thumb|Frederiksborg Slot set fra byporten thumb|Prospekt fra slotsgården
Frederiksborg Slot er et dansk slot i Hillerød. Slottets første del blev bygget i 1560 af Kong Frederik 2., der ved mageskifte havde overtaget herregården Hillerødsholm. Hans søn, Christian 4., rev dog det meste af faderens slot ned og byggede et nyt slot 1600-1625. Det er opført i hollandsk renæssancestil.
Frederiksborg var et alternativt navn for byen Hillerød indtil omkring 1910.
De ældste kilder til Hillerødsholms eksistens dateres til 1275. I det 16. århundrede tilhørte det slægten Gøye. Birgitte Gøye og Herluf Trolle var ejere af gården og ved mageskiftet med Kong Frederik 2. modtog de klosteret Skovkloster (som de omdøbte til Herlufsholm) på Sydsjælland.
Frederik 2. lod flere mindre lysthuse opføre omkring slottet. I 1580-1581 opførtes Badstuen, som stadig ligger i naturområdet omkring slottet og som den dag i dag benyttes af hoffet.
Den 17. december 1859 hærgedes slottet af en ødelæggende brand. Slottet blev genopført ved arkitekt Ferdinand Meldahl 1860-84 med økonomisk støtte fra brygger J.C. Jacobsen og senere Carlsbergfondet. Slotskirkens interiør blev dog kun i ringe grad berørt og står derfor i sin oprindelige udformning.
I 1996 blev det store parkanlæg bag slottet genindviet efter en omfattende istandsættelse. Parkanlægget er opbygget symmetrisk om en længdeakse som gennemløbes af en række kaskader. Anlægget er 100 m bredt og 400 m langt i terrasser.
Slottets brug Mellem 1671 og 1840 blev de danske konger kronet i Frederiksborg Slotskirke. Slotskirken er desuden ordenskapel for de danske ridderordener: Elefantordenen og Dannebrogordenen.
Et af slotskirkens tre orgler Compeniusorgel er et enestående og verdenskendt renæssance-orgel bygget af orgelbyggeren og organisten Esaias Compenius 1605-10. Den samtidige komponist Michael Praetorius, som kendte Compenius godt, har beskrevet det i sin instrumenthistoriske afhandling: Syntagma musicum II: De organographia (Wolfenbüttel 1618, 2. udgave 1619).
I 1878 oprettedes Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, som siden har haft til huse på slottet.
Grevinden af Frederiksborg Grevinde Alexandras titel Grevinde af Frederiksborg, som Dronning Margrethe gav hende i 2005, er sandsynligvis en hentydning til hendes og Prins Joachims vielse i Frederiksborg Slotskirke.
Historie Hillerødsholm
thumb|Hillerødsholm ca. 1585. Maleri på Gripsholm Slot Hillerødsholm (1275 Hilderuthholm, Holmen ved HillerødHillerødsholm Kühn-Nielsen, Peter: i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 27. november 2020), er en gammel hovedgård, der 1275 synes at have tilhørt Anders Pedersen Wæther. (Petrus Nicklessøn de Hyllered, ridder var 1315 nærværende på et danehof i Nyborg; men dette Hyllerød, der ellers kaldes Eljæred, må sikkert søges i Skåne). 1354 levede der en væbner Johannes Pætherson de Hildrisholm, hvis søster Cecilie 1381 solgte gården til hr. Jens Andersen Brok, som året før havde købt part i gården af fru Edele Nielsdatter, Lung Nielsens efterleverske, der havde arvet den efter sin fader Niels Duus; 1388 købte hr. Jens endelig endnu en part i gården af Peder Holck i Vejleby, hvis hustru Ingeborg også var datter af Niels Duus. Fra hr. Jens er gården så formodentlig gået i arv (Jens Jensen, Lage Jensen, Axel Lagesen, Pernille Axelsdatter, gift med hr. Albrecht Engelbrechtsen, Mette Albrechtsdatter, gift med hr. Mogens Gøye) til fru Birgitte Gøye og Herluf Trolle. (en væbner Johannes Olsen [Huitfeldt?] til Hildersholm 1401-07 har derfor vist kun haft gården i brug). Ved mageskifte af 1. juli 1560 overdrog Herluf Trolle Hillerødsholm til Frederik II.
