thumb|Grevskabets erektor, Frederik Wilhelm Dannemand, uægte søn af Frederik 6. Det grevelige Dannemandske Forlods var et dansk greveligt majorat og en kapitalbaseret formuebinding, der blev oprettet i 1839 for Frederik Wilhelm Dannemand, uægte søn af Frederik 6., i forbindelse med hans ophøjelse til lensgreve. Forlodset skulle danne det økonomiske grundlag for erhvervelsen af et passende jordegods og blev opløst i 1842, da kapitalen blev anvendt ved Dannemands køb af hovedgården Åstrup. Åstrup blev senere sammen med Nyrupgård bestemt til Det grevelige Dannemandske Stift. Betegnelsen "forlods" hentydede til, at den bundne formue helt eller for en væsentlig del bestod af kapital frem for jord, som skulle anvendes til køb af jordegods.
Historie Forlodset udsprang af flere års planer om at sikre Frederik 6.s sønner en varig grevelig godsbesiddelse. Allerede omkring 1828 drøftede kongen med kancellipræsident Poul Christian Stemann at oprette et greveligt stamhus for sine to sønner. Stemann undersøgte i den forbindelse egnede godser, og opmærksomheden samlede sig navnlig om de fynske ejendomme Frederiksgave og Flenstofte, som staten i 1824 havde overtaget fra etatsråd J.C. Ryberg. Planen blev ikke gennemført, og Frederiksgave blev siden i 1841 indrettet som sommerresidens for kronprins Frederik.
Frederik 6. opgav imidlertid ikke tanken om at sikre sin søn en grevelig formuebinding. Ved et hemmeligt reskript af 3. oktober 1839 ophøjede han ritmester Frederik Dannemand til lensgreve og pålagde ham samtidig at oprette et greveligt forlods på 120.000 rigsbankdaler. Heraf skulle Dannemand indskyde 70.000 rigsbankdaler af sin egen formue i rentebærende statspapirer og tilvejebringe det resterende beløb af sin mødrene arv. Kapitalen skulle anvendes til køb af et passende jordegods. Reskriptet blev udarbejdet af politidirektør Andreas Christian Kierulff, som på kongens befaling skulle hemmeligholde det og først tilstille Dannemand dokumentet efter kongens død. Samtidig blev et forseglet og hemmeligt reskript sendt til Kancelliet med pålæg om at foretage de nødvendige udfærdigelser, men også dette måtte først åbnes efter kongens død.
Efter Frederik 6.s død synes Dannemand at have modtaget meddelelsen om sin ophøjelse, men noget egentligt grevepatent blev tilsyneladende ikke udfærdiget. Efter tronskiftet i 1848 anmodede han Justitsministeriet om at få patentet udleveret, og sagen blev af justitsminister C.E. Bardenfleth forelagt Statsrådet den 9. februar 1849. Enkelte ministre ønskede at efterkomme anmodningen, men flertallet fandt det under henvisning til det foreliggende grundlovsudkast ikke betimeligt at udfærdige patentet. Man ville dog ikke fratage Dannemand lensgrevetitlen.
Til etableringen af forlodset ansøgte Frederikke Dannemand kort efter tronskiftet i 1839 Christian 8. om tilladelse til at udbetale sønnen 50.000 rigsbankdaler som forskud på hans mødrene arv. Kongen godkendte dispositionen ved reskript af 27. april 1840 og bestemte samtidig, at hendes rentetab skulle erstattes ved en årlig udbetaling på 2.000 rigsbankdaler fra Partikulærkassen. Efter hendes død skulle denne ydelse tilfalde Frederik Dannemand, mens hans eventuelle enke skulle modtage 1.000 rigsbankdaler årligt. Det blev udtrykkeligt bestemt, at også de følgende konger skulle respektere ordningen.
I 1842 købte Frederik Dannemand hovedgården Åstrup i Kirke Såby Sogn af grev S.V. Raben for 195.000 rigsbankdaler. Herved blev Det grevelige Dannemandske Forlods opløst, idet den bundne kapital blev anvendt til erhvervelsen af jordegodset. Ved et fælles testamente af 20. juli 1857 mellem lensgreve Dannemand og hans hustru Louise Christiane, født komtesse Schulin, blev Åstrup og avlsgården Nyrupgård i Sonnerup Sogn bestemt til Det grevelige Dannemandske Stift, også kaldet Åstrup Kloster.
Efter Louise Christiane Dannemands død i 1884 forsøgte Frederik Dannemand at sælge Åstrup til sin slægtning, godsejer Fr. Brockdorff, men salget blev ved en højesteretsdom i 1890 kendt ugyldigt. Fra 1891 overtog Justitsministeriet administrationen af den stærkt forgældede ejendom, og først i 1928 trådte fundatsen for Åstrup Kloster i kraft. Stiftet blev indrettet for en priorinde og fem frøkener med frit ophold og hævning samt fire enker og fire frøkener med hævning. Adgang blev forbeholdt uformuende kvindelige slægtninge til Frederik Dannemand og hans tre hustruer samt uformuende døtre af danske officerer. Frederik Dannemand døde barnløs på Åstrup den 12. marts 1888 og var den sidste bærer af navnet Dannemand.
Referencer
Litteratur
Dannemandske Forlods, Det grevelige Kategori:Etableret i 1840 Kategori:Ophørt i 1857