Cambodja (; ), officielt: Kongeriget Cambodja (; ), er en suveræn stat i Sydøstasien. Det grænser til Thailand i vest og nordvest, Laos i nord, Vietnam i øst og sydøst og Siambugten i syd. Cambodja dækker et areal på og et befolkningstal på indbyggere. Hovedstad er Phnom Penh.
Cambodja er et konstitutionelt monarki og kongen, Norodom Sihamoni, har siddet på tronen siden 2004. Landets økonomiske, industrielle, kommercielle og kulturelle center er Phnom Penh, mens andre større byer er Siem Reap (lige ved Angkor Wat), Battambang og Sihanoukville.
De fleste cambodjanere tilhører khmerfolket og er theravadabuddhister, men landet har også et betydeligt antal muslimske Chamfolk, så vel som etniske kinesere, vietnamesere og små animistiske stammer.
Jordbrug har længe været den vigtigste sektor i den cambodjanske økonomi, omkring 59 % af befolkningen er afhængig af jordbrug som levebrød (med ris som den vigtigste afgrøde). Turismen er i de sidste år steget, og mere end 4 millioner udenlandske turister har besøgt Angkor Wat. I 2005 blev der fundet olie og naturgas i Cambodjas territorialfarvand, og når kommerciel udvinding begynder i 2011, kan olieindtægterne stærkt påvirke Cambodjas økonomi.
Cambodjas lange historie er præget af indre og ydre konflikter og landet er gået fra at være hovedsæde i Sydøstasiens mægtigste imperium til at være på grænsen til udslettelse. Fransk kultur har præget Cambodja idet landet var fransk protektorat og koloni i perioden 1863 til 1953. Efter selvstændigheden gik landet efterhånden i politisk opløsning med en voldsomt ødelæggende borgerkrig fra 1967, hvor også USA involverede sig militært. De Røde Khmerer, ledet af Pol Pot, fremstod som de endelige sejrherrer i 1975, men indledte herefter et omfattende folkemord som tog livet af næsten en fjerdedel af befolkningen. De Røde Khmerer blev afsat med militær magt i begyndelsen af 1979 efter Vietnams invasion af Cambodja, men en lang periode med efterfølgende guerillakrig, forhindrede genopbygning og udvikling i store dele af landet. Med FN's hjælp blev der afholdt første parlamentariske valg i 1998. Cambodia er i dag et demokratisk land og officielt fri af borgerkrigen, men perioden påvirker stadig landet meget markant på en række områder.
Etymologi
Navnet Cambodja stammer fra det franske navn på sin tidligere koloni, Cambodge. Landet har også været kendt som Kampuchea, som er en mere direkte translitteration af udtalen på khmer. Landsnavnet på khmer, (Preah Réachéanachâkr Kâmpuchea), er afledt fra sanskrit कम्बोजदेश (Kambujadesa), som var navnet på Kamboja-stammen i det nordlige Indien, opkaldt efter Sage Kambu Swayambhuva, som efter traditionen skal have grundlagt stammen.
Siden uafhængigheden i 1954 er landets officielle navn blevet ændret flere gange som en følge af de omskiftende politiske forhold i landet.
Kongedømmet Cambodja/Royaume du Cambodge under kongedømmet fra 1953 til 1970; Khmer-republikken/République Khmère under Lon Nol-regeringen i årene mellem 1970 og 1975; Demokratisk Kampuchea/Kampuchea démocratique under det kommunistiske Khmer Rouge-styret fra 1975 til 1979; Folkerepublikken Kampuchea/République populaire du Kampuchea under det vietnamesisk-støttede styre mellem 1979 og 1989; Staten Kambodja/État du Cambodge, et neutralt navn efter Østblokkens sammenbrud og under FN's overgangsstyre fra 1989 til 1993; Kongedømmet Cambodja/Royaume du Cambodge, dagens navn som blev genindført efter restaurering af det konstitutionelle monarki i 1993.
Naturgeografi
Cambodja har et areal på 181.035 km², hvilket gør det til et af de mindste lande i Sydøstasien. Det har en ca. 800 kilometer lang grænse mod Thailand i nord og vest, en ca. 541 kilometer lang grænse mod Laos i nordøst, og en ca. 1.228 kilometer lang grænse mod Vietnam i øst og sydøst. Kystlinjen mod Siambugten er på 443 kilometer. Grænserne mod nabolandene løber for det meste langs det naturlige forløb af floder og bjerge, med undtagelse af den østlige grænse til Vietnam, som blev bestemt af politiske omskiftelser i kolonitiden, Sean Sheehan; Barbara Cooke, Cambodia - Cultures of the World Group 12 s. 7 og ofte har været udsat for spændinger mellem de to lande.
