Hertug Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (; født 23. august 1891, død 10. februar 1965), også kendt som Vilhelm Frederik af Slesvig-Holsten, var en tysk prins, der var titulær hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1934 til 1965.
Han var søn af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Biografi thumb|left|Arveprins Frederiks fødested, Grønholt Slot, fotograferet i 2010. Prins Frederik blev født den 23. august 1891 på Grønholt Slot i Sydslesvig som femte barn og eneste søn af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg i hans ægteskab med prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Frederik Ferdinands far, Hertug Frederik var død i 1885, og Frederik var dermed arveprins fra fødslen.
Faderen mistede dog sin titel, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af hertugtitlen dog, også efter 1918. I 1931 blev faderen endvidere overhovede for det Oldenborgske hus og tronprætendent i Slesvig-Holsten, da den augustenborgske gren af fyrstehuset uddøde dette år.
Hertug Frederik Ferdinand døde den 21. januar 1934, hvorefter Frederik blev familieoverhovede.
Hertug Frederik døde som 73-årig den 10. februar 1965 i Coburg i Bayern. Han blev efterfulgt som familieoverhovede af sin ældste overlevende søn, Prins Peter.
Ægteskab og børn thumb|upright|left|Prins Frederik og Prinsesse Marie Melita ved deres bryllup i 1916. Prins Frederik giftede sig den 5. februar 1916 i Coburg med Prinsesse Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg, der var datter af Fyrst Ernst 2. af Hohenlohe-Langenburg og dennes hustru Prinsesse Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha).
Frederik og Marie Melita fik fire børn:
Hans Albrecht (1917-1944), arveprins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1934 til 1944. Vilhelm Alfred Ferdinand (1919-1926), prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg Frederik Ernst Peter (1922-1980), titulær hertug af Slesvig-Holsten fra 1965 til 1980. Marie Alexandra (1927-2000), prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Titler 1891 – 1931: Hans Højhed Arveprinsen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg 1931 – 1934: Hans Højhed Arveprinsen af Slesvig-Holsten 1934 – 1965: Hans Højhed Hertugen af Slesvig-Holsten
Eksterne henvisninger
Kategori:Huset Glücksburg Kategori:Sønderborgske fyrstelige Kategori:Hertuger af Glücksborg Kategori:Godsejere fra Slesvig og Holsten