DR P1 er DR's første radiokanal, hvis historie går helt tilbage til 1925, hvor DR begyndte sin virksomhed. P1 er en ren taleradio, der ifølge DR's public service-kontrakt med Kulturministeriet skal have fokus på oplysning i form af nyheder, viden, debat, kultur og perspektiv.DR's public service-kontrakt 2022-2025
Siden 1931 har stationen haft sit eget pausesignal ("Drømte mig en drøm i nat"), der er moderniseret mange gange siden, senest af Thomas Blachman i 2010. Stationen begyndte først i 2003 at sende programmer i døgndrift. Tidligere sendtes Natradio fra P3 i tidsrummet 00-06. P1 distribueres via FM, DAB og internet.
P1 henvender sig til en mere snæver gruppe af lyttere end fx de populære kanaler P3 og P4. På P1 diskuteres emner som går dybere og samtalen mellem mennesker, analyser og perspektiveringer er gennemgående træk. DR betegner selv kanalen som "tankevækkende radio". Stationens programmer og værter er ofte genstand for diskussion i offentligheden. Det fremføres til tider, at der mangler objektivitet hos værter og programplanlæggere, samt at kanalen har politisk slagside til venstre. Således kaldte Venstre-politikeren Jens Rohde i 2003 kanalen for "en rød sekt"P1 afviser kritik fra V-ordfører Politiken 1. september 2003, ligesom også DR's tidligere generaldirektør Kenneth Plummer i 2007 sagde, at kanalen var meget kritisk over for USA og en række af de partier, der ligger til højre for midten.DR-medarbejdere oprørte over kritik fra Plummer Dagbladet Information 28. juli 2007 Plummer trak senere udtalelsen tilbage og hævdede, at han var blevet misforstået.
Kanalen har 700.000 lyttere ugentligt, hvilket gør den til Danmarks fjerdemest lyttede kanal. Der er en overvægt blandt de ældste målgrupper. Aldersgennemsnittet er cirka 60 år – og der er relativt få lyttere under 30 år.DR: Fakta om P1
Siden 2011 har P1 kun kunnet høres på FM indtil klokken 18:00, mens kanalen stadig kan høres på DAB hele døgnet. Over halvdelen af programfladen er genudsendelser. Det gælder eksempelvis hele fladen om natten og størstedelen af aftenen.
Programmer
Nuværende Akkurat med Clement Anmelderne Bibelen Leth fortalt Brinkmanns briks Følg pengene Genstart Guld og grønne skove Kampen om historien Hemmeligheder Hjernekassen Hvad ville Jesus have sagt? Krig Kulturen Nyheder fra Grønland P1 Debat P1 Morgen Prompt Radioavisen Radiobio Ramt af kunst Ring til regeringen/oppositionen Skønlitteratur Slotsholmen Supertanker Tabloid Udsyn Ugen forfra Ugens gæst Norsken, svensken og dansken Orientering Pilgrim Verdens bedste film Vildt Naturligt
Tidligere Audiens Bagklog på P1 Brittas bedrag Feature Filmland Harddisken Klog på sprog Klubværelset Mennesker og medier P1 dokumentar Puk og Suzanne i Syrien Radiofortællinger Shitstorm Tidsånd
Logoer
Referencer
Eksterne henvisninger P1's hjemmeside
Kategori:Etableret i 1926 P1