thumb|Lindesnes fyr blev opført i 1655 som det første fyr i Norge. Fyrtårne i Norge er placeret langs den 100.915 km lange norske kyst. Der har i alt været 212 fyr, men kun 154 har været i drift samtidig. Det første fyr, som blev opført i Norge var Lindesnes fyr, som oprettedes i 1655, og det sidste bemandede fyr, som kom til, var Anda fyr, som blev færdiggjort i 1932. I dag er alle fyrene automatiserede og ubemandede. Bøkfjord fyr var i december 2006 det sidste fyr, som blev ubemandet. I dag defineres totalt 107 anlæg som fyrstationer i Norge. Ansvar for fyrbelysning og sejlemærker i Norge ligger hos Fyr- og merketjenesten i Kystverkets Hovedkontor.
Norsk fyrhistorie thumb| Model af et vippefyr på Verdens Ende på Tjøme. Færder fyr kan ses i baggrunden omtrent en halv mil ude i Oslofjorden
Først i 1655 blev det første fyrlyset tændt i Norge. Kong Frederik 3. (1609–70) udstedte den 18. juli 1655 en formaning, som gav Pouell Hansønn, borger af Christiansand, privilegium til at etablere fyrdrift på Lindesnes. Driften skulle finansieres ved at beskatte alle skibsanløb i havnene mellem Bergen og Båhus Len. Fyret blev bygget som et tretårn med store talglys, som brændte bag blyglasruder, men det var kun i drift i et år.
I 1725 blev Lindesnes fyr tændt igen, og i mellemtiden var der etableret fyr på Færder, Kvitsøy og Høyvarde. Alle disse fyr var formodentlig bålfyr. Det nye fyr på Lindesnes var et vippefyr, en konstruktion efter vægtstangsprincippet. Yderst for den ene enden af en stang hang en kulgryde, som kunne sænkes til jorden, når ilden skulle tændes. Man gik senere bort fra vippefyrkonstruktionen på grund af brandfaren, og på flere fyr satte man i stedet kulgryden direkte på bjerggrunden.
Færder fyr i Oslofjorden blev anlagt i 1696 på øen Store Færder lige nord for det nuværende fyr. Dette var et privat fyr formet som en åben, smedet fyrgryde. Gryden stod også her direkte på bjerggrunden, og fyrvogteren fyrede med kul og træ hele natten. På et år blev der brændt omkring 540 tønder kul af. I 1799 overtog det offentlige ansvaret for fyrdriften, og et tårn med stor lygte stod færdig i 1802.
I 1841 fik Norge sit eget fyrvæsen, og det blev skilt ud som et eget direktorat: Fyrdirektoratet. I tiårene, som fulgte, blev der gennemført flere byggeprojekter over hele landet. Frem til 1880 blev der bygget over 100 fyrstationer i Norge. Fyretableringen i Nordnorge kom sent i gang, men udbygningen blev efterhånden nødvendig under hensyn til fiskeriet, hurtigruten (startet i 1893) og malmtransporten (startet i 1903). Anda fyr i Øksnes kommune i Nordland var det sidste fyr, som blev bygget i Norge, i 1932.
Udformning og funktion thumb|Eigerøy fyr i Rogaland var det første støbejernstårnet i Norge.
Mellem 1802 og 1839 blev der opført seks kullblussfyr i Norge. Det sidste, som blev bygget, måske også det sidste i verden af denne slags, var Villa fyr uden for Namsos i Nord-Trøndelag; det blev bygget i 1839. Dette var også det første fyr nord for Trondheimsfjorden.
I 1832 blev fyrlinser taget i brug i Norge, første gang på Oksøy fyr.
I 1853 blev det første jerntårn i Norge opført, på Eigerøy fyr. Frem til 1950 blev der opført 40 fyrtårn i støbejern i Norge. I 1870'erne begyndte også opførelse af fyrtårne i beton, hvilke med tiden fik stor udbredelse. Frem til 1890 var alle fyrbygninger malede i en okkerfarve, senere blev de malet hvide. Det blev med tiden almindeligt at male en ca. 1 meter bred, rød stribe vertikalt på lang- eller gavlvæggen for, at fyret skulle synes bedre som dagmærke. I 1950'erne blev det almindeligt at klæde fyrbygninger med eternitplader. I dag hentes ofte den gamle klædning frem igen eller erstattes med ny.
I 1897 blev elektricitet forsøgt på Ryvingen fyr uden for Mandal, men det var for kostbart i drift og blev ombygget til acetylen-gasdrift. Hovedmængden af omlægningen til elektricitet på norske fyr kom så sent som efter 2. verdenskrig. De elektriske glødelamper er nu skiftede ud med energisparende halogenpærer, og på flere fyr drives disse af solcellepaneler eller vindgeneratorer.
