thumb|Mindaugas, grundlæggeren af Storfyrstendømmet Litauen Følgende er en liste over regenter af Litauen – storfyrster, konger og præsidenter – lederne af det historisk litauiske territorium. Tidslinjen indeholder Litauen som en suveræn stat eller som del af en større statsdannelse. Regenterne er anført med de navne der anvendes på Litauisk, alternativt med traditionelle danske navne, i nogle tilfælde er også polske navne anført.
Staten Litauen blev dannet i 1230'erne, da den Liviske Orden truede fra nord og den Tyske Orden fra vest, forenedes de Baltiske stammer sig under Mindaugas' ledelse. Han blev den eneste kronede konge Litauen. Hans statdannelse blev kendt som Storfyrstendømmet Litauen. Efter at Storfyrste Jogaila også blev konge af Polen i 1386, blev de to stater tættere forbundet, og fra 1440 blev begge regeret af en fælles regent. I 1569 blev sammenslutningen af Lublin underskrevet og en ny enhed - den polsk-litauiske realunion - blev skabt. Realunionen blev delt i 1795, og Litauen blev en del af det russiske imperium indtil 16. februar 1918. Rådet for Litauen blev i stand til at fastslå områdets suverænitet i 1919, efter at Tyskland havde tabt Første Verdenskrig. Den første republik Litauen eksisterede indtil 1940, da den blev indtaget af Sovjetunionen. Under 2. verdenskrig var Litauen besat af Nazi-Tyskland. I 1944, da Tyskland var ved at tabe krigen, indtog Sovjetunionen igen Litauen og etablerede det Litauiske SSR. Herefter var Litauen en af de sovjetiske republikker. Den 11. marts 1990 blev Litauen den første sovjetiske republik, der erklærede uafhængighed. Den restaurerede Republikken Litauen er en demokratisk republik, og medlem af både EU og NATO.
Tidlige Storfyrster (1236–1291) Årstallene er ca. på grund af de sparsomme skriftlige kilder.
Periode Storfyrste Bemærkninger1236–1263Mindaugas<small>Oprindeligt Storfyrste, fra 1253 Konge af Litauen. Efter har var myrdet af sin nevø, Treniota, udbrød krig mellem adelen om magt.1263–1264Treniota 1264–1267Vaišvilkas<small>Søn af Mindaugas, opgav frivilligt tronen og overdrog til sin svoger Švarnas1267–1269Švarnas1269–1282Traidenis1282–1285Daumantas
Gediminas-slægten (1291–1440) Nogle årstal er ca.
Periode Storfyrste Bemærkninger1285–1291Butigeidis<small>Stamfader til Gediminas-slægten1291–1295Butvydas<small>Bror til Butigeidis, far til Vytenis og Gediminas1295–1316Vytenis<small>Søn af Butvydas1316–1341Gediminas<small>Søn af Butvydas. Efter hans død blev Litauen opsplittet mellem hans 7 sønner.1341–1345Jaunutis<small>Søn af Gediminas. Storfyrste af Litauen, fjernet af hans brødre Algirdas og Kęstutis.1345–1377Algirdas<small>Søn af Gediminas. hans medregent, Kęstutis regerede vest-Litauen mens Algirdas var mest aktiv i øst-Litauen.1377–1381Jogaila<small>Søn af Algirdas. Stamfader til Jogailas-grenen af Gediminas-slægten.1381–1382Kęstutis <small>Søn af Gediminas, Jogailas medregent. Kęstutis regerede vest-Litauen (med hovedstad i Trakai) og Tvang Jogaila fra magten i Litauen i 1381, kun for at blive fanget og sandsynligvis myrdet af Jogailas bror, Skirgaila, året efter.1382–1392Jogaila<small>Kronet til Konge af Polen 1386–1434 og oprettede personalunionen af Litauen og Polen. Hans guvernør i Litauen hed Švitrigaila (1387–1392).1392–1430Vytautas Didysis <small>Søn af Kęstutis. Støttede faderen i kampen mod Jogaila, hvorefter han skiftede side og blev Storfyrste af Litauen i 1392. Vytautas Didysis skulle have været kronet konge af Litauen i 1392, men kronen blev stoppet af polakkerne, han døde før en anden krone nåede frem.1430–1432 Švitrigaila <small>Søn af Algirdas, bror til Jogaila. Tvunget fra magten af Žygimantas Kęstutaitis' støtter.1432–1440Žygimantas Kęstutaitis <small>Søn af Kęstutis, bror til Vytautas Didysis. Myrdet af Švitrigailas støtter.