Da mageskiftet foregik, har der utvivlsomt ved Hillerødsholm ligget en ladegård, rimeligvis på samme sted hvor Hillerødsholms stutteri og avlsgård lå. En lignende ladegård fandtes ved Favrholm (tidligere beliggende i det nu under Herlev Sogn inddragne Freerslev Sogn). Peder Mortensen Due pantsatte 1366 Favrholm til Valdemar Atterdag; kronen blev senere dens ejer og forlenede den så bort; 1482-93 havde væbneren Peder Steen, derefter hans enke Mette Knudsdatter gården i pant; 1496 overførtes pantet på deres svigersøn Jep Nielsen (Bryske); 1523 blev Hans Villumsen (Baden) hans eftermand, men mistede Favrholm 1547, da Christian II gav sin tyske kansler Anders Barby skøde på gården, som denne 1554 solgte til Peder Oxe, der atter 1558 solgte den til prins Frederik (II).
Ladegården blev bevaret; men hovedbygningen lod kongen nedbryde 1560. Begge gårdene bortforpagtedes hver for sig, indtil Frederik IV henlagde deres arealer til Frederiksborg Stutteri. Ved en i resolution af 21. juni 1799 befalet deling af stutterijorderne blev en ny ladegårdsbygning nødvendig, og denne, det nuværende Favrholm, opførtes 1804-06 omtrent på den ældre Favrholm ladegårds plads. Ved stutteriets reduktion 1839-40 blev den 3. hovedgård, Trollesminde, udlagt og opbygget, og Hillerødsholms ladegårds jorder delte i "Hillerødsholm Stutterigård" og "Hillerødsholm Avlsgård". Efter stutteriets ophævelse 1871 solgtes Hillerødsholm.
En langdysse ved Trollesminde er fredlyst (1859): overliggeren på kammeret kan rokkes, hvorfor dyssen almindelig kaldes "rokkestenen".
Frederiksborg Slot opføres thumb|Frederiksborg med Frederik III til hest. Maleri af Lazarus Baratta 1652. Gripsholm Slot thumb|Christen Købke, Frederiksborg Slot ved aftenbelysning, set fra Jægerbakken, 1835, Den Hirschsprungske Samling.
Da rigsadmiral Herluf Trolle 1544 ægtede Birgitte Gøye, fik han i medgift med hende Græsegård og Hillerødsholm. Denne sidste havde stået ubeboet i omtrent 100 år og har næppe svaret til de fordringer, som en adelsmand kunde stille i denne den danske adels blomstringsperiode, i hvilken så mange af Danmarks smukkeste herresæder rejste sig. Herluf Trolle opførte derfor ved midten af århundredet en ny hovedbygning omtrent efter samme mønster som det i 1554 af hans ven, Frands Brockenhuus opførte Egeskov på Fyn. Det er denne bygning — to på længdesiden sammen byggede huse med to slanke tårne ved hovedindgangen og forskellige karnapper — der findes i nogenlunde overensstemmende afbildninger på et af Hans Kniepers tapeter (oprindelig forfærdigede til Kronborg, nu på Nationalmuseet) og i Peder Hansen Resens Danske Atlas som det gamle Frederiksborg.
Herluf Trolle fik dog ikke længe lov til at glæde sig ved sin smukke, nye gård, for Frederik II fortsatte den bestræbelse, som også tidligere konger lige fra Valdemar Atterdags tid havde lagt for dagen, nemlig at samle sammenhængende landstrækninger på halvøen mellem Sundet og Isefjorden. Ved mageskifte med forskellige adelsmænd tilbyttede Frederik II sig Asserbo, Torup, Ellinge og Favrholm. Det vigtigste var dog mageskiftet af 1. juli 1560, ved hvilket han afrundede sine besiddelser i denne — den gang i langt højere grad end nu — skov- og jagtrige egn. Han erhvervede nemlig herved Herluf Trolles ejendomme Hillerødsholm og Græsegård imod Skovkloster ved Næstved. Herom minder endnu en på Frederiksborg indmuret sten, der findes over porten, som fører fra den store slotsgård til karousselgården:
Gården fik straks efter navn af sin nye kgl. herre, som gjorde den til et særligt len med stort tilliggende.
