Hans Excellence (H.E.) Knud greve Danneskiold-Samsøe (29. marts 1900 i København – 2. oktober 1969 i Næstved) var en dansk greve, landmand, bilforhandler og overdirektør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster fra 1966 til sin død i 1969. Han tilhørte slægten Danneskiold-Samsøe, efterfulgte Sophus Danneskiold-Samsøe (1900–1966) i overdirektørembedet og var halvbror til greve Christian Danneskiold-Samsøe (1915–1975).

Efter en landbrugsuddannelse og flere års virksomhed som godsforpagter og godsinspektør i Litauen arbejdede han inden for den danske automobilbranche. I 1940'erne blev han impliceret i flere omfattende straffesager om sortbørshandel, ulovlig spiritusfremstilling og forfalskning af rationeringsmærker, hvoraf den sidstnævnte i 1947 førte til en dom på fire års fængsel. Hans udnævnelse til overdirektør for Gisselfeld i 1966 udløste en flerårig arvefølge- og familiestrid med sin halvbror, der førte til en injuriesag ved Østre Landsret i 1967.

Opvækst, familie og uddannelse Knud Danneskiold-Samsøe blev født den 29. marts 1900 i København som søn af cand.agro. greve Viggo Danneskiold-Samsøe (1874–1936) og dennes første hustru, Ebba Caroline Petterson Rantzau. Han blev hjemmedøbt den 10. april 1901 og fremstillet i Krogstrup Kirke den 15. juni 1902. Faderen fik senere fem børn i sit andet ægteskab, hvoraf den ældste var Knuds halvbror, greve Hans Christian Erik Viggo Danneskiold-Samsøe (1915–1975), der siden blev hans modstander i striden om overdirektørembedet ved Gisselfeld.

Danneskiold-Samsøe var elev på Roskilde Katedralskole og blev i 1917 realist fra Københavns Universitet. Han gennemgik derefter en praktisk landbrugsuddannelse som landvæsenselev på godserne Vallø, Harrested og Giesegaard. Fra den 1. november 1920 til den 10. juni 1921 var han elev på Dalum Landbrugsskole.

Landbrugsvirksomhed i Litauen og senere erhverv I december 1921 rejste Danneskiold-Samsøe til Litauen, hvor han i to år var forpagter af godset Kedainiai. Derefter blev han inspektør på greve Zabiellos gods Opitzolokiai. Han var en af flere yngre danske landmænd, der i begyndelsen af 1920'erne havde søgt muligheder inden for det litauiske landbrug.

Fra 1922 havde en række danske landmænd overtaget forpagtningen af større litauiske statsejendomme, der gennemsnitligt omfattede omkring 400 tønder land. Godserne havde ved overtagelsen været stærkt forfaldne og misrøgtede, og hver forpagter havde måttet disponere over omkring 20.000 kr. samt skaffe tilsvarende kredit til indkøb af landbrugsmaskiner, såsæd, heste og kvæg. De vanskelige driftsvilkår medførte betydelige økonomiske problemer, og i maj 1926 havde næsten samtlige af de danske forpagtere måttet opgive deres foretagender med tab. Danneskiold-Samsøes forpagtning adskilte sig fra de øvriges ved at omfatte et privatejet gods frem for en statsejendom. Han havde allerede omkring november 1925, omtrent et halvt år før de øvrige danskeres omfattende sammenbrud, trukket sig tilbage fra forpagtningen.

Efter sin tilbagevenden til Danmark blev Danneskiold-Samsøe ansat hos General Motors i København og arbejdede senere som sælger hos automobilforhandlerfirmaet F. Bülow & Co., ligeledes i København. Han var således beskæftiget med automobilhandel i årene forud for og omkring 2. verdenskrig samt i den første efterkrigstid.

Straffesager og kriminalitet i 1940'erne

Sortbørs- og kædehandelssagen i 1944 I marts 1944 blev Danneskiold-Samsøe tiltalt i en omfattende sortbørs- og kædehandelssag ved Københavns Kriseret. Sagen vedrørte et større parti ungarsk strømpebindegarn, som kort før julen 1943 var blevet smuglet ind i Danmark. Hovedmanden, en grosserer ved navn Nikolaj fra Aalborg, var allerede blevet dømt ved retten i Aalborg, hvorefter retsforfølgningen fortsatte mod de øvrige medskyldige, heriblandt Danneskiold-Samsøe. Sagen indgik i en større affære om ulovlig handel under krisetidens bestemmelser, som allerede havde medført suspension af flere opdagelsesbetjente fra krisepolitiet.

