Emlyn Walter Hughes (OBE) (28. august 1947 – 9. november 2004) var en engelsk fodboldspiller, der spillede som forsvarsspiller. Han var på klubplan primært tilknyttet Liverpool F.C., som han som anfører førte til adskillige store triumfer op gennem 70'erne. Han vandt med klubben blandt andet fire engelske mesterskaber og to Europa Cup for Mesterhold-titler.
Hughes blev desuden noteret for 62 kampe og én scoring for Englands landshold. Han repræsenterede sit land ved VM i 1970 og EM i 1980. I 23 tilfælde var han englændernes anfører.
Under et toårigt ophold hos Rotherham United fra 1981 til 1983 var han desuden spillende manager. Det var det eneste trænerjob han nåede at besidde.
Hughes døde af kræft i hjernen i 2004, i en alder af kun 57 år.
Titler
Engelsk 1. division 1973, 1976, 1977 og 1979 med Liverpool F.C.
FA Cup 1974 med Liverpool F.C.
Football League Cup 1980 med Wolverhampton Wanderers
Charity Shield 1974, 1976 og 1977 med Liverpool F.C.
Mesterholdenes Europa Cup 1977 og 1978 med Liverpool F.C.
UEFA Cup 1973 og 1976 med Liverpool F.C.
UEFA Super Cup 1976 med Liverpool F.C.
Eksterne henvisninger Footballdatabase.eu spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Blackpool F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Liverpool F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Wolverhampton Wanderers F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Rotherham United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Hull City A.F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Mansfield Town F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Swansea City A.F.C. Kategori:Fodboldtrænere fra England Kategori:Personer tildelt Officer of the Order of the British Empire Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1970 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980 Kategori:Personer døde af kræft