Dies irae (latin: "Vredens dag" på middelalderlatin: Dies ire) er indledningsordene til en berømt latinsk hymne fra middelalderen, antagelig komponeret i første halvdel af 1200-tallet af Thomas af CelanoGads Musik Leksikon (Gads Forlag, 2003), bind 2, side 1006, eller Latino Malabranca Orsini"Scritti vari di Filologia" - The catholic encyclopedia, Rom: New advent, 1901, s. 488 Hymnen hørte indtil 1970 med til liturgien i forbindelse med dødsmessen i den Katolske kirke. Den blev optaget i requiem i løbet af det 13. århundrede og blev godkendt som fast bestanddel af dødsmessen af Trentinerkoncilet (1545–1563).
Hymnen findes også i mange nyere arrangementer og indspilninger og citeres i adskillige musikværker også af nyere dato. Den bruges ofte i filmmusik, bl.a. i Carl Th. Dreyers film Vredens dag (1943), som er opkaldt efter denNicolas Barbano: På sporet af "Dødsmessen" (Lydsporet nr. 7, 1992) og i talrige gyserfilm mm.Nicolas Barbano: Hammer’s Day of Wrath (Little Shoppe of Horrors nr. 12, 1994).
Teksten begynder således: Fil:Dies.irae.ogg Dies irae! dies illa Solvet saeclum in favilla: Teste David cum Sibylla!
Vredens dag! Hin store dag! Da verden blir i aske lagt, som sagt af David og Sibylla!
Se også Gregoriansk sang
Referencer
Kategori:Romerskkatolske kirke Kategori:Kirkemusik