De få endnu eksisterende regnskaber giver ikke synderlig oplysning om de forandringer, som stedet undergik efter at være blevet et kgl. slot. Det synes, efter hvad der foreligger, utvivlsomt, at kongen, som få år efter begyndte krigen med Sverige, under hvilken store byggeforetagender næppe kunne trives, har ladet den nylig opførte hovedbygning i det væsentlige uforandret. Denne lå på den yderste af to holme i Hillerød Sø på et ophøjet terræn, således som det fremgår af tegningerne og af udtrykket "det store stenhus på volden". På den lavere liggende plads foran, hvor vistnok avlsbygningerne til Hillerødsholm tidligere fandtes, opførte Frederik II en del tilbygninger (det er vel til disse og de andre af Frederik II opførte bygninger, at materialet fra de nedrevne slotte Dronningholm og Gurre, Æbelholt Kloster med flere er benyttet), som den tidligere ejer ikke havde brug for, eller som han kunne nøjes med i så beskedne forhold, at de kunne knyttes umiddelbart til hovedbygningen.Trap, s. 120f Apotek, kirke og fadebur synes at have ligget lige over for køkken, kancelli og sølvkammer, således at der — ligesom nu på den mellemste slotsholm — har ligget to huse eller to rækker af huse lige over for hinanden. På pladsen imellem dem fandtes en "vandkunst", der havde afløb til køkken og bryggers. Fra pladsen førte en høj bro på flere buer over graven til hovedbygningen. Denne, hvis bestemmelse som jagtslot angaves af de over hvert vindue og andre steder i rigelig mængde anbragte opsatser, var omgivet med palisadeværk og en lav mur, der var forsynet med runde tårne på hjørnerne. — en bro i s-form (en bro anføres allerede opført af Herluf Trolle) førte fra pladsen over graven til den nærmest land liggende, langstrakte holm, der sandsynligvis oprindelig har været en "vase", som førte ud til borgholmen. Her lod Frederik II opføre de endnu stående lange stald- og domestikbygninger, der afsluttes af de to runde tårne på hver side af S-broen; de bærer årstallet 1562 og Frederik II's valgsprog: Mein Hoffnung zu Gott allein og flankerer graven og øst- og vestsiden af bygningerne på den inderste holm. Mod land dækkes broen og porten af de senere af Christian IV opførte fæstningsværker.Trap, s. 122
Frederik II opholdt sig ofte på Frederiksborg, og her fødtes 12. april 1577 hans og dronning Sophies ældste søn Christian IV (efter et uhjemlet sagn foregik fødslen under en tornebusk; hos Resen findes endog tornebusken angivet, og lang tid viste man endnu pladsen i den såkaldte amtmandshave på et lille næs i søen). Også datteren Hedevig, gift med kurfyrst Christian II af Sachsen, fødtes her 5. august 1581.
Christian IV holdt allerede i sine første regeringsår hof på Frederiksborg, og 15. august 1599 fødtes her hans og Anna Cathrinas første barn, sønnen Frederik, som imidlertid allerede døde 4 uger efter. Christian IV lod i slutningen af århundredet opføre et lysthus med samme navn som en tidligere af Frederik II opført bygning, Sparepenge,Om oprindelsen til navnet Sparepenge se Historisk Tidsskrift, 6. række, nr. 3, s. 235. og nogle stalde ved jægergården på Frederiksborg og synes først i 1601 at have fattet den plan at nedrive faderens jagtslot og bygge sig en tidssvarende kongebolig. I året 1602 (15. januar) sluttede han kontrakt med bygmester Jørgen Friborg i Slangerup om nedbrydelse af den gamle hovedbygning med mere, og 1. maj samme år forpligtede denne sig til "at skulle af Grunden opmure og forfærdige hvis Huse og Bygning vi ville have opmuret og opsat der på vort Slot Frederiksborg, eftersom den Skabelon udviser, vi hannem naadigst have overantvordet". Det følgende år blev grunden lagt, og i 1606-08 stod de tre fløje under tag.
Arkitektur Slottet blev opført i den såkaldte nederlandske renæssancestil og vistnok til dels efter kongens udkast; i alt fald har han med stor iver selv deltaget i planens udførelse og stadig haft tilsyn med arbejdet. Formentlig har Hans van Steenwinckel den yngre været medvirkende allerede på dette stadium af projektet.
Hovedbygningen består af tre store sammenbyggede 4 stokværk høje huse: Kongefløjen i midten (100 alen lang) og, udgående fra den, kirkefløjen til venstre og prinsessefløjen til højre (hver 85 alen lange). Disse to fløje forbindes ved en lav terrasse eller et galleri, der er opført 1609 og forandret 1619-22 af Hans van Steenwinckel den yngre til det nuværende udseende.Trap, s. 122f