thumb|250px|right|Rosenborg Slot i Kongens Have.
Kultur i København dækker et bredt spektrum af kulturoplevelser i København, der spænder fra Den lille Havfrue, Børsen og Fælledparken til Michelin-restauranter og Fremad Amager. Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst er nogle af de største og mest besøgte museer.
Den lille Havfrue bruges til at markedsføre København og er sammen med Tivoli nok de mest berømte seværdigheder. Byens arkitektur er også en seværdighed i sig selv med Amalienborg og Marmorkirken i Frederiksstaden og 8tallet i Ørestad som nogle af de mest markante bygninger. Kongens Have, Fælledparken og Havneparken er nogle af de mest besøgte parker.
Teater og opera tilgodeses bl.a. med Skuespilhuset og Operaen, mens musikarrangementer bl.a. afholdes i Parken, Forum og Vega. Mad og drikke kan indtages på nogle af Københavns flere hundrede caféer og restauranter, hvor Noma flere gange er kåret som verdens bedste.
København er hjemsted for flere sportsklubber bl.a. fodboldklubberne FC København, Brøndby og atletikklubben Sparta. Byen er ligeledes vært for Copenhagen Fashion Week, der viser mode i verdensklasse to gange om året.
Formidling og markedsføring af København Markedsføringen af København som oplevelsesby foregår gennem organisationen Wonderful Copenhagen.www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/wonderful-copenhagen Wonderful Copenhagen
Kulturby 96
I 1996 var København Europæisk kulturby under navnet Kulturby 96. I perioden op til og i 1996 påbegyndtes og gennemførtes en lang række projekter inden for såvel alternativ som folkelig kultur.www.cultur.com/2009/0107.html Kulturby 96
Projektleder Trevor Davies stod i spidsen for et samlet budget på næsten en milliard, og 40 ansatte på kontoret ved Amagertorv.
Kulturbyen var primært finansieret af staten og kommunerne i hovedstadsområdet, hvor staten modsvarede de bidrag som kommunerne ydede. Mens kommunerne København og Frederiksberg betalte det højeste kontingent, betalte man i Københavns og Frederiksborg Amt det halve, mens kommunerne i Roskilde Amt betalte en femtedel. Alle bidrag blev givet efter antallet af indbyggere.
Projektet blev igangsat i 1992, da den daværende overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen (S), blev tilbudt det, da Danmark som det sidste af de tolv medlemmer af EU skulle gennemføre en europæisk kulturby. Projektet blev startet 7 år tidligere, hvor Athen ønskede at sætte fokus på kultur og identitet i og omkring den græske hovedstad. Senere fulgte resten af de europæiske lande, hvor især projektet i Skotlands største by, Glasgow fremhævedes, da det vendte en negativ spiral med afindustrialisering og arbejdsløshed. Med udgangspunkt i de skotske erfaringer, arbejdede Københavns Kommune og de andre 51 kommuner, for at sætte fokus på kultur, men også på København og byens identitet.
Blandt de projekter i København, der blev startet som en del af Kulturby 96, som stadig eksisterer, er følgende: VEGA Øksnehallen Arken Kalejdoskop Byggeriets Hus Temahaverne i Valbyparken Forbrændingen
To af de statslige investeringer i forbindelse med Kulturby 96 var Statens Museum for Kunst, der udvidedes med en tilbygning ud mod Østre Anlæg, og tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek - benævnt Den Sorte Diamant.Bisgaard, Holger: Københavns genrejsning 1990-2010 (2010) side 34-36
Golden Days
alt=Sekretariatet Golden Days' logo.|Sekretariatet Golden Days' logo|thumb Golden Days er en årligt tilbagevendende historisk festival i København. Festivalen startede i 1993 som et samarbejde mellem et par københavnske kulturinstitutioner med finansiel støtte fra Kultur- og Erhvervsministeriet. Den første Golden Days festival fandt sted i 1994 og derefter med to års mellemrum. De første fire festivaler havde den danske guldalder som tema – deraf projektets navn. Fra 2002 gik man væk fra guldalderen og temaerne har været forskellige. Siden 2008 har festivalen fundet sted hvert år.goldendaysfestival.dk/ Golden Days
Projektets omfang er vokset væsentligt siden 1993Ulla Tofte: Golden Days er blevet mere prof og omfatter i dag bl.a. et samarbejde mellem mere end 60 kultur- og turistinstitutioner. Støtte modtages fra Kulturministeriet, Københavns Kommune samt private fonde og sponsorer.
