Snertinge er en by på Nordvestsjælland med . Snertinge er beliggende i Særslev Sogn fem kilometer vest for Svinninge, to kilometer øst for Føllenslev og 20 kilometer øst for Kalundborg. Byen tilhører Kalundborg Kommune og er beliggende i Region Sjælland.

Særslev Kirke ligger i byen.

Historie Snertinge landsby bestod i 1682 af 12 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 327,0 tønder land skyldsat til 78,48 tønder hartkorn.Pedersen, s. 37 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort

I 1872 beskrives forholdene således; "Snertinge med Apothek og Veirmølle (ved denne By krydse den Kjøbenhavn-Kalundborgske Hovedlandevei og Nykjøbing-Sorø Veien hinanden)".J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 297

Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Snertinge, ved Landevejenes Krydsningspunkt, med Apotek, Lægebolig, Kro, stor Ostefabrik, Købmandshandel osv. samt Postekspedition og Telegrafstation".J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898 ; s. 492

Snertinge havde i 1921 220 indbyggere, i 1925 200, i 1930 258, i 1935 211, i 1940 265, i 1945 348, i 1950 348, i 1955 360, i 1960 655 indbyggereStatistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 175 og i 1965 673 indbyggere.Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 19 Forklaringen på springet fra 1955 til 1960 var, at Snertinge voksede sammen med nabobyen Særslev. I 1930, da byen havde 258 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 42 levede af landbrug, 94 af industri og håndværk, 35 af handel, 7 af transport, 12 af immateriel virksomhed, 31 af husgerning, 36 var ude af erhverv og 1 havde ikke angivet oplysninger.Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 132

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),

Kategori:Byer i Kalundborg Kommune