Danneskiold-Samsøe havde sammen med en anden grosserer fungeret som mellemled ved videresalget af det indsmuglede garn. Et parti var blevet afsat til Kastrup Tekstilfabrik under den urigtige varebetegnelse vævegarn, mens et andet parti var forsøgt solgt til et større københavnsk stormagasin. Stormagasinet afviste imidlertid leverancen, da en undersøgelse afslørede, at der i virkeligheden var tale om strømpebindegarn. Danneskiold-Samsøe truede herefter med at overgive betalingsfordringen til inkasso, hvilket førte til, at politiet fik kendskab til den ulovlige handel. Ved sagens behandling den 25. marts 1944 nedlagde anklagemyndigheden påstand om fængselsstraf samt tilbagebetaling af et større beløb, som var blevet tjent ved handelen.

Ulovlig spiritusfremstilling 1945–1946 I september 1945 blev Danneskiold-Samsøe på ny anholdt, denne gang som en af hovedmændene bag en omfattende ulovlig spiritusfremstilling. Kriminalpolitiet i Glostrup havde afsløret et illegalt hjemmebrænderi, som han havde indrettet sammen med montør Karl Frederik Nexø fra Hvidovre. Produktionen foregik i en bungalow på Roskildevej i Herstedvester. Danneskiold-Samsøe og Nexø blev begge anholdt og fremstillet i grundlovsforhør i Søndre Birk, hvor de erkendte at have fremstillet spiritus ulovligt, men hævdede, at produktionen udelukkende havde været bestemt til privat forbrug. Nexø havde tidligere fået en bøde for ulovlig spiritusfremstilling, mens Danneskiold-Samsøe allerede havde været impliceret i flere sager om overtrædelse af krisetidens bestemmelser. Begge blev fængslet frem til den 1. oktober 1945.

Ved politiets ransagning af ejendommen blev der foruden udstyret til spiritusfremstilling fundet et stort antal tomme flasker og et omfattende lager af flaskeetiketter, herunder etiketter med betegnelserne "Whisky", "Brandy" og "Gin". Antallet blev opgjort til mellem adskillige hundrede og flere tusinde etiketter. Fundene tydede på, at produktionen ikke blot havde været bestemt til Danneskiold-Samsøes eget forbrug, men også til aftapning, mærkning og videresalg af spiritussen som forskellige spiritustyper. Han havde desuden skaffet sukker til fremstillingen gennem sortbørshandel, hvor han havde købt sukkerrationeringsmærker for 2½ kr. stykket.

Den 8. februar 1946 blev Danneskiold-Samsøe ved Københavns Byret idømt 30 dages fængsel for den ulovlige spiritusfremstilling med fradrag af fire dages varetægtsfængsling. Samtidig blev samtlige hjemmebrænderiets effekter og et lager på 70 kg sukker konfiskeret. Dommen blev omtalt i en række danske aviser.

Benzinmærkesagen 1946–1947 I august 1946 blev den da 46-årige Danneskiold-Samsøe endnu en gang anholdt af krisepolitiet, nu sigtet for ulovlig handel med benzinrationeringsmærker. Efterforskningen var begyndt med anholdelsen af en markør, Krogh, ved en af Tivolis spilleboder. Denne havde tilstået at have omsat benzinmærker svarende til omkring 1.000 liter benzin på det sorte marked og forklaret, at han havde købt mærkerne af Danneskiold-Samsøe.

Politiet havde indledningsvis vanskeligt ved at finde Danneskiold-Samsøe, men under et tilfældigt besøg i den spillebod, hvor Krogh tidligere havde været ansat, genkendte to betjente fra krisepolitiet greven, netop som han var i færd med at gøre en indsats på et lykkehjul. Han blev øjeblikkeligt anholdt. Ved den efterfølgende visitation fandt politiet en række benzinrationeringsmærker skjult i hans strømpeskafter. Danneskiold-Samsøe nægtede sig skyldig, men blev under et lukket grundlovsforhør i Dommervagten varetægtsfængslet i 14 dage. Han havde på dette tidspunkt tidligere modtaget et par straffe for uregelmæssige forretningsforhold og var desuden impliceret i en særskilt værnemagersag.