Topografi thumb|Satellitbillede af Cambodja Cambodja falder indenfor flere veldefinerede geografiske regioner. Den største del af landet, omkring 75%, består af Tonlé Sap-bassinet og lavlandet omkring Mekong. Sydøst for dette store bassin ligger Mekongdeltaet, som strækker sig videre gennem Vietnam til Det Sydkinesiske Hav. Det brede flade område, som optager meget af landet, blev skabt af Mekong, som selvfølgelig er blevet orienteret af geomorfologien i området, oprindelig præget netop ved at der findes en bred synklinal. Bassinet og deltaregionen er indrammet af bjergkæder, i sydvest af Krâvanhbjergene og Dâmreibjergene og i nord Dângrêkbjergene. Højere land i nordøst og øst flettes ind i det centrale højland i Sydvietnam.
Tonlé Sap-bassinet og Mekonglavlandet består hovedsagelig af sletter med højder under 100 meter. I takt med at højden øger, bliver terrænet mere bølgende og opdelt.
Krâvanhbjergene i sydvest strækker sig i nordvest-sydøstlig retning, rejser sig op til over 1.500 meter. Det højeste bjerg i Cambodja – Phnom Aoral, på 1.813 meter – ligger i den østlige del af dette område. Dâmreibjergene, en gren som går mod syd og sydøst fra Krâvanhbjergene, stiger til højder på mellem 500 og 1000 meter. Disse to områder grænser i vest mod en smal kyststribe, som indeholder Kampong Saom Bay, som vender mod Siambugten. Dette område var i vid udstrækning isoleret frem til åbningen af havnen i Kampong Saom og bygningen af en vej og jernbane, som sammenkoblede Kampong Saom, Kampot, Takeo og Phnom Penh i 1960.
Dângrêkbjergene i den nordlige rand af Tonlé Sap-bassinet består af bratte bjergsider med en gennemsnitlig højde på omkring 500 meter, hvor de højeste punkter når mere end 700 meter over havet. Bjergene vender sydover og udgør den sydlige rand af Khoratplateauet i Thailand. Vandskellet langs bjergene markerer grænsen mellem Thailand og Cambodja. Hovedvejen gennem et pas i Dângrêkbjergene på O Smach forbinder det nordvestlige Cambodja med Thailand. Mellem den vestlige del af Dângrêkbjergene og den nordlige del af Krâvanhbjergene ligger en forlængelse af Tonlé Sap-bassinet, som indfletter lavlandet i Thailand og giver enkel tilgang fra grænsen til Bangkok.
Mekongdalen danner en naturlig kommunikationsrute mellem Cambodja og Laos og skiller den østlige ende af Dângrêkbjergene og det nordøstlige højland. Mod sydøst munder bassinet ud i Mekongdeltaet, som strækker sig ind i Vietnam og giver både vand- og landkommunikation mellem de to lande.
Vand og vandløb thumb|Floden og søen Tonlé Sap De to store floder Tonlé Sap og Mekong har påvirket befolkningen i Cambodjas levemønster op gennem historien.
Cambodjas drænering domineres i praksis af den cambodjanske del af Mekong, en af de længste floder i Asien med sine 4.500 km og den 10. største flod i verden. En biflod til Mekong, Tonlé Sap, knytter floden til den store sø i hjertet af Cambodja, som deler navn med denne flod. Vandføringen i Mekong i den tørre årstid er 15.000 m³ per sekund, mens det resten af året kan komme op mod på 60.000 m³ per sekund ved Phnom Penh. Niveauet i floden kan variere med så meget som 12 meter, hvilket forårsager oversvømmelse i hele bassinet.
Når smeltevandet fra Himalaya sammen med monsunregnen øger vandmængden i Mekong således, at floden ikke klarer at fragte alt vandet ud i Det Sydkinesiske Hav, skifter Tonlé Sap retning og opfylder indsøen. Indsøens areal varierer derfor mellem 2.700 og 16.000 km². Om foråret vender floden igen og strømmer atter ud i Mekong ved Phnom Penh. Den efterlader sig silt i store områder og gør landskabet velegnet til risproduktion.
