Tomasz Wojciech Wałdoch (født 10. maj 1971 i Gdańskhttp://www.rsssf.com/players/waldochdata.html) er en polsk tidligere fodboldspiller, der spillede som Forsvarsspiller. Han var på klubplan tilknyttet de polske klubber Górnik Zabrze og Jagiellonia Bialystok samt tyske VfL Bochum og Schalke 04. Bedst kendt er han for sit ophold i Schalke, hvor han tilbragte syv sæsoner, og blandt andet var med til at vinde to tyske pokaltitler og opnå en andenplads i Bundesligaen.
Landshold Han var med ved OL 1992 i Barcelona, hvor han spillede alle kampe. Polen indledte med at vinde sin indledende pulje, besejrede derpå i kvartfinalen og i semifinalen (sidstnævnte med 6-1), inden holdet i finalen tabte til hjemmeholdet fra med 2-3. Dermed fik Spanien guld og Polen sølv, mens fik bronze efter sejr over Australien i kampen om tredjepladsen.
Wałdoch spillede i perioden 1991-2002 74 kampe for Polens A-landshold, hvori han scorede to mål. Han var blandt andet med ved VM-slutrunden i 2002, hvor han var polakkernes anfører.
Trænerkarriere Efter afslutningen af sin aktive karriere er Wałdoch gået ind på trænersporet, og han har her primært udfyldt forskellige trænerroller i Schalke 04, særligt i ungdomsafdelingen.
Titler DFB-Pokal 2001 og 2002 med Schalke 04
UEFA Intertoto Cup 2003 og 2004 med Schalke 04
Referencer
Eksterne henvisninger
Tomasz Wałdoch på 90minut.pl Footballdatabase.eu spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra Polen Kategori:Fodboldtrænere fra Polen Kategori:Fodboldspillere fra Górnik Zabrze Kategori:Fodboldspillere fra VfL Bochum Kategori:Fodboldspillere fra FC Schalke 04 Kategori:Fodboldspillere fra Jagiellonia Bialystok Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere for Polen ved sommer-OL 1992 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Polen