar 1854. Et andet værk blev bygget af The English and Australian Copper Company ved Broadmeadow omkring 1890, og i samme årti blev Cockle Creek Smelter bygget.
12. juli 1866 forliste hjuldamperen SS Cawarra med 60 passagerer på vej til Brisbane i en storm på vej ud af havnen. 60 mennesker druknede og kun én person overlevede.
Den største sæbefabrik på den sydlige halvkugle blev bygget i 1885 på en 89 ha stor grund mellem forstæderne Tighes Hill og Port Waratah. Den blev bygget af Charles Upfold fra London, ejer af Sydney Soap and Candle Company, og afløste en mindre fabrik i Wickham. Deres sæbeprodukter vandt 17 medaljer i internationale udstillinger. I Sydney International Exhibition vandt de en bronzemedalje "mod konkurrenter fra hele verden", den eneste førstepris inden for sæbe og stearinlys. Efter 1. verdenskrig blev firmaet solgt til Messrs Lever & Kitchen (i dag Unilever), og fabrikken lukkede i midten af 1930'erne.
Det 20. århundrede I 1911 valgte BHP at placere et stålværk i Newcastle på grund af den nemme adgang til kul. Noget af den bedste jord i Newcastle, ved den sydlige del af havnen, blev afsat til værket. I 1915 åbnede stålværket. De næste 80 år var området domineret af stålværket og anden tung industri. Mayfield og andre nærliggende forstæder faldt i popularitet på grund af den medfølgende forurening. Stålværket var i mange år regionens største arbejdsplads. Newcastle har også haft en betydelig skibsværftsindustri med værfter som Walsh Island Dockyard and Engineering Works, State Dockyard og Forgacs Shipyard. (see Mr PRICE (Waratah) [4.13 p.m.]) Kun det sidstnævnte findes stadig.
thumb|right|Newcastle (1925), olie på lærred af George Washington Lambert thumb|Hjørnet af Hunter og Pacific Street, 1956 Newcastle var under 2. verdenskrig et vigtigt industricentrum for den austraske krigsindsats. I de tidlige timer 8. juni 1942 blev byen kortvarigt beskudt af den japanske ubåd . Blandt de steder, som blev ramt, var skibsværfterne, stålværkerne, Parnell Place i byens East End, havnemolen og Art Deco havbadene. Der var ingen tilskadekomne og ødelæggelserne var minimale.
16.august 1966 styrtede et RAAF CAC Sabre ned i den indre forstad The Junction. Piloten havde motorproblemer og prøvede uden held at få flyet ud over Stillehavet. Flyet eksploderede i 100 meters højde over The Junction og de fleste af vragdelene landede i forstadens forretningskvarter. Kun piloten blev dræbt. I 2007 blev en mindeplade over piloten afsløret.
28. december 1989 blev Newcastle ramt af et jordskælv, der målte 5,6 på Richterskalaen. 13 mennesker blev dræbt, 162 såret og flere prominente bygninger blev beskadiget. Nogle af dem måtte rives ned: George Hotel i Scott Street (city), Century Theatre i Broadmeadow, Hunter Theatre (tidligere 'The Star') og det meste af Junction skole i Merewether. Dele af Newcastle Workers' Club, et populært mødested, blev ødelagt og senere erstattet af nybyggeri. Den efterfølgende økonomiske recession i starten af 1990'erne betød at det tog flere år før byen kom sig. Beaumont Street, Hamilton, hvor mange bygninger blev slemt beskadiget, blev et blomstrende kosmopolitisk restaurantområde efter jordskælvet.
Recessionen i starten af 1990'erne ramte Newcastle og den tunge industri ekstra hårdt. City of Newcastle havde i februar 1993 en arbejdsløshedsprocent på 17% mod 12,1% i New South Wales og 11,9% i hele Australien. Æraen med tung industri endte i 1999, da stålværket lukkede efter at været i drift i 84 år. 50.000 mennesker havde i denne periode været ansat på værket, mange i årtier.
thumb|right|MV Pasha Bulker blev kortvarigt et lokalt vartegn, da den gik på grund ved Nobbys Beach i 2007 8. juni 2007 blev Hunter og Central Coast regionerne ramt af den værste serie af storme i New South Wales i 30 år. Det medførte omfattende oversvømninger og 9 døde. Tusindvis af boliger blev oversvømmet og mange blev ødelagt.Wikinews, Worst Storm in 30 years, Wikinews, 9 June 2007 Hunter og Central Coast regionerne blev erklæret naturkatastrofeområder af statens premierminister Morris Iemma. Under stormene gik den 225 meter lange bulk carrier MV Pasha Bulker på grund ved Nobbys Beach. Skibet blev trukket fri 2. juli 2007.
Geografi Newcastle er beliggende på sydsiden af Hunter Rivers udmunding. Nordsiden er hovedsageligt sandklitter, sumpe og adskillige forgreninger af Hunter River. Et grønt bælte, der beskytter plante- og dyreliv, ligger vest og nord for byen (Watagan-bjergene) og når ud til kysten lige nord for Stockton. Byens udvikling er derfor stort set begrænset til bakkeområderne mod syd. Den lille by Stockton ligger overfor det centrale Newcastle nord for floden og er forbundet med en færgeforbindelse til centrum. Der er også en 20 kilometer lang vejforbindelse mellem Stockton og det centrale Newcastle via Stockton Bridge. Store dele af byen ligger oven på kulaflejringer i hvad, der geologisk er den central-østlige del af Sydney-bassinet. Talrige landsbyer, som levede af kulminedrift, i bakkerne og dalene omkring havnen er vokset sammen til ét stort byområde, som strækker sig mod syd til Lake Macquarie.
Klima