thumb|upright=.82|Søen Loch Ness, hvor Loch Ness-uhyret efter sigende skulle holde til. I forgrunden ses ruinen af Urquhart Castle, hvor mange angiveligt har set uhyret.
Loch Ness-uhyret er en kryptid, der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness. Det berømte Loch Ness-uhyre har fået kælenavnet Nessie. Myten om Loch Ness-uhyret har sin begyndelse i 1933, men historier om formodede observationer af søuhyrer i Loch Ness går meget længere tilbage. Beviserne for uhyret består af videnspåstande og tvivlsomt fotografisk materiale og er sandsynligvis et mix mellem svindelnumre og ønsketænkning. Alligevel er den moderne myte om Loch Ness-uhyret nyere tids mest populære eksempel på kryptozoologi, kun matchet af Bigfoot. En almindelig opfattelse blandt tilhængere er at der er tale om en eller flere plesiosaurer, som har overlevet siden den sidste masseudryddelse.
Observationer
Ældste omtale thumb|upright=.82|Sankt Columba (521 – 597) Den tidligste omtale af Loch Ness-uhyret stammer fra det 7. århundrede, hvor den irske hagiograf abbed Adomnán af Iona beskriver hvordan Sankt Columba omkring år 565 foretog en missionsrejse fra Irland til Skotland i håb om at omvende pikterne til kristendommen. Her var lokalbefolkningen i færd med at begrave en mand der var blevet trukket ud af sin båd af et uhyre, der havde dræbt ham. Columba befalede én i sit følge at svømme over floden efter mandens båd, der var drevet over til den modsatte bred. Straks kastede uhyret sig også over ham. Columba gjorde korsets tegn og befalede: "... Tænk ikke på at fortsætte, ej heller rører du manden. Hurtigt! Vig bort!", og uhyret flygtede i rædsel. Pikterne blev på den måde overbevist om at Columbas gud var stærkere end deres og værd at omvende sig til.
Sankt Columba mødte i øvrigt to uhyrer ved Loch Ness, hentet fra skotsk overtro: En kelpie, der svømmede i vandet og angreb mennesker, tolket som Nessie, og the water horse, der antog skikkelse af en opsadlet hest, indtil nogen satte sig på den. Da trak den dem med ned i dybet for at fortære dem. Det originale manuskript vedrørende denne historie blev lagt online i 2012.
Tilhængere af Loch Ness-uhyret vil ofte pege på denne historie, selv om den fandt sted på floden Ness snarere end søen selv, som bevis for dyrets eksistens så tidligt som det 6. århundrede. Mens skeptikere stiller spørgsmålstegn ved fortællingens pålidelighed og bemærker at historier om vandmonstre var meget almindelige i middelalderen og især i helgeners liv, at Adomnáns fortælling blot er en gengivelse af en populær myte tilknyttet et lokalt vartegn, og at historien intet har at gøre med den moderne udgave af Loch Ness-uhyret.
1933 og The Inverness Courier Op til 1930'erne forbliver Loch Ness-uhyret en lokal myte, men langsomt begynder historierne at blive taget op i aviser, og antallet af rapporterede observationer stiger kraftigt. Den første avisinteresse vises af en lokal avis The Inverness Courier, i byen Inverness som ligger i den nordlige ende af søen. Den første artikel om Loch Ness-uhyret kommer i The Inverness Courier om Loch Ness-uhyret 29. august 1930 og omhandler tre lystfiskere der ser en høj bølge, som de mener er skabt af et undervandsuhyre.
2. maj 1933 - En lokal mand og hans kone rapporter "store forstyrrelser" af en ellers stille sø, og et stort hvallignede dyr kommer til overfladen og er der et helt minut, for derefter at dykke, uden at vise sig igen. En lokal kaptajn, John Macdonald, med 50 års erfaring på Loch Ness søen og med lokalbefolkningen, afviser i et brev til avisen, at uhyrets eksistens skulle være almindelig kendt, eller at observationer skulle være udbredte.
30. maj 1933 - Der gøres et forsøg på at fange uhyret af Foyers, uden held vel at mærke; der bruges en tønde med kroge og madding.
9. juni 1933 - Endnu en rapportering, her nær Fort Augustus (sydlige ende af søen); her beskrives monsteret som lignende en sæl eller et marsvin.