Hvert år i september sætter byens mange forskellige kulturinstitutioner fokus på Københavns kultur og historie i en samlet festival, der formidler skiftende perioder i byens historie. Guldalderen, det moderne gennembrud og renæssancen er eksempler på temaer, der er formidlet i festivalform. I 2010 var 1700-tallet omdrejningspunkt for kulturinstitutionernes fælles fortælling. Festivalerne præsenteres af kultursekretariatet Golden Days.
Kulturnatten
Hvert år i oktober (fredagen inden efterårsferien) har der siden 1993 været afholdt Kulturnat i København. Formålet er "at stimulere den kulturelle nysgerrighed og oplevelsesevne hos børn og voksne og meget gerne sammen". I 2011 solgtes i alt 71.000 KulturKit, og i 2012 deltog 250 institutioner med i alt 650 arrangementer.
Den første kulturnat afholdtes i 1993 med deltagelse af 45 kulturinstitutioner. I 2010 deltog 500 institutioner.Berlingske.dk: Vild med kultur 15. oktober 2010 I 2011 solgtes i alt 71.000 KulturKit, og 250 institutioner deltog med i alt 650 arrangementer i 2012, hvilket gør Kulturnatten i København til Danmarks største målt på både antal arrangementer og antal besøgende.
For at få adgang til Kulturnattens arrangementer skal man have et KulturKit til 90 kr. (2016), der indeholder Kulturpas og et program med beskrivelse af arrangementerne. Børn under 12 år kan få et Børnepas, som er gratis. Et KulturKit giver samtidig adgang til ubegrænset kollektiv transport med busser, tog og metro i Hovedstadsområdet fra kl. 17 til kl. 05. To børn til og med 11 år rejser gratis sammen med en voksen med Kulturpas.Om Kulturpasset , kulturnatten.dk. Sidst kontrolleret 15. september 2016. Trafikselskabet Movia indsætter ekstra busser.
Til de populære aktiviteter hører steder, hvor der normalt ikke eller kun i begrænset omfang er offentlig adgang. I 2011 var Københavns rådhus således topscorer med 20.981 besøgende efterfulgt af DR med 12.761 besøgende. Også Nordisk Råd, Miljøministeriet, Københavns Byret, Christiansborg og Københavns Brandvæsen lå i top 10. Men også tre mere traditionelle seværdigheder var at finde på top 10 i form af Tøjhusmuseet, Københavns Zoo og Christiansborg Slotskirke, som alle tre er steder, hvor der normalt ikke er adgang efter mørkets frembrud.Politiken, iByen.dk: Kulturnatten: Rådhuset trumfede alle konkurrenter, 21. oktober 2011
I 2011 afholdtes afterparty i Tap2 i Carlsberg Byen i Valby. I 2012 afholdtes Kulturnattens afterparty i Vega på Vesterbro.
