thumb|left|Hertz' gravsten på Ohlsdorf-kirkegården i Hamburg. Heinrich Rudolf Hertz (født 22. februar 1857 i Hamburg, død 1. januar 1894 i Bonn) var en tysk fysiker. Måleenheden hertz (Hz) for frekvens er opkaldt efter ham. Heinrich Hertz – Store norske leksikon

Hertz var født i en jødisk familie, som konverterede til kristendommen. Hans far var advokat i Hamburg, og hans mor var datter af en læge. I skolen viste han interesse for sprog og naturvidenskab; han studerede senere naturvidenskab. Han var student hos Gustav R. Kirchhoff og Hermann von Helmholtz. I 1880 tog han doktorgraden i 1880, og arbejdede derefter hos Helmholtz, indtil han i 1883 blev lærer i teoretisk fysik ved universitetet i Kiel. Hertz var 1887-88 den første, der frembragte elektromagnetiske bølger (radiobølger) og målte, at de udbredte sig med lysets hastighed; hvilket senere førte til radioteknikkens udvikling. I 1885 blev Hertz professor ved den tekniske højskole i Karlsruhe, Jesper Lützen: Heinrich Rudolf Hertz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91017 hvor Hertz giftede sig med Elisabeth Doll, datter af en matematiker. De fik to døtre, Johanna og Mathilde. Mathilde blev en anerkendt biolog, der forlod Tyskland i 1936. Hertz, Mathilde Carmen | Encyclopedia.com

Som 35-årig blev Hertz alvorligt syg af migræne. Lægerne fik mistanke om en infektion og udførte flere operationer, men Hertz blev stadig dårligere. Nytårsdag 1894 døde han af blodforgiftning. Han er begravet i Hamburg på Ohlsdorf-kirkegården. Heinrich Hertz - Biography, Facts and Pictures

I 1930 blev måleenheden hertz vedtaget. I 1960 blev den også anerkendt af General Conference on Weights and Measures.

Hitlers privatsekretær Martin Bormann spurgte en gang Hitler, om man ikke burde gå væk fra betegnelsen hertz, når Hertz var født af jødiske forældre. New book gives insight into life around Hitler - UPI Archives Det så Hitler dog ingen grund til.

Den norske fysiker Vilhelm Bjerknes var assistent hos Hertz i 1891.

Bibliografi

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fysikere fra Tyskland Heinrich Rudolf Kategori:Personer fra Hamborg Kategori:Jøder fra Tyskland Kategori:Tyskere i 1800-tallet