22. Juli 1933 - George Spicer beskriver i et brev (4. august) til The Inverness Courier om sit møde med hvad han beskriver som et frygtindgydende væsen. "Jeg så den nærmeste tilgang til en drage eller forhistorisk dyr, jeg nogensinde har set i mit liv" og forstætter med "Det syntes at have en lang hals, som bevægede sig op og ned som på en jernbane med udsigt og kroppen var temmelig stor med en høj ryg, men hvis der var nogen fødder, må de have været svømmefødder af en slags, og om halen kan jeg ikke sige noget, da det flyttede sig så hurtigt, og da vi kom til stedet, var det sandsynligvis forsvundet i søen. Længde fra seks meter til otte meter og var meget hæsligt".
8. august 1933 - Kommandør Meikle & frue bosat en halv mil fra Inchnacardoch bugten (sydlige ende af søen, nær Fort Augustus) ser uhyret på lavt vand på en afstand af en halv mil i hvile på overfladen. Det beskrives som lignende en sort hest. I 2 uafhængige observationer af henholdsvis frøken Keyes og frøken Nellie Smith (ved Glen Doe, nær Fort Augustus) ses et uhyre svømme i cirkler. Keyes mener at have set finner (hun brugte ordet flappers, som svarer til finner på en hval, ikke en fisk), men Nellie Smith beskriver uhyret som en båd der vendte bunden i vejret, med store ben.
25. august 1933 - Seks personer observerer et stort dyr; de hævder at have set væsnet tydeligt og i roligt vand.
thumb| Sildekongen er en fiskeart der kan blive meget store, og menes at ligge bag mange observationer af havuhyrer. Denne er fundet på en strand i 1996 i USA.
5. september 1933 - En af The Inverness Courier foreslår at uhyret kunne være en stor Sildekonge
12. september 1933 - The Inverness Courier rapporterer om flere uspecificerede observationer.
15. september 1933 - Loch Ness-uhyret observeres af en gruppe vejarbejdere; spørgsmålet stilles: Er det en kæmpe ål?
26. september 1933 - Svaret kommer kort efter, hvor uhyret bliver observeret flere gange, og det bliver bemærket at bevægelserne er op og ned, ikke sidelæns bevægelse som ål har.
3. oktober 1933 - Skriver Harold Frere til The Inverness Courier og foreslår at Loch Ness-uhyret kan være en Conger ål. I en artikel om uhyret fremsættes forslag om at væsnet kan være et amfibie af George Spicer, som hævder at have set Loch Ness-uhyret 22. Juli 1933, Spicer opfordrer myndighederne til at tage affære og enten udrydde eller fange Loch Ness-uhyret. Spicer afslører også at mysteriet om Loch Ness-uhyret har vakt interesse uden for Skotland.
Historier og bud på hvad Loch Ness-uhyret er, bliver i løbet af 1933 fast stof i The Inverness Courier; hvis ingen siger de har set uhyret fortæller avisen at uhyret gemmer sig. Bekymrede dyrevenner kontakter myndighederne med henblik på at beskytte Loch Ness-uhyret. Opmærksomme læsere påpeger en stor lighed med Ogopogo, et søuhyre fra Canada.
Historierne om et mystisk væsen i dybet af den skotske sø vækker almindelig interesse, og det varer ikke længe før alle i hele Storbritannien kan læse om de særprægede observationer, og det varede heller ikke længe før historierne blev rapporteret i resten af Europa. Østrig anklagede endda historierne for at være et påfund for at stjæle turister.
Anden omtale Omkring 1916 - James Cameron, ankommer til Drumnadrochit Hotel med "hans ansigt hvidt som papir". Han fortalte, at mens han var ude at fiske, dukkede et "enormt dyr" op meget nær ham. Han blev helt svimmel af chokket, og skyndte sig at ro i land så hurtigt som han kunne.
27. August 1930 - Avisen Northern Chronicle skriver om "en fisk eller hvad det var."
Februar 1932 - En frøken K. MacDonald så et "krokodille" lignende væsen på vej op ad floden Ness, som var på vej mod søen. Væsenet havde en kort hals, lang snude og stødtænder.
9. juni 1933 - Avisen Scottish Daily Express reporter om "en mystisk fisk".
22 September 1993 - En frøken J.S. Fraser og fire andre ser noget der bliver den første henvisning til en langhalset skabnings tilstedeværelse i søen. Tre timer senere, er der en lignende observation, 10 mil mod nord.
