Lykkeberg A/S, oprindeligt P. Lykkeberg A/S er et mærke indenfor fiskeprodukter og var tidligere en dansk fiskekonservesfabrik med speciale i sild og klipfisk. Lykkeberg blev grundlagt 1. november 1899 af Peder Lykkeberg (1878-1944). I 2015 blev Lykkeberg A/S overtaget af Tenax Sild.Tenax Sild overtager Lykkeberg
Historie Grossererborgerskab løstes i året 1904. Virksomheden begyndte ganske småt i Lavendelstræde 10 med tilberedning af forskellige fiskeriprodukter. Efter jævn fremgang flyttedes den i 1903 til Vestergade 7 med fabrik på Vesterbrogade 137, og da en ny udvidelse blev påkrævet, købtes i 1906 ejendommen Teglgårdstræde 5, der ombyggedes således, at kontor, lager og fabrik kunne samles her. År 1916 blev naboejendommen nr. 7 købt, for at ny udvidelse kunne finde sted. Grosserer Orla Davidsen, indehaver af det gamle islandske firma Salomon Davidsen, blev i 1925 optaget som kompagnon i firmaet, men udtrådte atter 31. december 1936, hvorefter firmaet fortsattes med P. Lykkeberg som eneindehaver.
Efter P. Lykkebergs død i 1944 overtoges firmaet af hans enke, fru Elisabeth Lykkeberg, f. Flamand, og sønnerne, Poul F. Lykkeberg (f. 29. juni 1907) og Ejnar Lykkeberg (f. 20. nov. 1909).
Kilder
Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950
Eksterne henvisninger Lykkeberg A/S's hjemmeside
Kategori:Fiskeproduktvirksomheder i Danmark Kategori:Tidligere virksomheder i København Kategori:Etableret i 1899 Kategori:Ophørt i 2015