Gediminas-slægten, Jogailas-grenen (1440–1572) På trods af at Krevo-unionen med Polen blev undertegnet så tidligt som 1385, begyndte linjen med fælles herskere i de to lande først med Kazimieras Jogailaitis (selv efter ham valgte den polske og litauiske to gange forskellige herskere efter den tidligere fælles monark død, men den litauiske storfyrste endte altid til sidst med at overtage den polske trone). Monarkerne beholdt separate titler til de to dele af staten, og deres nummerering blev holdt adskilt. Den Jagiellon-grenen var en direkte fortsættelse af Gediminas-slægten.
Periode Storfyrste(litauisk navn) Bemærkninger1440–1492Kazimieras Jogailaitis<small>Søn af Jogaila. Valgt og kronet til konge af Polen i 1447 efter hans bror kong Władysław 3. Warneńczyks død.1492–1506Aleksandras I <small>Søn af Kazimieras Jogailaitis. Valgt og kronet til konge af Polen i 1501 efter kong Johan I Albrechts død.1506–1548Žygimantas Senasis<small>Søn af Kazimieras Jogailaitis. 1548–1572Žygimantas Augustas<small>Søn af Žygimantas Senasis. De facto regent fra 1529.
Den polsk-litauiske realunion (1569–1795) Den polsk-litauiske realunion blev etableret med Lublinunionen i 1569. Den valgte konge af Polen blev valgt af litauiske adelsslægter som storfyrste af Litauen (indtil da var det litauiske fyrstedømme arveligt). Den første regent af realunionen var Sigismund II Augustus. Efter polens delinger i 1772, 1793 og 1795 ophørte Den polsk-litauiske realunion med at eksistere, og Litauen blev en del af det russiske imperium i 123 år. Der er nogle huller i tidslinjen, da det i nogle tilfælde tog et stykke tid at vælge en ny konge. Den første Storfyrste valgt fra Gediminas-slægten uddøde, og efter at Valois flygtede tilbage til Frankrig blev Stefan Báthory valgt som Storfyrste af Litauen på baggrund af hans etablering Vilnius Universitet.
Titel: Konge af Polen og Storfyrste af Litauen (, , ).
Storfyrste periode Litauisk Storfyrste(litauisk navn) Slægt Polsk konge(polsk navn) Bemærkninger1573–1575Henrikas ValuaValoisHenryk III Walezy<small>Konge af Frankrig som Henri III de France (Henrik 3. af Frankrig) (1574-1589).Forlod tronen og flygtede til Frankrig.1576–1586Steponas BatorasBáthoryStefan Batory<small>1588–1632Zigmantas Vaza VasaZygmunt III Waza<small>Konge af Sverige som Sigismund (1592-1599).Foreslog en personalunion mellem realunionen og Sverige.1632–1648Vladislovas VazaWładysław IV Waza1648–1668Jonas Kazimieras VazaJan II Kazimierz Waza<small>Den sidste regent af Vasa-slægten i realunionen.Abdicerede 1668 og blev munk. 1669–1673Mykolas Kaributas VišnioveckisLitauisk adelMichał Korybut Wiśniowiecki<small>1674–1696Jonas SobieskisPolsk adel (szlachta)Jan III Sobieski1697–1706Augustas II StiprusisWettinAugust II Mocny<small>Kurfyrste af Sachsen som Friedrich August I (1694-1733)1706–1709Stanislovas LeščinskisPolsk adel (szlachta)Stanisław Leszczyński<small>Den Polske Arvefølgekrig1709–1733Augustas II StiprusisWettinAugust II Mocny<small>Kurfyrste af Sachsen som Friedrich August I (1694-1733)1733–1734Stanislovas LeščinskisPolsk adel (szlachta)Stanisław Leszczyński<small>Den Polske Arvefølgekrig1734–1763Augustas III SaksasWettinAugust III Sas<small>1764–1795Stanislovas Augustas PoniatovskisPolsk adel (szlachta)Stanisław August Poniatowski<small>Under hans regeringstid blev Den polsk-litauiske realunion nedlagt i 1791.Efter Polens endelige deling i 1795 abdicerede Stanislav Poniatovski og døde i eksil i Rusland
Se også Interrex i Den polsk-litauiske realunion Polens regenter Mindaugas 2. af Litauen
Kategori:Storfyrster fra Litauen Kategori:Lister over regenter Regenter