17. Oktober 1933 - Avisen Scotsman beretter, at i begyndelsen af september havde foged Alex Campbell en observation af en langhalset, plesiosaur lignende væsen nær Fort Augustus, som dykkede på vej imod to fiskerbåde. Et par uger senere så han det samme igen, men denne gang var han i stand til at se forklaringen; skarver fordrejet af fatamorgana. - Den oprindelige observation, re-dateret til 1934 bliver en af de mest omtalte af alle observationer, og meget inspirerende for de senere eventyrere i 1960'erne, da det var den arketypiske plesiosaur beskrivelse.
Senere bemærkelsesværdige observationer Den store interesse for Loch Ness-uhyret fik The Daily Mail til at hyre en berømt storvildtjæger, Marmaduke Wetherell, der rejste til Skotland for at undersøge sagen. Han fandt ikke det berømte uhyre, men i december 1933 fandt han nogle store fodspor. Uheldigvis for Wetherell afslørede Natural History Museum sporene som lavet af en populær type paraplyholder udformet som en tørret flodhestefod. Wetherells omdømme tog skade af affæren, og han trak sig tilbage fra rampelyset.
Allerede i sommeren 1934 blev den første store ekspedition iværksat af forsikringsmanden Sir Edward Mountain. Tyve arbejdsløse mænd fra Inverness blev hyret til at overvåge søen. Det blev til elleve observationer og fem fotografier, alle tilskrevet bølger fra både. Den 15. september optog ekspeditionens leder, kaptajn James Fraser, en film i nærheden af Urquhart Castle. Desværre er filmen gået tabt, men da den vist til videnskabsfolk, var der enighed om, at den viste et levende dyr - en sæl.
Gennem årene blev der iværksat både små og store ekspeditioner for at finde det berømte uhyre. Efter en ekspedition af Loch Ness Phenomena Investigation Bureau i 1972 besluttede Sir Peter Scott 3 år at give Loch Ness-uhyret det latinske navn Nessiteras Rhombopteryx, som betyder "Ness-vidunderet med en diamantfinne". Scott var med i Robert Rines ekspedition i 1972. Aviser i London bemærkede, at man kunne bytte om på bogstaverne (se anagram) og få sætningen "monster hoax by Sir Peter S.". Rines påpegede at man også kunne få sætningen "Yes, both pix are monsters. R.".
Fotografier Hugh Grays fotografi 12. november 1933 - Hugh Gray tager det første fotografi der påstås at forestille Loch Ness-uhyret; motivet er dog meget utydeligt, og kritikere påpeger at billedet lige så godt kan forstille en hund som Loch Ness-uhyret.
Kirurgens fotografi 19. april 1934 - Den højt respekterede britiske kirurg, Oberst Robert Wilson, tager et billede, der skulle forstille Loch Ness-uhyret. Wilson afviser at have hans navn associeret med billedet, og det bliver kendt som "The Surgeon's Photo" (kirurgens billede). Mange kritikere var overbevist om, at billet var et falsum, men billedet var i meget lang tid anset som et af de bedste beviser for Loch Ness-uhyrets eksistens. Først i 1984 blev en seriøs analyse af billedet foretaget af Stewart Campbell, der publicerede sin undersøgelse i British Journal of Photography. Campbell konkluderede, at motivet ikke kunne være mere end halv til en hel meter høj, og at der muligvis kunne være tale om en odder eller havfugl, og at det var usandsynligt, at Wilson have været uvidende om dette. Det viste sig dog, at Campbell tog fejl, det viste sig hverken at være en odder eller en havfugl, men en legetøjsubåd med et påmonteret slangehoved. Det blev afsløret af Christian Spurling i 1994, som på sit dødsleje forklarede, at han havde konstrueret det falske Loch Ness-uhyre og taget billedet på opfordring af sin stedfar, Marmaduke Wetherell, som tilsyneladende ønskede hævn for sin egen ydmygelse. Robert Wilsons rolle var at være et troværdigt navn udadtil. Christian Spurling var også i besiddelse af det originale fotografi, som ubeskåret afslører "uhyrets" rigtige størrelse.
F.C. Adams' fotografi 24. august 1934 - Endnu et billede tages forestillende Loch Ness-uhyret. Det bliver det sidste fotografi af uhyret i 17 år.
Lachlan Stuarts fotografi