Per Cock-Clausen (født 23. september 1912 på Frederiksberg, død 8. august 2002) var en dansk kunstskøjteløber og politiker, medlem af Frederiksberg Skøjteløber Forening. Han var sammen med Aage Justesen Danmarks den første deltager ved Vinter-OL ved 1948 i Sankt Moritz. Han var Danmarks eneste deltager ved Vinter-OL 1952 i Oslo.
Cock-Clausen var søn af arkitekten Alf Cock-Clausen og bror til arkitekt Søren Cock-Clausen.
Cock-Clausen var dansk mester i kunstskøjteløb 1940-1963, 24 år i træk. Han var tillige bestyrelsesmedlem i Dansk Skøjte Union fra 1946 til 1965.
Cock-Clausen var interesseret i politik, især udenrigspolitiske emner, og sad i en årrække i Københavns Borgerrepræsentation for det Konservative Folkeparti. Han var desuden bestyrelsesmedlem i Teknisk Selskab og medlem af Civilforsvarskommissionen.
Cock-Clausens borgerlige uddannelse og erhverv var landinspektør og han udførte opmålinger og bygningsafsæt omkring store byggeprojekter som Gutenberghus, Udenrigsministeriet og Bryggergården ved Carlsberg.
Cock-Clausen har skrevet bøgerne; Skøjteløb (1951) og Konståkningens A och O (1964) på svensk samt Asien og Verdensmagterne (Berlingske Forlag 1959), der er en kortfattet historisk analysebaggrund om udviklingen i Asien og Det mellemste Østen.
Resultat på internationale mesterskab thumb|Per Cock-Clausen, cirka 1950. Olympiske lege 1948 nummer 16 1952 nummer 14Verdensmesterskab 1938 nummer 10 1939 nummer 9 1947 nummer 5 1948 nummer 13 1949 nummer 9 1950 nummer 9Europamesterskab 1938 nummer 9 1939 nummer 10 1950 nummer 7Nordisk Mesterskab 1946 1949 1950 1951 1953 1954 1955 1956 1957
Eksterne henvisninger
Kategori:Kunstskøjteløbere fra Danmark Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1900-tallet Kategori:Tidligere medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Deltagere for Danmark ved vinter-OL 1948 Kategori:Deltagere for Danmark ved vinter-OL 1952 Kategori:Skøjteløbere ved vinter-OL 1948 Kategori:Skøjteløbere ved vinter-OL 1952 Kategori:Landinspektører