Seværdigheder En af de mest berømte seværdigheder er den kun 1,25 meter store statue af Den lille Havfrue, som sidder på en sten ved Langelinie. Statuen blev kreeret af Edvard Eriksen på foranledning af brygger Carl Jacobsen og indviet den 23. august 1913. For at kunne gengive H.C. Andersens eventyrfigur havde Edvard Eriksen lånt inspiration til ansigtet fra skuespillerinden Ellen Price og til kroppen sin egen kone Eline.videnskab.dk/kultur-samfund/myte-er-den-lille-havfrue-et-dansk-nationalsymbol Om skabelsen af skulpturen Den lille havfruewww.erindringer.dk/flugten43/da/den-lille-havfrue/bryggeren-2 Om Den lille havfrue
Andre store attraktioner er verdens ældste og næstældste stadig eksisterende forlystelsesparker hhv. Dyrehavsbakken og Tivoli. Dyrehavsbakken ved Klampenborg opstod i slutningen af det 15. århundrede som markedsplads ved den kongelige dyrehave, hvor den stadig ligger. Tivoli ligger mellem Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Haven blev åbnet af Georg Carstensen i 1843 og lå dengang umiddelbart uden for voldene i et område, der endnu ikke var blevet bebygget.www.tivoli.dk/da/om/historie/ Om Tivolis grundlæggelse
En del af de københavnske hovedattraktioner er konsekvenser af Christian 4.`s arbejdsiver: Rundetårn, der oprindeligt var et observatorium, Børsen, Nyboder, Christianshavn, Rosenborg samt meget mere er bygget i hans periode. Hele Frederiksstaden, der blev anlagt i 1748, er også en seværdighed med Amalienborg og Marmorkirken som de største attraktioner i dette område.
En af de mere uplanlagte, men ikke mindre attraktioner, er Christiania beliggende østligst på Christianshavn op ad voldene på gammelt flådeterræn. Af nyere seværdigheder kan derudover bl.a. nævnes det kongelige biblioteks tilbygning Den Sorte Diamant og Operaen.
Arkitektur og byplanlægning
thumb|Børsen. thumb|Ørestad er en gennemplanlagt bydel. København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde. I 2008 vedtog Borgerrepræsentationen, at Indre By skal friholdes for højhuse. Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Store bybrande har dog betydet, at der ikke er ret mange bygninger ældre end 1728 tilbage. Modsat f.eks. Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved Statens Museum for Kunst er udbredt. Store dele af Indre By er underlagt bygningsfredning.www.kulturarv.dk/fbb/frededeDanmarksKort.pub Bygningsfredninger i Danmark
Nogle af de ældste bygninger i indre by er Sankt Petri Kirke fra 1400-tallet og Konsistoriehuset fra ca. 1420. Christian 4. indtager en særlig plads i byens historie. Ikke blot fordoblede han byens areal og anlagde Christianshavn og Nyboder, men han var også hovedstadens første byplanlægger. Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstår Børsen (1619-25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur. Barokkens København er ligeledes repræsenteret med det berømte snoede trappespir på Vor Frelsers Kirkes tårn.
thumb|left|Klosterstræde 24. Bygget ca. 1820 med karakteristisk afskåret hjørne.
Den nye bydel Frederiksstaden, som blev igangsat i 1749, blev et triumftog for rokokostilen. Centralt blev der anlagt en stor plads, Amalienborg Slotsplads med fire adelspalæer, der omkranser Rytterstatuen af Frederik 5. Frederiksstaden blev ikke skadet af byens brand i 1795, men store dele af byen blev og ligeledes af englændernes bombardement i 1807. Ved genopbygningen blev der stillet krav om at der skulle være afskårne hjørner på husene, for at brandstigerne kunne komme omkring hjørnerne.www.goldendays.dk Om ildebrandshusene Det meste af Indre By præges af denne arkitektur.
Voldenes fald (1856) blev startskuddet på en utøjlet tid, hvor nye kvarterer hastigt skød op. I brokvartererne og på Gammelholm opstod en afgrundsdyb forskel på de dekorerede facader mod gaden og de mørke baggårde og små lejligheder. Efter den utøjlede tid ønskede man en mere planlagt udvikling i efterkrigstidens og man udviklede Fingerplanen (1947). Fingerplanen fastlagde, at den bymæssige fortætning fremover primært skulle koncentreres i korridorer langs S-banenettet, mens mellemrummene skulle friholdes til grønne områder.
1970'erne og 1980'erne var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri i beton. I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på bysaneringer, denne gang rettet mod de kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne. En af 1900-tallets største arkitekter Arne Jacobsen introducerede dog modernismen i Danmark og prægede byen med bl.a. Royal Hotel (1960) og Nationalbanken (1978).