Sletringen fyr på Frøya i Sydtrøndelag, som blev oprettet i 1899 og automatiseret og affolket i 1993, har Norges højeste fyrtårn. Tårnet er af støbejern og er 45 meter højt.
Under 2. verdenskrig blev mange af de norske fyr besatte af den tyske okkupationsmagt, de blev satte ud af spil som navigationssystem, og omkring flere af dem ble det anlagt fæstningsværker. På Færder fyr var der stationeret 12 tyske soldater ved siden af den faste betjening. Der blev lavet fire skyttegrave som forsvarsværk, og der var pigtråd rundt om hele øen. Fyret blev kun tændt og slukket på tyskernes kommando, for det var kun tyske skibe, som skulle have nytte af fyrlysene.
Fyrene blev bombemål for allierede fly, og mange fyr blev stærkt beskadigede som følge af bombninger. Dette medførte et omfattende istandsættelsesarbejde i de første efterkrigsår.
Alle fyrstationerne i Finnmark blev ødelagte, da tyskerne trak sig tilbage i 1944. De blev genopbyggede efter krigen i samtidens stramme, funktionalistiske arkitektur.
Siden 1988 er alle norske tågesignalanlæg ude af ordinær drift. Enkelte anlæg er fortsat operative men bruges sædvanligvis kun til demonstationsformål.
Der er i dag (anno 2006) 12 fyrstationer, som har funktion for DGPS-tjeneste langs den norske kyst: Færder, Lista, Utsira, Utvær, Svinøy, Halten, Sklinna, Skomvær, Andenes, Torsvåg, Fruholmen og Vardø
Foruden vedligeholdelse af fyrstationen og tilsyn/vedligehold af lygterne omkring havde fyrvogterne faste, daglige arbejdsopgaver, således at foretage meteorologiske observationer. Hver tredje time skulle det gøres vejrobservationer, som skulle sendes til Oslo. Tidligere måtte alt dette gøres manuelt, senere kunne det ske automatisk, men vejr, skyer, bølgehøjde, nedbørsmålinger og lignende må fortsat meldes manuelt.
Livet på fyret thumb|Barnerom på Brønnøysund fyr
Mange af fyrstationerne i Norge var familiestationer. Det vil sige, at fyrvogterne boede på fyrene med deres familier. I fyrdirektørens instruks havde fyrvogteren med sin husstand ansvar for at vogte fyret (uden at husstanden fik nogen særlig kompensation for dette.
Ifølge en erindring var der på et fyrsted plads til "fire familier som boede på fyret. I 1920-åra var det opp til 30 mennesker som bodde der fast og de hadde egen skole på øya med klasserom oppe i tårnet. Dette varte til begynnelsen av 1950-tallet da det var bare to elever igjen. Den siste guvernanta på Færder kom fra Hamar og hadde ikke sett annet vann enn Mjøsa, så det var en stor overgang for henne da hun skulle bo midt ute på havet. Det hersket en betydelig rangorden med stor klasseforskjell i det lille samfunnet. Fyrmesteren hadde den beste boligen og den fineste hageflekken med gjerde rundt." I dag er det så at sige slut med det klassiske fyrvogterhverv: når samtlige landets fyrstationer efterhånden er afbemandede, får fyrvogterne andre opgaver.
Automatisering, affolkning og fredning thumb|right|float|Halten fyr er et af få fyr langs den norske kyst, som fortsat er bemandet. Siden det første norske fyr blev anlagt i 1655, er der blevet etableret til sammen over 200 bemandede fyrstationer i Norge. Det sidste norske bemandede fyr blev bygget i 1932. Da den første automatiseringsplan kom i 1975, var allerede mere end 100 fyrstationer afbemandede. De følgende tiår skete en dramatisk udvikling, idet alle installationer, som giver lys eller elektroniske signaler, siden er fuldstændigt automatiserede, og fyrtjenesten drives stort set uden bemanding. Omkring 100 fyrstationer drives dog fortsat som navigationsinstallationer, selv om de kun udgør et blandt flere vigtige navigationshjælpemidler. Automatiserede fyr erstattes ofte med en frit stående lygter.
I 1997 udarbejdede Riksantikvaren i samarbejde med Kystdirektoratet en national "verneplan for fyrstasjoner" for at sikre et repræsentativt udvalg af fyrene for eftertiden. Verneplanen går ud på fredning af omkring halvdelen af fyrstationerne i Norge (84 fyr) på grundlag af de enkelte steders kulturhistoriske værdi.
Liste over norske fyr
Listen nedenfor er sorteret efter fyrets placering på skibsruten fra grænsen mod Sverige i sydøst til den russiske grænse i nordøst. Fyrene er opført under de fylker, de henhører under. De anførte årstal for hvert fyr er opførelsesåret og et eventuelt automatiseringsår.