I Tonlé Sap fiskes der omkring 80.000 tons fisk hvert år, og sammen med fiskeriet i Siambugten udgør dette en væsentlig del af den totale madproduktionen i Cambodja. Floderne har alvorlige problemer med forurening fra pesticider brugt på omkringliggende rismarker, brændstoffer i gamle både fortsat i brug og generelt voksende vandforurening. Langs bredderne af indsøen Tonlé Sap er der 60 bosættelser, hvor nogen af husene står på pæle og nogen flyder, det er flydende landsbyer med templer, moskeer, butikker og restauranter. I Khmerrigets storhedstid var Tonlé Sap grundlaget for næringen i Angkor, den gamle hovedstad i riget, den gav byen mad, vand til kunstvanding og silt.
thumb|Monsunsæson i Kampong Spoe-provinsen
Klima
Temperaturen i Cambodja varierer fra 10 °C til 38 °C, og som resten af Sydøstasien er klimaet præget af tropiske monsuner. Sydvestlige monsuner blæser ind over i landet og har med sig fugtige vinde fra Siambugten og Det indiske hav fra maj til oktober. Nordøstlige monsuner dominerer i den tørre sæson, som varer fra november til marts. Kraftigst nedbør indtræffer i september og oktober og den tørreste periode er i januar og februar.
Landet har to distinkte årstider. I regntiden, fra maj til oktober, kan temperaturen komme op mod 40 °C, normalt kombineret med høj luftfugtighed. Den tørre årstid varer fra november til april, og temperaturerne kan da komme ned i omkring 20 °C.
Flora og fauna thumb|Malajbjørnen er en art, som er i tilbagegang, mest på grund af afskovningen i Sydøstasien.
Cambodja har et bredt udvalg af planter og dyr. Det er 212 pattedyrarter, 536 fuglearter, 240 reptilarter, 850 ferskvandsfiskearter, og 435 marine fiskearter. Megen af denne biologiske mangfoldighed findes i tilknytning til indsøen/floden Tonlé Sap og den omkringliggende biosfære. Mar 1 2003. Hentet fra TSBRs nettside 29/12/2008 Tonlé Sap Biosphere Reserve: perspective 2000, Mekong River Commission (MRC), Tonlé Sap Biosfærereservat er et unikt økologisk fænomen omkring Tonlé Sap. Den omfatter indsøen og ni provinser: Kampong Thom, Siem Reap, Battambang, Pursat, Kampong Chhnang, Banteay Meanchey, Krong Pailin, Oddar Meancheay og Preah Vihear. I 1997 blev det nomineret og udnævnt til et UNESCO biosfærereservat. Komplet liste over biosfærereservater i pdf, Publiceret: 03-11-2008, hentet fra UNESCOs nettsted, 29/12/2008 Andre centrale økosystemer inkluderer de tørre skove i Mondolkiri- og Ratanakiriprovinserne og Krâvanhbjergene, inkluderet Bokor National Park, Botum-Sakor National Park, og Phnom Aoral og Phnom Samkos dyrereservater.
Landet har oplevet en af de højeste afskovningsrater i verden. Siden 1969 er Cambodjas jungleareal faldet fra over 70 % til blot 3,1 % i 2007. I alt mistede Cambodja 25.000 km² skov mellem 1990 og 2005 – 3.340 km² af dette var urskov. I 2007 var der mindre end 3.220 km² urskov tilbage med det resultat, at fremtidens bærekraft af skov i Cambodja er alvorlig truet Planet Ark : Logging threatens Cambodian tragedy – UN
Demografi thumb|Cambodjas befolkningspyramide 2005. Virkningerne af Khmer Rouges styre ses tydeligt. Borgerkrigen og dens efterspil har haft en markant effekt på befolkningen. 50 % af befolkningen er yngre end 22. Med en 0.96 mand/kvinde ratio har Cambodja den mest kvindedominerede kønsfordeling i Mekongregionen. CIA World Factbook I befolkningssegmentet over 65, er kvinde til mand ratioen 1.6:1. CIA FactBook. . Besøgt 9. september 9 2006.
UNICEF har udpeget Cambodja til det tredje mest landminebelagte land i verden. UNICEF. "The Legacy of Landmines" . Besøgt 25. juli 2006. Over 60.000 civile dødsfald og tusindvis lemlæstede eller skadede siden 1970 tilskrives ueksploderede landminer, som ligger tilbage i landdistrikterne.PBS.org (July 25, 2003). Cambodia Land Mines.. Besøgt 24. juli 2006. De fleste af ofrene er børn, som vogter dyr eller leger på markerne.