Rebecca Brüel (født 12. april 1952 i København, død 17. januar 2024) var en dansk komponist og sanger.

Rebecca Brüel startede ganske ung som stripper og go go-danser, hvorefter hun gik ind i musikbranchen og sang kor for bl.a. Savage Rose og Gasolin. I 1973 dannede hun sammen med tvillingesøsteren Sanne Brüel det politiske Aalborg-band Jomfru Ane Band. I 1982 indledte hun et kunstnerisk samarbejde med ægtemanden Troels Trier, som hun i de følgende år lavede flere shows og plader med.

I 2009 valgte Rebecca Brüel at trække sig fra scenen pga. problemer med ryggen.Rebecca Brüel – Profil , troelstrier.dk, hentet 11. november 2010.

Hun døde 71 år gammel den 17. januar 2024, samme dag som hendes mand, Troels Trier, fyldte 84 år. Hendes død blev bekendtgjort dagen after af Troels i Facebook-gruppen "Troels Trier Kunst".

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Sangere fra Danmark Kategori:Personer fra København