Østfold thumb|upright|Strømtangen fyr ved indsejlingen til Fredrikstad. Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Torbjørnskjær fyr Hvaler 1872 Anduvningsfyr 15 Automatiseret 1990 Homlungen fyr Hvaler 1867 Ledefyr 12 Automatiseret 1952 Strømtangen fyr Fredrikstad 1859 Indsejlingsfyr 11,5 Automatiseret 1977 Struten fyr Fredrikstad 1907 Lille anduvningsfyr Automatiseret 1985 Gullholmen fyr Moss 1894 Automatiseret 1984
Akershus Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Elle tågeklokke Frogn 1911 Tågesignalstation - Nedlagt 1983 Søndre Langåra tågeklokke Frogn 1896 Tågesignalstation - Nedlagt 1967 Digerudgrunnen fyr Frogn 1871 10,5 Automatiseret 1975 Steilene fyr Nesodden 1827 10,6 Automatiseret 1992 Ildjernsflua fyr Nesodden 1919 bundfast fyr - Automatiseret 1967
Oslo Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Heggholmen fyr Oslo 1875 Ledefyr 8,9 Automatiseret 1972 Dyna fyr Oslo 1874 Automatiseret 1956 Kavringen fyr Oslo 1892 Automatiseret 1932
Buskerud Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Filtvet fyr Hurum 1840 Ledefyr Automatiseret 1985
Vestfold thumb|upright|Store Færder fyr kan bl.a ses fra vippefyret på Verdens Ende, Tjøme. Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Store Færder fyr Tjøme 1697 Anduvningsfyr Nedlagt 1857 Lille Færder (Tristein) fyr Tjøme 1857 19 Automatiseret 2004 Torgersøy fyr Tønsberg 1851 Indsejlingsfyr Nedlagt 1890 Svenner fyr Larvik 1874 Anduvningsfyr Automatiseret 2003 Stavernsodden fyr Larvik 1855 Indsejlingsfyr 14,9 Automatiseret 1984 Bastøy fyr Horten 1840 Ledefyr Nedlagt 1986 Medfjordbåen fyr Tønsberg 1876 9,6 Fulehuk fyr Nøtterøy 1821 Nedlagt 1989 Tvistein fyr Larvik 1908 13,2 Automatiseret 1987 Hollenderbåen fyr Nøtterøy 1990 12,5 Automatiseret
thumb|upright|Svenner fyr, Larvik
Telemark thumb|upright|Langøytangen fyr, Bamble. Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Figgjeskjær tågeklokke Bamble 1911 Tågesignalstation - Nedlagt 1989 Jomfruland fyr Kragerø 1839 Anduvningsfyr 19 Automatiseret 1991 Strømtangen fyr Kragerø 1874 Indsejlingsfyr 10,4 Automatiseret 1962 Stavseng fyr Kragerø 1874 Indsejlingsfyr 12,7 Automatiseret 1968 Langøytangen fyr Bamble 1839 Ledefyr 13,5 Automatiseret 1990
Aust-Agder thumb|upright|Lille Torungen fyr i Arendal. Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Stangholmen fyr Risør 1855 Indsejlingsfyr Nedlagt 1959 Lyngør fyr Tvedestrand 1879 Anduvningsfyr 14 Automatiseret 2004 Ytre Møkkalasset fyr Arendal 1888 Lede-/Indsejlingsfyr Nedlagt 1986 Store Torungen fyr Arendal 1844 Anduvningsfyr 18,5 Avfolket 2004 Lille Torungen fyr Arendal 1844 Anduvningsfyr Nedlagt 1914 Sandvigodden fyr Arendal 1844 Indsejlingsfyr Nedlagt 1934 Homborsund fyr Grimstad 1879 Anduvningsfyr 14,5 Automatiseret 1992 Saltholmen fyr Lillesand 1882 Indsejlingsfyr Nedlagt 1952
Vest-Agder thumb|upright|Lista fyr, Farsund. Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status Grønningen fyr Kristiansand 1878 Indsejlingsfyr 13,5 Automatiseret 1980 Oksøy fyr Kristiansand 1832 Anduvningsfyr 19 Automatiseret 2004 Odderøya fyr Kristiansand 1832 Havnefyr 13,8 Automatiseret 1984 Songvår fyr Søgne 1888 Anduvningsfyr 14,5 Automatiseret 1987 Ryvingen fyr Mandal 1867 Anduvningsfyr 19,5 Automatiseret 2002 Hatholmen fyr Mandal 1867 Indsejlingsfyr 9,6 Automatiseret 1984 Lindesnes fyr Lindesnes 1655 Anduvningsfyr 19,4 Automatiseret 2003 Markøy fyr Lyngdal 1725 Anduvningsfyr Nedlagt 1844 Søndre Kattland fyr Farsund 1878 Ledefyr 8,3 Nedlagt 1947 Lista fyr Farsund 1836 Anduvningsfyr 17,5 Automatiseret 2003
Rogaland