thumb|Paradiset (Das Paradies), oliemaleri på træ, Jan Brueghel den ældre, ca. 1620, Gemäldegalerie der Staatlichen Museen zu Berlin Paradis kommer fra det persiske ord پرديس pairidaeza, der betyder have. Ordet bruges både religiøst såvel som ikke-religiøst.
Religiøst I det Nye testamente forekommer ordet paradis i Lukas evangeliet kap. 23 vers 43, 2. Korinterbrev kap. 12 vers 4 og Johannes' Åbenbaring kap. 2 vers 7. Paradis bliver normalt identificeret med Edens have eller med Himmelen. Oprindeligt en have med en mur omkring, som siden uddrivelsen af Adam og Eva blev bevogtet af keruber og et flammesværd. De fleste kristne trosretninger betragter Paradis som stedet, de retfærdige kommer hen efter Guds dommedag. thumb|left|Uddrivelsen af paradis, Anskuelsestavle fra 1889 Edens have thumb|Adam og Eva vises ud af Edens have, Domenichino, omkring 1623-25 Edens have (hebraisk: Gan Ēden – גַּן עֵדֶן, arabisk: jannato aden – جنة عدن) bliver beskrevet i Første Mosebog som stedet hvor den første mand, Adam, og den første kvinde, Eva, levede efter at de blev skabt af Gud.
Det jordiske Paradis I Dantes Guddommelige Komedie hentyder Dante til Paradis som "det jordiske Paradis," en skøn have eller skov på toppen af et fjernt jordisk bjerg, hvor afdøde, frelste sjæle opholder sig inden opstigningen til Himlen.
Ikke-religiøst Ikke-religiøst bruges ordet "paradis" som et vidunderligt sted, eksempelvis omtales nogle rejsemål som værende et "ferie-paradis". Det kendes også fra realityshowet Paradise Hotel.
Det findes også som stednavn flere steder, f.eks. Paradiset ved Borresø syd for Silkeborg, og Paradisbakkerne på Bornholm.
Se også Paradis i islam
Kategori:Kristen eskatologi Kategori:Bibelen Kategori:Bibelske steder Kategori:Forestillinger om himlen Kategori:Persiske ord og vendinger