Den fortsatte efterforskning afslørede, at sagen ikke blot drejede sig om ulovlig handel med rationeringsmærker, men om et omfattende og professionelt organiseret falskneri. Danneskiold-Samsøe havde selv anskaffet trykmaskiner og papir og havde fået assistance fra to dygtige kemigrafer, der havde fremstillet særdeles vellignende efterligninger af de officielle benzinrationeringsmærker. Forfalskningerne var så veludførte, at Københavns Politi i første omgang havde antaget, at mærkerne var ægte, og at sagen alene vedrørte ulovlig omsætning. Først efter længere tids efterforskning opdagede politiet, at de falske mærkers farve afveg en smule fra de officielle mærkers.

Den 10. september 1946 blev det offentliggjort, at politiet havde anholdt endnu en kemigraf, som erkendte, at han sammen med en kollega, der var blevet anholdt nogle dage tidligere, havde trykt falske benzinmærker svarende til 50.000 liter benzin. Danneskiold-Samsøe blev betegnet som hovedmanden bag falskneriet. Han havde indkøbt trykkemaskinen til de to håndværkere og havde aftaget 30.000 falske mærker, som han efterfølgende havde videresolgt med en fortjeneste, der i denne opgørelse blev angivet til 40.000 kr.

I den første større opgørelse over sagen var det fastslået, at Danneskiold-Samsøe havde ladet fremstille og omsætte falske mærker svarende til 60.000 liter benzin. Hans fortjeneste blev her anslået til 30.000 kr. Efterforskningen viste imidlertid hurtigt, at både produktionens omfang og den økonomiske fortjeneste havde været væsentligt større end først antaget.

Den 1. oktober 1946 blev det meddelt, at efterforskningen nu med sikkerhed havde påvist forfalskede benzinmærker svarende til mindst 120.000 liter benzin, altså det dobbelte af den tidligere opgørelse. Varedirektoratet, som undersøgte de senest indsendte mærker, forventede, at endnu flere forfalskninger ville blive afsløret. På dette tidspunkt sad ti personer fængslet i forbindelse med sagen, der blev behandlet af politiadvokat Dorn-Jensen. Han anslog Danneskiold-Samsøes personlige fortjeneste ved den ulovlige handel til mellem 60.000 og 70.000 kr. Der var desuden mistanke om, at greven havde deponeret en væsentlig del af fortjenesten hos forskellige bekendte, som derfor blev opfordret til frivilligt at melde sig til politiet, da de ellers risikerede at blive sigtet for hæleri.

Under afhøringerne af flere af de fængslede fremkom der yderligere alvorlige beskyldninger mod Danneskiold-Samsøe. Flere af de anholdte havde uafhængigt af hinanden forklaret, at han gentagne gange havde opfordret dem til at fremstille falske 500-kronesedler. Planen var imidlertid blevet opgivet, efter at de involverede havde påpeget de tekniske vanskeligheder ved fremstillingen. Danneskiold-Samsøe blev endvidere mistænkt for at have forsøgt at fremstille et falsk frimærkestempel til stempling af særlige grønlandske frimærker med påskriften "Danmark befriet d. 5. Maj 1945". Frimærkerne var blevet udgivet af Den Kongelige Grønlandske Handel og var særdeles eftertragtede blandt frimærkesamlere, hvorfor en forfalskning af deres stempling kunne have betydelig økonomisk værdi. Beskyldningerne var fremkommet under afhøringerne af andre fængslede i benzinmærkesagen. Danneskiold-Samsøe, der fortsat sad fængslet, blev foreholdt de nye sigtelser, men afviste dem kategorisk og betegnede dem som det rene opspind. Politiet fortsatte imidlertid efterforskningen af begge forhold.

I november 1946 var sagen vokset til at omfatte 30 implicerede personer. Den 10. april 1947 blev Danneskiold-Samsøe ved Københavns Byret idømt fire års fængsel for i foråret 1946 sammen med flere medgerningsmænd at have fremstillet og solgt falske benzinrationeringsmærker svarende til i alt 155.000 liter benzin. Den endelige opgørelse oversteg således væsentligt de tidligere konstaterede mængder på 60.000 og 120.000 liter. Hans medtiltalte, den 42-årige Karl Frederik Nexø, der også havde været impliceret i den tidligere sag om ulovlig spiritusfremstilling, blev idømt tre år og seks måneders fængsel. Yderligere tre personer, som havde medvirket til falskneriet og den ulovlige handel, blev idømt fængselsstraffe på mellem otte måneder og et år og seks måneder. Overdirektør for Gisselfeld (1966–1969)

Udnævnelse og arvefølgestrid