Carl Friedrich Rudolf Heinze (født 10. april 1825 i Saalfeld, død 18. maj 1896 i Heidelberg) var en tysk strafferetslærer, bror til Max Heinze.
Heinze virkede først i praksis, blev 1865 ordentlig professor i Leipzig, 1873 i Heidelberg. Resultaterne af sin åndfulde, selvstændige og skarpe tænkning nedlagde Heinze i en lang Rk. Skr — for størstedelen fremkomne i tidsskrifter og juridiske samleværker.
Med stor iver deltog han i diskussionerne om reformer i straffelovgivningen og Straffeprocessen. Han bidrog til Fængsels-kongresser og var deltager i det politiske Liv.
Stor opsigt vakte hans flammende Hungarica. Eine Anklageschrift (1882), rettet mod Ungarns behandling af de i Siebenbürgen boende tyskere.
Bibliografi (udvalg) Parallelen zwischen der englischen Jury und den französisch – deutschen Geschworenengericht (1864) Ein deutsches Geschworenengericht (2. udgave 1865) Das Recht der Untersuchungshaft (1865) Staatsrechtliche und strafrechtliche Erörterungen zu dem amtlichen Entwurf eines Strafgesetzbuches für den norddeutschen Bund (1870) Strafrechtstheorien und Strafrechtsprinzip (1871) Strafprocessuale Erörterungen (1875) Universelle und particuläre Strafrechtspflege (Festgave til Storhertug Friedrich af Baden, 1896)
Kategori:Jurister fra Tyskland Kategori:Faglitterære forfattere fra Tyskland Kategori:Personer fra Saalfeld